Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holter, Iver Paul Frederik - Holtermann, Carl Ludwig - Holth, Søren - Holton - Holtskrue - Holtsmark, Bernt - Holtsmark, Gabriel Gabrielsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bærer gennemgaaende Præg af mandig Kraft,
uden at dog Udtryk for sartere Stemninger er
fremmede for dem. Melodier og Temaer er
noble og den musikalske Udførelse sikker, i
moderne Aand, men uden Bisarreri. Hans
Orkesterteknik er gedigen, Instrumentationen
farverig og fuldtonende. Hans første Værk var en
Strygekvartet i Es-Dur; senere kom
»Bagateller« for Piano (Op. 2), Symfoni i F-Dur (Op. 3),
»Norsk Skt Hans-Kveld«, Idyl for
Strygeorkester (Op. 4), Musik til Goethe’s »Goetz«,
senere bearbejdet til en Suite (Op. 10), fl. Hæfter
Sange og Pianofortekompositioner, Kantaterne
»Til Fædrelandet« (Op. 14) og
»Sangerfestkantate« (Op. 15), begge med Orkester, Mandskor
à capella, Strygekvartet i G-Dur (Op. 18),
Kantate for Mandskor og Orkester (Op. 19) og
3-stemmig Damekor med Klaver (i Manuskript).
H. er anerkendt som en energisk og
forstaaelsesfuld Dirigent; han har gjort sig særlig
fortjent ved at indføre en Række nyere
Musikværker for Kria Publikum. 1918 fik han af
Stortinget Komponistgage. (Litt.: »Folkebladet«
[1896, Nr 10]).
A. Kjær.
Holtermann, Carl Ludwig, norsk-tysk
Botaniker og Journalist, f. i Hafslo 23. Jan.
1866, Student 1888, Dr. phil. i Bonn 1893 (»Beitr.
z. Anatomie der Combretaceen«), Privatdocent
ved Univ. i Berlin, Prof. Har siden 1890 mest
levet i Tyskland, hvor han har været Assistent
hos fl. af de kendte Botanikere. Rejste til
Java og Borneo for mykologiske Studier og
senere til Ceylon. Af hans Afh. kan nævnes
»Mykolog. Unters. aus den Tropen« (1898), »Der
Einfluss des Klimas auf den Bau der
Pflanzengewebe« (1907).
C. H. O.
Holth, Søren, norsk Oftalmolog, f. paa Nes
(Romerike) 21. Juli 1863, blev Cand. med. 1890,
praktiserede i Drammen, men rejste udenlands
for at studere Øjensygdomme. Dr. med. 1896
(»Det normale Synsorgans indirekte
Stirreblindhed«), Assistent ved Rigshospitalets
Øjenafdeling 1899—1905. H. har paa fl. Omraader
forøget den oftalmologiske Viden; han angav
ny Metoder til Bestemmelse af Øjets
Refraktion (»Kineskopi« og »Skiakineskopi«),
forbedrede Hornhindetatoveringens Teknik og angav ny
Operationsmetoder, navnlig ved Glaukom
(»Iridencleisis, Anlæggelse af en Fistel i forreste
Øjenkammer og den limbale Sklerektomi«) og
ved Nethindeløsning. Nogle af disse
Operationer vakte saa stor Opsigt, at han hentedes til
Udlandet for at demonstrere dem. H. har
udsendt en Mængde faglige Meddelelser i norske
og fremmede Tidsskrifter.
J. S. J.
Holton [’hou£tən], By i U. S. A., Stat
Kansas, ligger 45 km N. f. Topeka og N. f.
Pottowotomie-Indianernes Reservation. (1910) 2800
Indb.
H. P. S.
Holtskrue, Skrue til Træ (Holt), har tynde,
skarpe Gænger, da den skal skære sin egen
Møtrik ind i Træet. Materialet er Jern,
sjældnere, og fortrinsvis for mindre Størrelse,
Messing. H. er Genstand for Massefabrikation.
Hovedet er ofte konisk, forsynet med en Kærv
og bestemt til at nedlades (forsænkes i Træet).
— Skruer af Træ benævnes Træskruer.
F. W.
Holtsmark, Bernt, norsk
Landbrugsskolebestyrer og Politiker, f. 29. Decbr 1859 i Asker.
Han gennemgik en privat Landbrugsskole
1876—78, var Forpagter i Aker ved Kria 4879—82,
studerede derefter først ved Den højere
Landbrugsskole i Aas 1883—84, ved Landbrugshøjsk.
i Berlin 1885—86, 1887 oprettede han en privat
Landbrugsskole paa Gaarden Sem i Asker,
hvilken han drev til 1914. Skolen opnaaede
stor Anseelse og nød stærk Søgning. 1914 blev
den indkøbt af Staten. H. har udfoldet et flittigt
Forfatterskab paa Landbrugets Omraade. Hans
Hovedværk er en fortræffelig »Husdyrlære«
(1897, 7. Opl. 1920). Han har i mange Aar
redigeret en »Landbrukstidende« i »Verdens Gang«,
senere i »Tidens Tegn«. Han var i en
Aarrække Medlem af Direktionen i Selskabet for
Norges Vel, er f. T. fungerende Formand i
Direktionen for Kongeriget Norges
Hypothekbank. H. var 1898—1903 Suppleant for
Akershus Amt til Stortinget; 1903—09 var han
Repræsentant med Tilslutning til det liberale
Højre. 1909 frabad han sig Genvalg. 1910
traadte han ind i Konow’s Ministerium som
Repræsentant for det frisindede Venstre og var
indtil Ministeriets Afgang 1912 Chef for
Landbrugsdepartementet. Valgtes til
Stortingsrepræsentant for Mellemromerike (Akerhus) 1915.
(K. V. H.). K. F.
Holtsmark, Gabriel Gabrielsen,
norsk Fysiker, f. i Asker 1. Febr 1867, blev
Student 1885 og tog 1892 mat.-naturvid.
Lærereksamen. 1893—1900 var han Lærer ved
Handelsgymnasiet og forsk. andre Skoler i Kria,
1902—10 Overlærer ved Norges
Landbrugshøjskole i Aas, 1910—20 Aktuar i
Livsforsikringsselskabet Fram og er fra 1920 Direktør for
Kria Handelsgymnasium. Af hans
videnskabelige Arbejder kan nævnes: »Eine Methode für
die Intensitätsmessung von Röntgenstrahlen
nebst einer Berechnung der Wellenlängen
derselben« (Doktorafhandling, trykt i »Archiv f.
Math. og Naturv.«, Bd 24 og [noget forkortet]
i »Annalen der Physik«, 1903), »Om varmens
og nedbørens indflydelse paa udbyttet af
akerveksterne« (3 Afhandlinger: i Norges
Landbrugshøjskoles Skr Nr 7, i Beretningen om 3.
nord. Landbrugskongres i Kria 1907 og i
»Tidsskrift for det norske Landbrug«, 1908). H. har her
anvendt en helt original Metode til Behandling
af statistisk Materiale; »Om forholdet mellem
melkeudbytte og anvendt foder« (»Archiv f.
Math. og Naturv.«, Bd 26), hvor H. har
anvendt en matematisk Behandling og derigennem
formuleret Sætninger, som er optagne i den
lavere og den højere Undervisning i
Husdyrstel; »Om muligheder for at indskrænke de
fejl, som ved markforsøg betinges af jordens
uensartethed« (sammen med B. R. Larsen, i
»Tidsskr. for Landbrugets Planteavl«, Bd 12,
ogsaa oversat til Tysk), hvor H. som den første
har bragt Fejllæren i Anvendelse paa
Markforsøg: »Om middelfeilens avhængighet av
parcellernes størrelse paa en forsøksmark« (i
»Norsk forsøksarbeid i jordbruket«, 1914); »Om
beregning av rente paa to liv« (Foredrag paa
den 3. skand. Matematikerkongres, Kria 1913).
Som Aktuar foretog han sammen med O. Gran
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
