Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holtzendorff, Joachim Wilhelm Franz Philipp von - Holtzmann, Heinrich Julius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Staatsrecht und Völkerrecht«. 1860 gav H. Stødet til
de tyske Juristmøder, 1870—71 udsendte han
med Bistand baade af den ældre og yngre
Generation den berømte »Encyklopädie der
Rechtswissenschaft« (7. Opl. ved Josef Kohler,
I—V, 1913—15) fra 1872 redigerede han »Jahrb.
für die Gesetzgebung, Verwaltung und
Rechtspflege des Deutschen Reiches«, indtil han 1881
blev afløst af Gustav Schmoller. Baade H.’s
strengt videnskabelige Arbejder og hans mere
populære Skr var Led i den retspædagogiske
Stræben, han viede sit Liv. Han vilde indpode
nyttig retslig Kundskab og politisk Dannelse i
de brede Folkelag, han virkede energisk for
allehaande almennyttige Formaal, traadte i
Skranken for Forbedringer i Kvindernes
samfundsmæssige og økonomiske Stilling, saaledes
bl. a. i Afhandlingen »Die Verbesserungen in
der gesellschaftlichen und wirtschaftliche
Stellung den Frauen« (1868, 2. Opl. 1877). Mere
alm. politiske Spørgsmaal drøftede han i »Die
Principien der Politik« (1869, 2. Opl. 1879) og
»Wesen und Werth der öffentlichen Meinung«
(1879, 2. Opl. 1880). I sin Retsencyklopädi havde
H. ogsaa behandlet Folkeretten, hvis Trivsel
og Fremgang maatte være særlig attraaværdig
for en Mand med hans universelle Retsidealer.
H.’s Folkeret gik sin Sejrsgang rundt om i
Verden — oversat bl. a. paa Norsk af Francis
Hagerup (1885) —, han skrev om »Die
Auslieferung der Verbrecher und das Asylrecht
(1881), »Die Idee des ewigen Völkerfriedens«
(1882) o. m. a., oversatte John Westlake’s
Lærebog i den internationale Privatret (1884)
og skabte med Medarbejdere som v.
Bulmerincq, Lammasch, Rivier o. a. endnu et stort
encyklopædisk Værk »Handbuch des
Völkerrechts« (I—IV 1885, 1887, 1889); som Særudgave
heraf udkom H.’s og Alphonse Rivier’s
Introduction au droit des gens. Recherches
philosophiques, historiques et bibliographiques
(1888). H.’s verdenskendte Navn gjorde ham
selvskreven til en af de første Pladser i
Institut de droit international (1873), og ikke mindst
i folkeretlige Tvistemaal søgtes med
Forkærlighed hans Raad og Betænkning — »Der
Rechtsfall der Fürstin Bibesco (früheren Fürstin
Baunremont« (1876), »Rumäniens Uferrechte an
der Donau« (1883) o. a. I en anden endnu mere
opsigtvækkende Retssag havde H.’s ædle
Sindelag og selvstændige og ridderlige
Karakter givet sig et talende Udslag: i
Arnim-Processen skyede han ikke at optræde som den
anklagede Greves Forsvarer, 1875 udkom hans
»Für den Grafen Harry v. Arnim« og
»Rechtsgutachten erstattet zum Process des Grafen H.
v. Arnim von Wahlberg, Merkel. v. Holtzendorff,
Rolin-Jaeqemyns«. I en Afhandling i Revue de
droit international X (1878) nægtede H. i
Overensstemmelse med den sædvanlige tyske
Opfattelse, at der ved Pragerfredens Art. 5 forelaa
en Trediemands Retshandel til Fordel for
Danmark. Af H.’s øvrige Forfatterskab, som ogsaa
ved talrige Oversættelser vandt vid Udbredelse,
skal endnu fremhæves hans Oversættelse og
Bearbejdelse af Guido Padelletti’s »Lehrbuch
der Römischen Rechtsgeschichte« (1879),
»Schottische Reiseskizzen« (1882) og Zeitglossen des
gesunden Menschenverstandes« (1884). Til
Minde om H., en af den moderne
Oplysningstids mest tiltalende Skikkelser, blev der med
Bluntschli-Stiftelsen som Forbillede 1890—91
dannet en v. H.-Stiftelse med det Øjemed at
virke for Fremme af Strafferet og
Fængselsvidenskab ved Udsættelse af Prisopgaver,
Rejseunderstøttelser o. l. I Bestyrelsen heraf er
ogsaa de nordiske Juristmøder repræsenteret,
(Litt.: Felix Stoerk, »F. v. H. Ein
Nachruf« [Hamburg 1889]; A. Teichmann i »Der
Gerichtssaal«: XLI Bd [1889], S. 257—72;
Georg Kleinfeller i »Zeitschrift für die
gesamte Strafrechtswissenschaft« IX [1889], S.
519—27; Erwin Grueber i The law
quarterly review V [1889], S. 190—95; F.
Hagerup i »Tidsskrift for Retsvidenskab« II [1889],
S. 518—20; A. Rivier i Annuaire de l’institut
de droit international XI [1892], S. 53—64.
Fz. D.
Holtzmann [’håltsman], Heinrich Julius
tysk Teolog, f. 17. Maj 1832 i Karlsruhe, d. 4.
Aug. 1910 i Baden-Baden. Efter Studier i
Heidelberg og Berlin og nogle Aars præstelig
Virksomhed blev han 1858 Privatdocent i
Heidelberg; 1861 udnævntes han her til
ekstraordinær og 1865 til ordinær Prof.; 1874 forflyttedes
han til Strassburg, hvor han virkede i 30 Aar,
indtil han 1904 tog Afsked. H. er en af de
betydeligste nytestamentlige Forskere fra nyere
Tid; hans Hovedværker er »Historisch-kritische
Einleitung in das Neue Test.« (1885; 3. Opl.
1892) og »Lehrbuch der neutestamentlichen
Theologie«, I—II (1897, 2. Opl. 1911), der begge
vidner om, at Forf. paa ganske enestaaende
Maade behersker hele den herhen hørende
Litt.; og et yderligere Bevis for hans udstrakte
Belæsthed afgiver den uoverskuelige Mængde
Recensioner i videnskabelige Tidsskr og de
Oversigter over det videnskabelige Arbejde paa
nytestamentligt Omraade, som han i mange
Aar leverede til »Theologischer Jahresbericht«.
Banebrydende Bet. fik hans Skrift »Die
synoptischen Evangelien, ihr Ursprung und
geschichtlicher Character« (1863), hvori han førte et
meget grundigt Bevis for den saakaldte
Tokildehypoteses (se Bd VII, S. 596) Rigtighed;
senere udformede han sine Anskuelser herom
nærmere i den »Hand-Commentar zum Neuen
Test.«, som han udgav i Forening med Lipsius,
Schmiedel og v. Soden, og hvori han selv
behandlede de synoptiske Evangelier, Apostlenes
Gerninger og den johannæiske Litt. Endnu i
sin høje Alderdom vedblev han med levende
Interesse at følge det videnskabelige Arbejde,
og i »Das Messianische Bewusstsein Jesu« (1907)
leverede han et værdifuldt Bidrag til
Forskningen om Jesu Liv. I teol. Henseende tilhørte
han den liberal-kritiske Retning, og for
Udbredelsen af dennes Kristendomssyn virkede han
ved talrige populære Foredrag og Smaaskrifter
samt ved Artikler i Schenkel’s og Guthe’s forsk.
Bibelleksika og det af ham selv og Zöpffel
udgivne »Lexikon für Theologie und
Kirchenwesen« (1882; 3. Opl. 1895). I denne
Forbindelse fortjener yderligere at nævnes hans
Prædikener, hans praktiske Udlægning af 1.
Thessalonicenserbrev og Hebræerbrevet samt en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
