Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Honduras - Honduras-Bugten - Hone, Nathaniel - Honegger, Johann Jakob - honestas - Honey-suckle - Honfleur - Hong
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Antimon, Kul, Marmor og Opal forekommer
mange St. Industrien indskrænker sig til en
Smule Haandværk og nogle Romdestillerier og
Tobaksfabrikker. Politiske Uroligheder,
Befolkningens Fattigdom og Mangelen af
Samfærdselsmidler har hindret Handelens
Udvikling. De fleste Veje er Muldyrstier. Tegucigalpa
staar dog ved en Automobilvej i Forbindelse
med Havnen San Lorenzo ved Fonseca Bugten.
Regeringen har givet Jernbane-Koncessioner
til fl. amerik. Selskaber; men disse har hidtil
nøjedes med at bygge korte Baner fra
Nordkysten ind gennem Banandistrikterne.
Regeringen har selv overtaget den 100 km lange Bane
fra Puerto Cortez gennem Sula Sletten og agter
at føre den videre til Hovedstaden, hvilket
dog rimeligvis vil vare mange Aar. Den i
Forhold til Landets Ressourcer meget store
Statsgæld (i 1916 over 25 Mill. £) hindrer Regeringen
i at tilvejebringe de fornødne Pengemidler.
Skibsfarten paa H. er væsentlig i
Amerikanernes Hænder; Nordkystens Havne besøges
regelmæssigt af amerikanske Frugtdampere.
H. indførte 1913—14 for 6,6 Mill. Doll. (deraf
80 % fra U. S.) og udførte for 3,4 Mill. Doll.
(deraf 87 % til U. S.). De Forenede Staters
stærke Indflydelse paa Landets Økonomi
afspejler sig i disse Tal. H. har endnu
Sølvmøntfod, og den indenlandske »Peso«’s Kurs svinger
derfor med Sølvets Værdi. Historie. Ved
Kap H. paa H.’s Nordkyst gjorde Columbus
1502 sin første Landing paa det amerikanske
Fastland. Den første spanske Koloni i H.
anlagdes 1524 af Olid, der var udsendt af Cortez.
H.’s Sølv- og Guldminer hørte til de rigeste i
den ny Verden, og der opstod fl. betydelige
Byer. 1539 blev H. indlemmet i
Kaptajn-Generalskabet Guatemala. Efter Løsrivelsen
fra Spanien (1821) hørte H. en Tid lang til
Mellemamerikas forenede Stater (1823—39) og
deltog ogsaa i senere Forsøg paa at oprette et
mellemamerikansk Statsforbund. H.’s centrale
Beliggenhed, omgivet af tre Naborepublikker,
har bidraget til at gøre H. til Part i næsten
alle de talrige Stridigheder, Revolutioner og
Krige, der i Hundrede Aar hjemsøgte
Mellemamerika. En Følge heraf er den enorme
Statsgæld og Næringslivets usle Tilstand. Den
dygtige Manuel Bonilla, der valgtes til Præsident
1903, søgte at indføre Ro og Orden, maatte
1907 vige for et af Nicaragua støttet Oprør,
men var atter Præsident 1911—15. Han
efterfulgtes af Francisco Bertrand. I de senere Aar
har U. S. haft en meget stærk Indflydelse paa
H.s Politik. Under Verdenskrigen afbrød H.
den diplomatiske Forbindelse med Tyskland
17. Maj 1917 og erklærede Krig 19. Juli 1918.
(Litt.: Squier, H., Descriptive, Historical
and Statistical [Lond. 1870]; Vivas, Guia de
H. [Tegucigalpa 1905]; Koebel, Central
America [Lond. 1917]; Munro, The five
republics of Central America [New York 1918]).
G. Ht.
Honduras-Bugten [ån’duras-] dannes af det
caraibiske Hav mellem Yucatan og Honduras;
den er rig paa Øer og Skær; den inderste Del
kaldes Amátique-Bugten.
G. Ht.
Hone [houn], Nathaniel, eng.
Portrætmaler (1718—84), var en i sin Tid meget anset
og søgt Portrætmaler (særlig Miniaturer). Han
var hovedsagelig Autodidakt, studerede en Tid
i Italien; Forholdet til den mægtige Reynolds,
hvem H. stiklede til i fl. af sine Malerier,
saaledes i »The Coongurorer« (1775), der af den
Grund afvistes fra Udstillingen, bragte ham en
Del Bryderier, saa at han foranstaltede
Særudstillinger af sine Værker.
A. Hk.
Honegger [’ho.nægər], Johann Jakob,
schweizisk Kulturhistoriker (1825—96), fra
1865 Docent, 1875—87 Prof. i Historie i Zürich.
H. er særlig kendt ved sit Hovedværk
»Grundsteine einer allgemeinen Kulturgeschichte der
neuesten Zeit« (5 Bd, 1868—74) samt »Allg.
Kulturgesch.« (2 Bd, 1882—86, ikke fortsat).
honestas (lat.), Ære, Anseelse, Dyd, Anstand.
Honey-suckle [’hani-’sak£], Lonicera
periclymenum, Skovlilje, Gedeblad (Caprifolie), er
Benævnelsen paa den engelske Renaissances
(Elisabeth-Stilens) Anvendelse og Omformning
af den græske Palmet og kan i Almindelighed
bruges om Anthemier.
C. A. J.
Honfleur [å’flör], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept Calvados, Arrond. Pont
l’Evêque, ligger paa den sydlige Side af Seines
Munding, skraat over for Le Havre, og har (1911)
9610 Indb. Det er en gl, uregelmæssig bygget
og smudsig, men meget livlig By. Den har en
mærkelig Trækirke fra 15. Aarh., et berømt
Valfartskapel, Handelskammer og kommunalt
College. Dens Havn, der blev betydelig
udvidet i Aarene 1874—81, kan optage Skibe paa
5—6,5 m’s Dybgaaende efter Flodens
Vandstand, men Besejlingen er ofte besværlig p. Gr.
a. de foranderlige Sandbanker i
Flodmundingen. Det er en livlig Fiskeriby og Handelsby
med betydelig Udførsel af Fjerkræ, Æg, Smør
og Grønsager til England og Indførsel af
Tømmer fra Kanada og Norge, Jern og Kul fra
England. Der findes Savmøller, Skibsbyggerier,
Jernstøberier og Fabrikation af Kunstgødning.
Byen har regelmæssig Dampskibsforbindelse
med Le Havre og Southhampton. H. er
grundlagt i 11. Aarh. I Beg. af 17. Aarh. drev H.
betydelig Handel paa Ostindien og Fiskeri ved
New Foundland, og Kolonister fra H. grundede
Quebec i Kanada.
G. Ht.
Hong (Co-Hong, i Nordkina Hang), i
Kanton tidligere Betegnelse for et Gilde,
Handelshus, Varelager. 1720 dannedes et kin.
Købmandsgilde (Co-Hong) i Kanton, vistnok med
officiel Støtte, for at regulere Priser og
Varehandel over for de fremmede. 1755 forordnedes,
at al Handel med fremmede Skibe skulde ske
gennem H. De kinesiske Embedsmænd
afpressede imidlertid Gildet saa høje Afgifter, at
mange af Købmændene fallerede, og Gildet
1771 opløstes. 1782 stiftedes et nyt Gilde (H.)
paa 12—13 Købmænd, der kaldtes
H.-Købmænd. Disses Stilling var yderst vanskelig
mellem den kinesiske Vicekonge, der
afpressede dem Penge, og de fremmede, der stadig
over for H. protesterede mod de kinesiske
Myndigheders ublide Kontrol. H.-Købmændene
var berømte for Hæderlighed, men
Fortjenesten var oftest god, og der betaltes indtil 200000
Taels for Indtræden i H. Købmanden Howqua
vurderede sig 1834 til 26 Mill. $. Ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
