Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 718 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hoorn (nederlandsk Andelsslægt) - Hoorn, Johan von - Hoorne-Øerne - Hoosac Mountains - Hoosick Falls - Hóp - Hope, Alexander James Beresford - Hope, Anthony

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

uden Dygtighed og udmærkede sig bl. a. i det
berømte Slag ved St Quentin; men politiske
Evner manglede han ganske og var i det hele
en ubetydelig Karakter, der kun skylder sin
Død, at hans Navn endnu er saa kendt. Som i
de fleste nederlandske Højadelsmænd stod han
en Tid lang i Opposition til Filip II; dog
forlod han hurtig dette Standpunkt, svigtede
Vilhelm af Oranien og aflagde 1567 ny
Troskabsed til Kongen, hvad der imidlertid ikke
formaaede at frelse ham. Alba arresterede ham
kort efter sin Ankomst til Nederlandene og
lod ham mod al Ret og trods den alm.
Sympati, der var for hans Sag, dømme til Døden
og henrette paa Torvet i Bryssel sammen med
hans mere berømte Staldbroder Egmont (5.
Juni 1568).
M. M.

Hoorn [ho.rn], Johan von, sv.
Obstetritiker, f. 16. Febr 1662 i Sthlm, d. 11. Juni
1724. H. gik i Skole i Dordrecht og blev 1681
indskrevet som Student ved Leydens Univ.,
hvor han studerede i 3 Aar, for derefter at
gaa til Amsterdam, hvor han som Ruysch’s
Elev lagde sig særlig efter Fødselshjælp.
Senere lærte han Faget praktisk i Paris, hvor
han ledsagede Jordemoderen Mme Allegrain i
hendes Virksomhed i Fattigkvartererne.
Kunsthjælpen lærte han af Jordemodervæsenets
Forstander, le Frad. 1689 rejste H. til England,
derfra til Holland, hvor han i Leyden tog
Doktorgraden 1691 med Afh. De partu
præternaturali, i hvilken han beskrev et Tilfælde
af Vending og Fremtrækning paa en Fod. H.
vendte hjem til Sthlm 1692, og, ligesom Ruysch
havde reformeret det holl. Jordemodervæsen,
saaledes søgte nu v. H. at bringe det sv. i
bedre Form, navnlig hvad Undervisningen
angik. Han fik let Adgang hertil, idet han 1692
blev Medlem af Coll. med., under hvilket
Jordemødrene sorterede. H. udgav 1697 »Den
wäl-öfwade Jordgumman«, den første
Jordemoderbog paa Svensk. Fra 1708, da H. blev
Stadsfysikus, oprettede han en privat Skole for
Fødselshjælpersker og underviste dem selv
teoretisk og praktisk ved Øvelser paa et
Fantom, som han allerede havde
fremvist offentligt ved en Anatomi 1705. Skønt
hans Forslag angaaende Reform af
Undervisningen mødte Modstand, fortsatte han
dog og udgav 1715 en i Spørgsmaal og Svar
skrevet, kortfattet Lærebog: »The twenne
gudfruchtige, i sit Kall trogne och therföre af
Gudi wäl belönte Jordegummar Siphra och
Pua«, der atter udkom 1719 og 1777 og paa
Tysk udkom 1726 og senere i 5 Opl., stadig
forøget. I denne Bog indførtes Fodvendingen som
Metode. 1720 blev H. Livmedikus, og 1723
indbragte han et Forslag om Jordemodervæsenets
Ordning, som blev velvillig modtaget, og s. A.
udgav han, med Undervisningen for Øje, »Then
swenska wälöfwade Jorde-Gummans andra
Deel«, der gengav 80 af Portal’s mærkværdige
Forløsninger. Om denne Bog fik Anvendelse,
er tvivlsomt, da H. døde snart efter. — H.
har ogsaa skrevet nogle mindre Afh. bl. a. om
placenta prævia, hvis anatomiske Forhold han
erkendte rigtigt, og han angav en Metode til
at afgøre, hvorvidt et dødfødt Barn har
aandet ell. ej. I første Tilfælde maa Lungerne
være luftfyldte og derfor svømme oven paa
Vand, medens de synker til Bunds, hvis
Barnet er dødt i Moders Liv. (Litt.: Daniels,
»Beiträge zur Gesch. der Geburtshilfe«, III
[Janus 1916]; Ingerslev, »Fragmenter af
Fødselshjælpens Historie«, II).
J. S. J.

Hoorne-Øerne [’ho.rn_ə-], to vulkanske
Smaaøer Futuna og Alofa, der ligger i
Sydhavet NØ. f. Fidji-Øerne, 159 km², med 2500
Indb., opdagedes 1616 af Hollænderne Le
Maire og Shouten, hører til Fidji.
M. V.

Hoosac Mountains [’hu.s_äk-’ma^unt_inz],
Bjergstrøg paa Vestgrænsen af den
nordamerikanske Stat Massachusetts, en sydlig
Fortsættelse af Green Mountains, naar i Saddle
Mountains 2110 m. Boston—Albany-Banen
gennemskærer det i den 7,5 km lange
Hoosac-Tunnel, der byggedes 1855—74 for 16 Mill. Doll.
H. P. S.

Hoosick Falls [’hu.s_ik-’få.£z], By i U. S. A.,
Stat New York, ligger ved Hoosick River.
(1910) 5500 Indb. H. F. er Jernvejscentrum
og har stor Fabrikation af
Landbrugsredskaber.
H. P. S.

Hóp [ho_up], en c. 45 km² stor Sø i det
nordlige Island, der ved en Sandstrækning
(Thingeyrasandur) adskilles fra Húnafjörður.
Søen har kun en Dybde af 10—15 m, den
optager Elvene Viðidalsá og Glúfurá og har
gennem Hópsós Afløb til Havet; baade i Søen og
dens Tilløb er der en betydelig Laksefangst
og ved Mundingen af Hópsós Sælhundefangst.
Th. Th.

Hope [ho_up], Alexander James
Beresford (1820—87), nedenn. T. H.’s Søn og
Stifsøn af W. C. Beresford, hørte tidlig til det
»unge England« og viste særlig Iver for at
bringe den gammeleng. Kirkebygningsstil paa
ny i Anvendelse (skrev bl. a. English
Cathedrals in the XIX Century [1861] og English
Cathedrals in their Missionary Aspects [1872]).
1841—52 var han Medlem af Underhuset, samt
paa ny 1857—59 og fra 1865 til sin Død (siden
1868 valgt af Cambridge-Univ.) og hørte til
de udpræget Konservative, saavel som til de
ivrigste Forkæmpere for Statskirken. Han var
saaledes en afgjort Modstander af Disraeli’s
Valgreform 1867 og af Gladstone’s irske
Kirkelov 1869. Ligeledes tog han under den
nordamerikanske Borgerkrig afgjort Parti for
Slavestaterne. 1855 var han med at grundlægge
Ugebladet Saturday Review og var senere en
flittig Medarbejder.
E. E.

Hope [ho_up], Anthony, eng. Forf., f. 9.
Febr 1863; hans egl. Navn er Anthony Hope
Hawkins. H. studerede ved Oxford, senere
Jura ved Inner Temple og praktiserede en
kort Tid som Sagfører i London; sad en Tid
i Underhuset som Liberal. Han har skrevet
en Mængde meget underholdende Romaner,
der alle udmærker sig ved deres smukke klare
Sprog, og vittige, franskpaavirkede Dialog: A
Man of Mark (1890), Father Stafford (1891),
The Prisoner of Zenda og Dolly Dialogues
(1894), Comedies of Courtship (1896), Phroso
(1897), Simon Dale (1898), Rupert of Hentzau
(en Fortsættelse af Prisoner of Zenda) (1898),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>