Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hornelen - Hornellsville - Horneman, Christian - Horneman, Christian Frederik Emil - Horneman, Claus Frees - Horneman, Johan Ole Emil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skjold øverst i Bjerget. Det nævnte Taarn paa
Østsiden blev første Gang besteget Septbr 1897
af Overretssagfører Kr. Bing (Bergen) og 7
Uger senere af en tysk Montanist. I Folketroen
spiller H. en lgn. Rolle som »Bloksbjerg«; til
Udtrykket »rejs til Bloksbjerg« svarer det paa
Norges Vestland undertiden hørte Udtryk »Eg
va’ tilfreds, du sat’ paa H.«. I norsk Litteratur
fra 18. Aarh. blev H. besunget i P. H.
Frimann’s Prisdigt saavel som i Broderen Claus
Frimann’s Digt. (Litt.: »H.« af K. Bing [i
»Den norske Turistforenings Aarb.« 1898]).
(J. B. H.). Edv. B.
Hornellsville [’hå.ənə£zvi£], Hornell. By
i U. S. A., Stat New York, ligger ved Canisteo
River. (1910) 13600 Indb. H. er Jernvejscentrum
og betydelig Industriby.
H. P. S.
Horneman, Christian, dansk
Portrætmaler, f. i Kbhvn 15. Aug. 1765, d. 7. Marts
1844. H., der 1804 udnævntes til
»Hofminiaturmaler« efter i en Aarrække at have studeret
sin Kunst i Udlandet, var en meget produktiv
og i sin Tid. højt anset Maler, hvis
Portrætbilleder, der saa godt som alle er udførte i
Miniatur ell. med Pastelfarver, tiltaler ved
overordentlig sikker og pyntelig Udførelse og
solid Teknik, medens de ikke frembyder
synderlig Interesse som Karakterbilleder.
S. M.
Horneman, Christian Frederik
Emil, dansk Komponist, Søn af nedenn. J. O.
E. H., f. 17. Decbr 1840 i Kbhvn, d. smst. 8.
Juni 1906. Hans udprægede Musikbegavelse
viste sig tidlig, allerede i Barnealderen
komponerede han og spillede fortræffelig Klaver.
Sine egl. Studieaar tilbragte han 1857—60 ved
Konservatoriet i Leipzig sammen med Grieg,
med Lærere som Moscheles, Hauptmann, Jul.
Rietz o. fl. Efter sin Hjemkomst deltog han
ivrig i Musiklivet, stiftede sammen med Grieg
og G. Matthison-Hansen Musikselskabet
»Euterpe« (1865), der bestod i tre Sæsoner, satte
sig derefter som Dirigent i Spidsen for
ugentlige »Lørdags-Soireer« i Kasino (populære
Symfonikoncerter), grundlagde i Forbindelse
med Otto Malling »Koncertforeningen« (1874),
samt stiftede 1880 »Horneman’s
Konservatorium«. Sin egl. Bet. havde dog H. som
Komponist. Hans Aladdin-Ouverture (1866) skaffede
ham en fremragende Plads bl. de unge
Komponister, og de rige Løfter, han dermed gav,
blev fuldt indfriede ved hans senere
Produktion, i Omfang ikke særlig stor, men desto
værdifuldere i Indhold, præget af sprudlende
Idérigdom og stor Originalitet. Her skal
nævnes hans Ouverture héroique, en Rk.
Sangkompositioner og Duetter med Klaver til
danske og tyske Digte, »Valfarten« og »Die drei
Lieder«, med Orkester, Musik til forsk.
Skuespil, til »Esther« af Drachmann, til Calderon’s
»Dommeren i Zalamea«, Beaumarchais’
»Barberen i Sevilla«, til »Hjarne Skjald« af
Gjellerup, »Kalanus« af Paludan-Müller, samt hans
Hovedværk, Operaen »Aladdin« i 4 Akter,
opført første Gang paa det kgl. Teater 1888 ved
Christian IX’s Regeringsjubilæum. Dertil
kommer hans Musik til Drachmann’s »Gurre«
(1901) og til Gjellerup’s »Kampen med
Muserne«, dog først opført paa det kgl. Teater
1908, altsaa efter hans Død. Endelig maa
fremhæves hans storslagne Kantate til Universitetets
Sørgefest over Christian IX (1906).
A. H.
Horneman, Claus Frees, dansk Teolog,
f. i Næstved 17. Febr 1751, d. i Kbhvn 11. Febr
1830. H. blev 1766 Student, 1768 cand. theol.,
1770—73 studerede han i Göttingen, hvor han
blev stærkt paavirket af den berømte
Orientalist J. D. Michaelis. Efter sin Hjemkomst blev
han Alumnus paa Borch’s Kollegium, 1776
ekstraord. Prof. og Aaret efter ord. i Teologi
ved Kbhvn’s Univ., i hvilken Stilling han blev
til sin Død. Saa længe Guldberg, der var H.’s
Beskytter, var ved Magten, holdt han sin
Rationalisme noget i Skjul, men efter dennes
Fald gav han Rationalismen frit Løb, og ved
en »mentalmorailsk« Fortolkning af Ny Test.,
spækket med kaade Indfald, godtgjorde han,
at Christus var en hebraisk Sokrates. Uden
poetisk Forstaaelse lavede han Vittigheder
over Gl. Test.’s Billedsprog. Over for det
vaagnende religiøse Liv i 19. Aarh. stod han
hovedrystende, men han havde Sympati for de Unge,
der tog deres Studium alvorlig, og for dem,
der havde et mandigt, usnobbet Ord at føre.
1779 blev han Dr. theol., 1822 fik han
Biskopsrang.
L. M.
Horneman, Johan Ole Emil, dansk
Musiker, f. 13. Maj 1809 i Kbhvn, d. 29. Maj
1870 smst. Fra sin Fader, ovenn. Portrætmaler
Chr. H., havde han faaet mangesidige
kunstneriske Anlæg i Arv, bl.
hvilke de
musikalske særlig
blev plejede
eifter
Faderens Ønske.
Kuhlau og
senere J. P. E.
Hartmann
blev H.’s
Lærere. Som
Klaverspiller og
ved sit
Kompositionstalent
gjorde han sig
tidlig
bemærket, hans
Opus 1, tolv
Kapricer for
Klaver (1842),
vakte den for alle gryende Talenter aarvaagne
Robert Schumann’s sympatetiske
Opmærksomhed (Recension i »Neue Zeitschrift f. Musik«).
Det blev dog ikke paa denne akademiske Bane,
H. skulde vinde sine Laurbær. Hans Talent
med dets fine og lette Melodisans satte derimod
Frugt i en Rk. indtagende Kompositioner, dels
til Undervisning (Klaverskole, Etudehefter,
Smaastykker for Klaver), dels til forsk. mindre
Teaterstykker (deriblandt »Soldaterløjer«),
dels i friske og ejendommelige Melodier,
Børneviser og folkelige Sange. 1848 blev H.
Komponisten til »Dengang jeg drog afsted«,
»Holmens faste Stok«, »Gutter ombord«, »Igaar
jeg fik min Trøje« o. m. a., Krigsaaret 1864
fulgte endnu fl. efter, for ikke at tale om hele
 |
| J. O. E. Horneman. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
