Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horns (Herred i Nørrejylland) - Horns (Herred i Sjælland) - Hornskifer - Hornskulpe - Hornslange - Hornslet - Hornspaaner - Horns Rev - Hornsten - Hornstrandir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under Aastrup, Børglum og Sejlstrup Amter,
indtil disse 1793 lagdes ind under Hjørring Amt.
H. W.
Horns, Herred i det nordlige Sjælland,
Frederiksborg Amt, bestaar af den Halvø, der
skyder sig ud mellem Isefjord og dens Arm
Roskilde Fjord, samt Øerne Ovrø i Isefjord og
Eskilsø i Roskilde Fjord med nogle smaa
Holme; mod S. begrænses Herredet af Kbhvn’s
Amt (Volborg Herred). Den største
Udstrækning fra N. til S. er c. 25 km, fra V. til Ø.
skifter Bredden mellem c. 4 og 14 km. Det er
c. 191 km2 (19063 ha) og havde 1. Febr 1916
8068 Indb. (1801: 5216, 1840: 7272, 1901: 8141,
1911: 8393) ɔ: c. 42 paa 1 km2, saaledes at det
hører til de daarligst befolkede Herreder paa
Sjælland. Jorderne er mod S. højtliggende,
men ikke meget bakkede (højeste Punkt
Julianehøj, 70 m), mod N. derimod lavere, dog
med Undtagelse af Færgelunden og dens
Omgivelser, der er stærkt bakkede (Thyrahøj,
47,5 m); de frugtbareste Jorder findes i den
sydlige Del, men Jorderne er dog for en stor
Del meget lette; i Gennemsnit gaar der c. 6 1/2
ha paa 1 Td. Hartkorn. Vandløbene er
ubetydelige. Skovene, der udgør over 10 %, ligger
især i den nordlige Del. Af Arealet var i 1912
8490 ha besaaede (1917: 8400), 11140 Græsgang,
Eng og Brak, 130 Mose, 2220 Skov og Plantage
og 190 ubenyttede. Der var (1919) 2800 Heste,
11422 Stkr Hornkvæg, 5228 Svin og 2096 Faar
(1914 henh. 2868, 12582, 18221 og 1786).
Herredet er delt i 10 Sogne; det samlede Hartkorn
var 1905 2907 Tdr, og Antallet af Gaarde og
Huse var i 1916 1692. I gejstlig Henseende
danner Herredet eet Provsti med Ølstykke og
Lynge-Frederiksborg Herreder, i verdslig
Henseende hører det under Retskredsen
Frederikssund Købstad m. m. (undtagen Ovrø, der
hiører til Holbæk Købstads Retskreds). —
Herredet (i Valdemar II’s Jordebog
(Hornshæreth), der har Navn efter sin Form, hørte i
Middelalderen til Sjællands Medelsyssel; senere
hørte det til Abrahamstrup Len, som 1660
deltes i »Jægerspris Amt«, den nordlige, og
»Abrahamstrup Amt«, den sydlige Del; det første
lagdes 1681 til Frederiksborg Amt, det andet
1675 under Roskilde Amt og blev først 1808
forenet med det øvrige af Herredet under
Frederiksborg Amt.
H. W.
Hornskifer, haard kiselrig Skifer, der er
opstaaet ved Kontaktmetamorfose af Lerskifer.
Hornskulpe, se Glaucium.
Hornslange, se Hugorme.
Hornslet, Sogne- og Stationsby i det østlige
Nørrejylland ved Indgangen til Djursland
(Randers Amt, Ø.-Lisbjerg Herred), c. 22 km
SØ. f. Randers og 18 km NNØ. f. Aarhus,
havde 1. Febr 1916 130 Gaarde og Huse og
764 Indb. (1901: 539). Byen har Kirke,
Præstegaard, Skole, Amtssyge- og Epidemihus (opf.
1891, Arkitekt: Olivarius), Hospital,
Alderdomshjem, Sparekasse (oprettet 1872), Filial af
Aarhus Haandværker- og Købmandsbank,
Apotek, Købmandsforretninger, Trævarefabrik m.
m. samt er Sessionssted, Valgsted for Amtets
4. Folketingskreds og Station paa
Aarhus—Ryomgaard-Banen.
H. W.
Hornspaaner, se Horn, S. 730.
Horns Rev, farligt Rev paa Jyllands
Vestkyst, der strækker sig fra Blaavands Huk over
20 Sm. ud i vestlig Retning. Revet deles ved
et Dyb, hvori der er over 20 m Vand, og som
gaar i nordvestlig Retning, i et Inderrev og et
Yderrev. Dybets nordlige Del hedder
Nordmands Dyb ell. Vest-Slugen og den sydlige
Del Slugen. Fra Dybet, der er afmærket med
Lystønder, gaar to mindre Dyb N. paa over
Inderrevet, nemlig: Ringkøbing Dyb og Søren
Bovbjerg’s Dyb, det sidste med 6—13 m Vand.
Den østligste, landfaste Del af Inderrevet
hedder Ulven, der er et bredt Sandflak, der
skyder sig c. 3 1/2 Sm. ud fra Blaavands Huk
med Dybder fra 1—3 m, fra hvilken Dybde det
falder stejlt af til Ringkøbing Dyb. Mellem
dette Dyb og Søren Bovbjerg’s Dyb ligger
Søren Bovbjerg’s Knob, hvis mindste Dyb er
0,3 m. Paa den vestlige Del af Inderrevet er
der Puller med 3 à 6 m Vand. Yderrevet er et
smalt Sandrev; paa dets østlige Del ligger
Grunden Cancer, der paa det lægeste kun har
3,7 m Vand; paa dets vestlige Del ligger
Pullerne Munk, Tuxen og Vovvov med c. 3 m
Vand. Den sydligste Del af Revet, der ligger
VSV. f. Cancer, er en Plade, der hedder Vyl
med 3,7 m Vand. — H. R. falder saavel paa
Nordsiden som paa Sydsiden stejlt af til mere
end 10 m Vand. Til Afmærkning af H. R.
tjener, foruden Sømærker, 2 Fyrskibe, nemlig
Fyrskibet »H. R.«, der ligger 5 Sm V. f. Revet,
og Fyrskibet »Vyl«, der ligger 5 Sm SV. f.
Pladen Vyl. Fra begge Fyrskibe gives
Taagesignal med Sirene.
G. F. H.
Hornsten, en tæt, haard og sprød
Kiselvarietet af lgn. Oprindelse og Sammensætning
som Flint, adskiller sig fra Flint ved et mere
splintet Brud; Farven veksler mellem graa og
rødbrun. Den findes især i Kalksten, Dolomit
og Mergel, dels som Knolde, dels som
underordnede Lag.
(N. V. U.). O. B. B.
Hornstrandir [’hådnstrander],
Kyststrækningen V. f. Húnaflói paa Island fra Kap Horn
(Kap Nord) S. efter; denne Kyst hører til de
vildeste og ufrugtbareste i Island, de høje
Fjelde falder stejlt af mod Havet og er mange
St. dækkede af Sne og Is; i de smaa Dale og
Botner, der skærer sig op i Bjergene og
adskilles af skarpe Kamme og Rygge, ligger
nogle faa fattige Bønder gaarde med lange
Mellemrum. Samfærdselen er yderst besværlig,
og fl. St. er det næsten umuligt at anvende
Heste, man maa klatre over høje Fjeldrygge
ell. krybe frem ad smalle Stier i de stejle
Fjeldsider, hvor Brændingen tordner nedenfor.
Klimaet er meget raat, koldt og fugtigt, og ofte
ligger den grønlandske Drivis tæt op til Kysten.
Indbyggernes Liv er meget ensomt, og de maa
føre en haard Kamp for Tilværelsen, de holder
kun faa Kreaturer, da Græsvæksten er ringe,
og Høet i de korte, fugtige Sommere vanskelig
kan tørres; deres Hovederhverv er
Fuglefangst i de stejle Bjerge, men det er en farlig
Levevej, der ofte koster Menneskeliv. Før
havde Indbyggerne ogsaa gode Indtægter af
Drivtømmeret, som i store Masser førtes hertil
af Polarstrømmen fra Sibirien, men denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
