Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hornum (Stationsby) - Hornung & Møller - Hornværk - Horodenka - Horologium - Horometer - Horonaim - Horopter - Horos (Guddom)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
km SV. f. Nibe, havde 1. Febr 1916 98 Gaarde
og Huse og 501 Indb. (1906: 353), Skole, Kro,
Elektricitetsværk, Markedsplads, Andelsmejeri,
Købmandsforretninger o. fl. industrielle Anlæg
som Kreaturbindselsfabrik, Maskinfabrik,
Uldstrikkeri og Bryggeri samt Station paa
Hobro—Løgstør Banen og Postekspedition.
H. W.
Hornung & Møller, dansk Pianofortefabrik,
er grundlagt af Conrad Christian
Hornung, f. i Skelskør 1. Juli 1801, d. i Kbhvn
11. Jan. 1873. Faderen var Hattemager og sad
i smaa Kaar; Sønnen, der var bestemt for
samme Haandværk, lærte derfor tidlig, hvad
det vil sige at arbejde, men anden
Undervisning blev der da heller ikke Tid til. I sit 14.
Aar kunde han hverken læse ell. skrive, sin
Fritid benyttede han til at snedkerere og lave
Fløjter, thi musikalsk det var han. 1824 tog
han Ranselen paa Nakken for at »vandre« paa
sin Profession; men under et Ophold hos en
Farbroder i Uslar (Hannover), hvor han til
sidst havnede i Snedkerhaandværket, fik han
ved Synet af et af Datidens Flygler en
ubetvingelig Lyst til selv at lave saadanne
Instrumenter, tog Plads hos en Instrumentmager i
Kassel og vendte 1827 tilbage til Skelskør, hvor
han, ved Siden af sin Snedkervirksomhed, med
egen Haand forfærdigede sit første Pianoforte
og dermed lagde Grunden til sin fremtidige
betydningsfulde Virksomhed. 1834 flyttede han
sin Bedrift til Slagelse, hvor han købte egen
Gaard, og endelig 1842 bosatte han sig i Kbhvn
og installerede sin Fabrik, der nu udelukkende
beskæftigede sig med Pianoforter, i den Gaard,
der senere blev hans Ejendom, Holmens
Kanal 12 (senere Landmandsbanken). Samtidig
søgte og fik han Patent paa en meget
betydningsfuld Forbedring, den i eet støbte
Jernramme, i hvilken Strengene er spændte. 1851
trak H. sig tilbage til Privatlivet og overdrog
Fabrikken til Hans Peter Møller (f. 8.
Maj 1802, d. 9. Juni 1859), der allerede tidligere
som Instrumentmager og Pianofortestemmer i
Kbhvn havde været en stor Støtte for H. og
nu førte Fabrikken yderligere fremad. Efter
hans Død fortsatte Enken Forretningen under
Ledelse af Sønnen Frederik August
Albert Møller (f. 10. Apr. 1839, d. 22. Decbr
1917), der 1869 overtog den for egen Regning,
og 1878 optoges Broderen cand. phil.
Conrad Christian Møller (f. 18. Aug. 1843)
i Firmaet. Under dem hævdede Fabrikken sin
Stilling som den største Pianofortefabrik i
Norden (den var i lang Tid ene om at fabrikere
Flygler); 1872, da de gl. Lokaler var blevne for
trange, erhvervede den sit nuv. Hjem, det gl.
Prins Frederik’s Palæ i Bredgade, hvor der
foruden Fabrikkens forsk. Lokaler tillige er
anlagt en lille Koncertsal. 1907 blev Firmaet
omdannet til et Aktieselskab, med Frederik
og Conrad Møller som Medlemmer af
Bestyrelsesraadet og deres to Sønner, Knud (f. 11.
Decbr 1874) og Axel R. Møller (f. 14.
Febr 1876) som Direktører. Fabrikken
beskæftiger nu over 200 Arbejdere; den leverer
aarlig c. 1200 Pianoforter, og det samlede Antal
af fabrikerede Instrumenter er over 29000. Af
væsentlige Forbedringer, der skyldes
Fabrikken, kan nævnes, foruden den ovenomtalte
Jernramme, Stemmeskruepropperne og en
særlig Flygelmekanik, der ogsaa i Udlandet er
kendt under Navnet »den H.-Møller’ske«.
(Litt.: »C. C. H.’s Ungdoms- og
Manddomsliv«, fortalt af ham selv [Kbhvn 1873]; C.
Nyrop, »Bidrag til den danske Industris
Historie« [Kbhvn 1873]).
S. L.
Hornværk er et i den bastionære
Befæstning anvendt Udenværk ell. fremskudt Værk,
som anlagdes paa et umiddelbart foran
Fæstningen liggende dominerende Punkt. H.
dannede en bastionær Front med 1 ell. 2
Bastioner og sluttede sig med 2
Forbindelseslinier til den bagved liggende Hovedvold, fra
hvilken H. kunde flankeres. Var der i H. 2
Bastioner, kaldtes det dog ofte for et
Kronværk, og var der 3, betegnedes det som et
dobbelt Kronværk.
Sch. P.
Horodenka, By i det østlige Galizien, 40 km
ØNØ. f. Kolomea ved Glovka, Biflod til Dnjestr,
har c. 11000 rutheniske og polske Indb.,
Landbrugsskole, Kornhandel, Dampmølle og
Brændevinsbrænderi.
G. Ht.
Horologium (astron.), se Uret.
Horometer (gr.), Timemaaler, f. Eks.
Timeglas.
Horonaim [’ko.ro.’najim], egl.
Choronaim, By i Moab, bl. a. nævnt i
Mesaindskriften.
J. P.
Horopter (gr.) kaldes den Kurve, hvori alle
de Punkter i det ydre Rum ligger, der
afbildes paa korresponderende Steder i begge
Nethinder og derfor ses enkelt.
G. N.
Horos, gr. Gengivelse af Ægypternes Navn
paa deres Sol- og Lysgud, hvis Navn vel har
lydt som Huru e. l., tonløst Hor. Naar der til
Gudens Navn føjedes et Tillæg, saaledes at
Betoningen af Ordet svækkedes, satte man et
kort a i St. f. o eller u. »H. i Horizonten«
hedder saaledes Har-m-akki (gr. Harmachis); »H.
Barnet« Har-p-chrot (gr. Harpokrates); »Den
store H.« Har-oër (gr. Haroëris); H. er særlig
Solen i sin Opgang om Morgenen, naar den
efter Nattens Mørke spreder Lys og Liv
over Naturen. H. var en meget anset
Guddom, der dyrkedes mange Steder i Landet
og fra ældgammel Tid. Overalt var Falken
helliget H. I Hieroglyfskriften skrives
derfor Gudens Navn ved Billedet af en Falk.
Grækerne ansaa Ægypternes H. for samme
Væsen som deres Apollo; de Steder, hvor han
særlig dyrkedes, kaldes derfor af dem:
Apollinopolis. For øvrigt sammenstillede Grækerne
ogsaa H. med deres Helios. Paa fl. St. i
Ægypten var H. Stedets øverste Guddom;
saaledes i Edfu (»det store Apollinopolis«), hvor
Gudinden Hathor var hans Hustru. I Edfu
kaldes H. med Tilnavnet Behudti e. l. H.
fremstilledes her gerne ved et Billede af Solens
runde Skive, forsynet med et Par mægtige
udstrakte Vinger og med to nedhængende
Uræusslanger. Denne Form af H. dyrkedes ikke
blot i Edfu; den forekommer paa mangfoldige
Mindesmærker fra alle andre Egne i Ægypten,
et Vidnesbyrd om den Anseelse, som denne
Form af H. nød overalt. Om H. i Edfu var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>