Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horoskop - Hořovice - Horovitz, Leopold - Horrebow, Christian - Horrebow, Magnus - Horrebow, Otto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derpaa det Punkt af Dyrekredsen, efter Tegn
og Grad, hvormed hvert Hus begyndte, og
tillige Planeterne med Angivelse af deres
øjeblikkelige Plads i Dyrekredsen; dermed var
da tillige givet, i hvilket Hus hver Planet
befandt sig. Hele denne rent astron. Opgave er
naturligvis til de forsk. Tider blevet løst med
meget forsk. Nøjagtighed, alt efter
Observationskunstens Standpunkt og de til Raadighed
staaende Midler.
Ved Udtydningen af H. spiller Bet. af de
forsk. Huse en væsentlig Rolle; thi da hvert
enkelt Hus behersker en bestemt Gruppe af
Forhold, vil man efter Planeternes Stillinger
i Husene kunne afgøre, om det Tidspunkt, for
hvilket H. er tegnet, er gunstigt ell. ugunstigt
for bestemte Forhold ell. Foretagender. Er H.
tegnet for et Menneskes Fødsel, vil man paa
denne Maade kunne afgøre hans Livs Længde,
hans væsentlige Karaktertræk, om han vil have
Held med sig i bestemte Retninger o. s. v.
Astrologerne havde især i senere Tider meget
vidtløftige Regler, hvorefter disse forsk.
Forhold kunde bedømmes efter H.’s Udseende; et
Par af de vigtigste skal her eksempelvis
anføres. Planeterne Jupiter og Venus ansaas for
heldbringende, Mars og Saturn derimod for
uheldbringende. Hvis altsaa en af disse
Planeter befandt sig i et bestemt Hus, saa
varslede det, efter Planetens Natur, Held eller
Uheld for de Forhold, som vedk. Hus
behersker. Dog kunde en enkelt Planet ikke afgøre
Sagen; der maatte ogsaa tages Hensyn til
Aspekterne ɔ: Planeternes indbyrdes Stillinger,
Størrelsen af deres Vinkelafstande. Var denne
Vinkel mellem to Planeter 0° (Planeterne i
Konjunktion), 90° (Kvadratur) ell. 180°
(Opposition), saa var det et uheldigt Tegn, medens
60° (Sekstil) og 120° (Trigon) ansaas for
heldige. Hvis nu nogle Tegn var gunstige, andre
ugunstige, hvilket ofte vil være Tilfældet, saa
maatte man bestemme, hvilken Planet der
havde den største »Styrke« og derfor var den
afgørende. Bestemmelsen heraf var ret indviklet,
idet man undersøgte, hvilke af Dyrekredsens
Tegn der befandt sig i de 5 hylegiale Punkter
(se Hyleg); det kom da fortrinsvis an paa,
hvilken Planet der »boede« i de fundne Tegn
(se Huse). Ved talrige, som oftest ganske
vilkaarlige Bestemmelser og Beregninger af
denne Art foregik Udtydningen af H. (Litt.:
Garcaeus, Astrologiæ methodus [Basel 1576];
Job, »Anleitung zu denen curieusen
Wissenschaften etc.« [Frankfurt 1747]; Lehmann,
»Overtro og Trolddom« [2. Udg., Kbhvn 1920]).
Alfr. L.
![]() |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>