Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horsens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fortsættes i Jessensgade, for Enden af hvilken
Banegaarden, med en med et Springvand prydet
Plads foran, ligger; mod Ø. fortsættes
Søndergade over Kirketorvet i Borgergade og
Slotsgade. Andre Hovedaarer er den med
Søndergade parallelt løbende Nørregade og den mod
N. gaaende Smedegade, der udmunder i
Nørretorv og fortsættes i Nørrebrogade til
Vejen til Skanderborg; mod S. udgaar fra
Søndergade Hospitalsgade, der fortsættes i
Sønderbrogade og Vejen til Vejle; endelig
nævnes den ny Aaboulevard, der gaar over
den 1903 overdækkede Bygholm Aa; den er
køn, men kun en tarvelig Erstatning for det
tidligere ejendommelige og maleriske
Gadeparti, som dannedes af Aaen, Aagaderne og
de mange Broer, der førte over Aaen; Byen
har bevaret en Del ældre Privatbygninger, fl.
med brede Stentrapper, saaledes i
Søndergade den bekendte »Lichtenberg’ske Gaard«
(nu Hotel), ogsaa i Nørregade, Smedegade
o. a. St. findes der interessante ældre Huse;
men ellers gør Byen i det hele et nymodens
Indtryk, og helt ny Kvarterer er komne til,
saaledes Stjernholmkvarteret mod SØ. Der er
to Sognekirker: den treskibede Vor Frelsers
Kirke (før »Skt Ibs«) med halvrund Apsis og
Taarn med Spir, restaureret 1866 og 1879
(Walther og Storck), og Klosterkirken,
stammende fra et Graabrødrekloster (restaureret
1890—92, Storck); desuden er der en katolsk
Skt Joseph’s Kirke (opf. 1896—97, Estrup) og
en metodistisk Getsemanekirke (1906).
Raadhuset er opf. 1854—55 i got. Stil (Zeltner),
Ting- og Arresthuset 1900—02 (Estrup).
Endvidere mærkes Statsskolen, der stammer fra
Reformationstiden (Bygningen opf. 1856—57,
Thielemann); den ny Kommuneskole (1907, V.
Nora); Teknisk Skole og det 1878
oprettede nu nedlagte Kvindeseminarium (begge
af Estrup); det 1906 oprettede Museum med
Bygning i Caroline Amalielund (1915, Norn);
Stiftelsen »Hospitalet«, der stammer fra et
middelalderligt Helligaandshus og blev
genoprettet 1560, fra hvilken Tid dets Bygninger
med Kirke væsentlig skriver sig; det ny
Kommunehospital (1906—08, A. Rosen) med
Epidemihus og Tuberkulosehospital;
Forsørgelsesanstalten (1872—73); Tvangsarbejdsanstalten;
det kat. Skt Joseph’s Hospital (1901); en
Alderdomsfribolig. Af milde Stiftelser foruden
Hospitalet er der Enkeboligen Anna Svanes
Stiftelse (»Svaneboligen«, »Himmeriges Boder«,
oprettet 1631), Flensborg’s Enkebolig (smuk
Bygning 1790); Nitschke’s og Hustrus
Borgerasyl; den borgerlige Stiftelse (Bygningen fra
1868); den Levy’ske Stiftelse, indrettet 1898 i
den tidligere Synagoge; Søstr. Houmann’s
Stiftelse (1881), Haandværkerfriboligen
»Arentzens Minde« (oprettet 1891, Bygningen i
hollandsk Renaissancestil (1896, Estrup), og Frk.
Kragh’s Fribolig (1912, Norn). Banegaarden
er opført 1867 (Holsøe), Posthuset 1881,
udvidet 1898 (H. Kampmann), den ny
Toldkammerbygning 1913 (H. Kampmann),
Elektricitetsværket 1907 (Norn); et Gasværk blev
allerede anlagt 1860, Vandværket 1875, de
offentlige Slagtehuse 1893. Endelig nævnes
Haandværket og Industriforeningen (1885, Clausen)
og den ny Brandstation (1920), »Palæet« paa
Torvet (se nedf.), der nu ejes af
Klostersognets Ungdomsforening, og et nyt Teater
(1909, Fussing). Lidt NV. f. Byen ligger det
1847—53 opførte H. Tugthus, omgivet af en 4,5
m høj Ringmur (F. Friis). Ved Byens
Østgrænse ligger det c. 10 ha store Lystanlæg
»Caroline Amalielund«, anlagt 1841, med en
Pavillon og et Udsigtstaarn; noget østligere
den af Arbejderne anlagte »Folkets Lund«.
Endnu østligere ved Sundvejen er en smuk gl
Bindingsværksgaard med Karnaptaarn, »Claus
Cortsen’s Gaard«, der har staaet paa
Søndergade, blevet genopført af en Privatmand.
Hovederhvervene, Haand\ærk, Industri og
Handel er i stadig Stigen i den driftige By;
navnlig har den gode Havn og de senere Aars
Baneanlæg meget bidraget til Handelens
Fremme og forøget det i Forvejen gode og
frugtbare Opland. Af større industrielle
Anlæg nævnes: Crome & Goldschmidt’s Fabrikker
i Bomulds-, Linned- og Uldvarer (anlagt 1864),
der beskæftiger over 1000 Mennesker foruden
at benytte Tugthusets Arbejdskraft, et
Dampvæveri, en Klædefabrik, fl. store Jernstøberier
og Maskinfabrikker, Sølvvarefabrikker,
Cementvarefabrikker, Trævarefabrikken »Thor«,
Maskinsnedkerier, Tobaksfabrikker, Sæbe- og
Parfumefabrikker, Kalkbrænderier, en
Cikoriefabrik, Margarinefabrikker, et stort Bayersk- og
Hvidtølsbryggeri, fl. andre Bryggerier,
Mineralvandsfabrikker, en Dampmølle, Koopmann’s
Svineslagteri, et Andelssvineslagteri, fl.
Mejerier m. m. Af Pengeinstitutter er der en Spare-
og Laanekasse for H. og Omegn (oprettet 1847),
en Landbosparekasse (1863), Bjerge- og
Hatting Herreders Spare- og Laanekasse (1867),
H. Privatbank (1871), H. Bank (1896) samt
Banken for H. og Omegn (1855, nu Filial af
Kbhvn’s Handelsbank). Byen er efterhaanden
blevet et ret vigtigt Jernbaneknudepunkt; den
er Station paa den østjydske Længdebane
(aabnet 1868) og Udgangspunkt for de 4
Privatbaner H.—Juelsminde (1884), H.—Tørring
(1891), H.—Bryrup (1899) og H.—Odder (1904).
Havnen, der opr. kun dannedes af Bygholm
Aas Udløb, blev i Beg. af 19. Aarh. betydelig
forbedret og uddybet; senere er der sket
yderligere Udvidelser, og den bestaar nu af den
gl. smalle Havn og en ny stor Havn med
Kølhalehavn; ved sidste Uddybning 1914 har
Havnen faaet en Dybde af indtil 6,3 m ligesom
den over 7000 m lange Rende ind gennem
Fjorden; ved Havnen er der bl. a. Skibsværft
og et 1914 opført Pakhus (Norn). Ved H.
Toldsted bestod Handelsflaaden ved Udg. af 1915
af 49 Skibe med 553 t Dr. (deraf 3 Dampskibe
med 84 t) og 310 mindre Fartøjer og Baade;
s. A. indkom 966 Skibe (deraf 347 Dampskibe)
med 105735 og udgik 965 Skibe (deraf 347
Dampskibe) med 11724 t Gods.
I gejstlig Henseende er H. siden 1904 delt i
to Sogne, Vor Frelsers Sogn og Klostersogn,
hvert med en Sognepræst og en resid.
Kapellan, af hvilke Kapellanen ved Vor Frelsers
Sogn tillige er Præst ved Hospitalskirken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
