Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hospitalsbrand - Hospitalsbrødre - Hospitalssygdomme. - Hospitalssøstre - hospitere - hospitium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lokal ell. angriber hele Organismen, idet
Patienter, der er nedbøjede af Savn og maaske
af andre Sygdomme, lettere bliver Bytte for de
ondartede Former. — Dens Smitsomhed er nu
hævet over al Tvivl. Men at noget særligt
»Hospitalsmiasma« skulde ligge til Grund for
den, tror man nu ikke; det er nemlig ikke
lykkedes at finde nogen enkelt specifik Bakterie,
hvorimod de i de angrebne Væv og i
Organismen fundne Bakterier ved H. er de sædvanlige
Suppurations- og Forraadnelsesbakterier. Den
særlig hyppige og ondartede Optræden paa de
ovenn. St. beror derfor vel nærmest paa den
der herskende lettere Lejlighed til
Smitteoverføring og den hos de der værende Patienter
hyppige Svækkelse af Konstitutionen. Desuden
maa man tænke sig Muligheden af, at man her
har at gøre med den andensteds fra hos
Bakterier optrædende Forøgelse af Giftigheden
under særlig gunstige Vækstforhold, ligesom
man ogsaa kan tænke sig, at der finder en
Vekselvirkning St. mellem et Par ell. fl. af de
her forekommende Bakterieformer. — Det, der
hstr foraarsaget Sygdommens Tilbagegang i de
senere Aartier, er Antiseptikken og de
øvrige forbedrede Hospitalsforhold, saaledes at
H. nu kan siges at være drevet helt ud af de
i hygiejnisk Henseende blot nogenledes
gunstig stillede Hospitalsservicer og kun kendes i
ringe Grad selv under ugunstige
Hospitalsvilkaar. Under Verdenskrigen har H. ikke vist
sig som Epidemi. — Saaledes maa
Behandlingen af Sygdommen som »Epidemi« siges at
have fejret sin fuldkomne Triumf gennem
Antiseptikken. Som sporadisk kan Sygdommen
endnu forekomme. Behandlingen er da den
samme, som den var ved de enkelte Tilfælde
tidligere: Fjernelsen af det syge ved Kniv og
Ætsning samt styrkende Behandling og
antiseptisk Forbinding.
E. A. T.
Hospitalsbrødre, se Hospitalitter.
Hospitalssygdomme. Herved forstaar man
en hel Rk. forsk. Sygdomme, om hvilke det
gælder, at de ofte har haft Tendens til at vise
sig i Epidemier — ofte endog ondartede
Epidemier — mellem Patienter, der under
ugunstige Sundhedsvilkaar sammenstuves i
foreløbige ell. stabile Hospitaler. Mellem de som
H. betegnede Sygdomme har særlig forskellige
Saarsygdomme spillet en Rolle.
Hospitalsbrand, Hospitalsrosen, Pyæmi,
Stivkrampe har hærget Hospitaler, særlig
Krigslazaretter, i stor Maalestok, og
Barselfeberen decimerede i sin Tid
Fødselsstiftelsernes Patienter. Alt dette er nu anderledes, og
en lille Epidemi paa 5 à 6 Tilfælde af Rosen
optrædende i Løbet af fl. Maaneder paa en
Hospitalsafdeling sætter os nu i Bevægelse,
hvor man i gl. Dage regnede med langt
hyppigere Tilfælde af en af Saarsygdommene. —
Ogsaa de indvortes H.: Tyfus (oftest
Plettyfus, men ogsaa Abdominaltyfus ell.
tyfoid Feber), Dysenteri o. fl. er
bragt ned fra gl. Dages Højder ved Nutidens
Metoder (Antityfusindsprøjtninger, forbedret
Hygiejne). — Medens man i gl. Dage ved H.
tænkte paa særlige Miasmer, der udviklede sig
under Hospitalsforhold, er man nutildags paa
det rene med, at H. ikke er andet end de
tilsvarende Sygdomme, der ogsaa kan møde os
uden for Hospitaler, og at det særlige for H.
og Epidemierne er Sygdommenes Optræden
under saadanne Vilkaar, 1) at Smitten let
indføres og overføres fra Patient til Patient
(ufuldkommen Renlighed, ikke fyldestgørende
Pasning, Sammenstuvning), og 2) at den
overførte Smitte har en god Jordbund (daarlig
Ernæring, Svækkelse gennem anden Sygdom).
Naar hertil kommer Fortidens Underkendelse
af Smittens Bet., medens man fæstede
Opmærksomheden paa mindre væsentlige
Omstændigheder: Vejret, Vinden o. l., saa vil man
forstaa, at Hospitalerne let kunde blive Arnesteder
for H. Om det har spillet nogen Rolle, at
Smitten ved Overføring, under særlig gunstige
Vilkaar har kunnet forøges i Voldsomhed —
saaledes som man kender Forholdene ved visse
Bakterieformer, hvis Giftighed kan stige
gennem Dyrkning under særlig gunstige Vilkaar
— maa vi lade staa hen. At de smitsomme
Sygdommes Epidemier viser sig med større
og mindre Ondartethed, er uden for al Tvivl,
men Forklaringen herpaa er ikke
fyldestgørende oplyst.
Beh. af H. for de enkelte Sygdommes Vedk.
skal ikke omtales her. Til at undgaa
Epidemierne tjener nu paa den ene Side, at man
kam gøre Patienterne uimodtagelige for visse
Smitteformer; paa den anden Side de
hygiejniske Foranstaltninger, der træffes for at
undgaa Smitteoverføring. Rydning af et Hospital
behøver vi kun i sjældne Tilfælde at foretage.
E. A. T.
Hospitalssøstre, se Hospitaliterinder.
hospitere (lat.), overvære en Forelæsning
ved et Univ. ell. deltage i Undervisningen ved
en anden Undervisningsanstalt som Gæst
(Hospitant).
hospitium. I det gamle Rom ligesom i den
ældste Tid hos andre ariske Folk nød kun
Statens Borgere Retsbeskyttelse. Den gl. jus
civile havde kun Gyldighed for cives romani.
Den Fremmede (hostis) var principielt retsløs.
Beskyttelse mod vilkaarlig Behandling kunde
den Fremmede kun opnaa ved at give sig ind
under Varetægt (custodela) af en rom. Borger,
med hvem han da enten, saafremt Opholdet
var tænkt som vedvarende, kunde afslutte en
Overenskomst om Patronat (applicatio) ell.,
saafremt det blot var foreløbigt, en Overenskomst
om Gæstevenskab (hospitum). Som Kendetegn
paa h. tjente et »Gæstevenskabsmærke (tessera
hospitalis). H. var stærkt sakralt betonet.
Juppiter hospitalis vaagede over Gæstevenskabets
Ukrænkelighed. Da kun den rom. Borger havde
en retlig beskyttet Ære (existimatio), tilkom
der ikke den Fremmede peregrinus en Klage
(actio) imod den, der bevidst retsstridig
krænkede hans Person (injuria). Men enhver
Fornærmelse mod den Fremmede mødte den
skarpeste Dadel. Hospitiumsforholdet, der paalagde
Parterne gensidige Pligter, var ligesom
Patronatsforholdet arveligt i den agnatiske
Descendens.
Ved Siden af dette h. privatum kendtes i
Rom et h. puhlicum, der kunde indgaas enten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
