Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovbeslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
beklageligt, at H. altid griber hemmende ind i
denne Side af Hovens Funktion, navnlig ved at
forhindre Hornstraalen i at støtte mod Jorden,
hvad der forøvrigt ogsaa paa anden Maade er
meget skadeligt for Hoven, idet Hornvæggen
derved bliver alene om at bære Byrden.
Endelig giver H. indirekte, nemlig ved fejlagtig
Udførelse, Anledning til mange Ulykker i Form
af Haltheder (Lidelser i Hov, Led og Sener),
hvis Forhold til H. imidlertid meget ofte slet
ikke falder den ukyndige i Øjnene, fordi
mange af disse Lidelser udvikler sig lidt efter
lidt og først ved længere Tids Indvirken af
vedkommende Beslagfejl.
Den nærmere Beskrivelse af H. falder i 4
Hovedafsnit: Hesteskoen, Hovens
Beskæring, Skoens Tilpasning og
endelig dens Befæstelse til Hoven.
Paa Hesteskoen (Fig. 7 og 8) adskilles en
udvendig og en indvendig Gren. Den inddeles
forøvrigt — svarende til Hornvæggens
Inddeling (se Hov) — i 1 Taastykke, 2
Sidestykker og 2 Dragtstykker.
I færdig Tilstand skal Skoen have den
normale Hovs Form. Følgelig bliver Forskoen
rund, Bagskoen derimod mere spids i
Taastykket, og den udvendige Gren kommer til at
beskrive en større Bue end den indvendige. I
Overensstemmelse med Sliddets ulige
Fordeling i Skoen gøres denne bredest i Taastykket
og bredere i den udvendige end i den
indvendige Gren. Dette sidste skal være stærkt
fremtrædende i Bagskoen, men kun let antydet i
Forskoen. Alt efter Størrelsen gøres Skoen fra
8 til 15 mm tyk. Almindeligvis skal den m. H.
t. Bredde og Tykkelse forholde sig saaledes,
at den slides jævnt tynd over det hele og kun
behøver at fornys en Gang hver 4. Uge.
Skoens øverste, mod Hoven vendende Flade,
falder sædvanlig i to Afdelinger: udvendig
Bærefladen og inden for denne
Hulslaaningen.
Bærefladen skal danne et vandret Plan
og bagtil i Dragtstykket indtage hele dettes
øverste Flade, men andre Steder i Skoen kun
være saa bred, at Hovranden og den hvide
Linie samt et 3 mm bredt Bælte af Saalens
ydre Rand finder Hvile paa den.
Hulslaaningen danner en jævn Skraaning med et
Fald af c. 3 mm mod Skoens indre Rand, men
i den nyeste Tid udelades den ofte, da man
har lært, at Saalen taaler Støtte mod Skoen i
større Udstrækning end oven for nævnt, hvad
der maa betegnes som et Fremskridt. Paa
Skoens underste Flade ses i hver Gren
den saakaldte Ridsning, en langs Skoens
ydre Rand forløbende Fure, fra hvis Bund
Sømhullerne i et Antal af 4 og med
en til Hornvæggens Stilling paa vedkommende
Sted svarende Hældning strækker sig op til
Skoens øverste Flade, hvor de skal komme til
Syne saa langt inde (»sidde saa dybt«), at de
peger mod den hvide linie, naar Skoens ydre
Rand følger Hovens ydre Rand. Sømhullernes
Dybde og Hældning skal følgelig være
større fortil end bagtil i Skoen og større i
udvendig Gren end i indvendig. De maa ikke
anbringes i Dragtstykkerne. Deres Form skal
svare nøje til Sømhovedernes. Skoens Rande
skal være jævne. Den udvendige bør skraane
nedad og indad mod Skoens Midte; den
indvendige skal skraane modsat ell. i det mindste
staa lodret. Skoens Taastykke udstyres altid
med et saakaldet Optog, der tjener til at
sikre dens Leje paa Hoven.
Til disse alm. Egenskaber ved Skoen føjes
nu særlige, der i det enkelte Tilfælde
karakteriserer Skoens specielle Art. Af særlige
Skotyper skal nævnes: Parallelskoen, som
er lige tyk overalt, Kileskoen, hvis Grene
tiltager jævnt i Tykkelse bagtil, Ringskoen,
hvis Dragtstykker forenes ved det saakaldte
Tværstykke, mod hvilket Straalen skal hvile,
og endelig Hageskoen, hvis Dragtender er
bukket ned mod Skoens underste Flade og her
præsenterer sig som Hager. Skoen kan være
haandsmedet ell. fabrikmæssig fremstillet. Det
første maa foretrækkes, da Fabriksskoen, trods
de senere Aars Fremskridt i Fabrikationen,
endnu lider af væsentlige Mangler.
H. bør med regelmæssige Mellemrum — i
Reglen en Gang om Maaneden — fornys ell.
omlægges, for at Hoven ved denne Lejlighed
ved Beskæring kan blive befriet for sit
overflødige Horn.
Fjernelse af de gl. Sko skal foregaa
med Forsigtighed, for at Hovranden ikke skal
brydes i Stykker. Navnlig maa det paases, at
Sømmenes Vejninger (se senere) forinden
aabnes omhyggeligt.
Ved den derpaa stedfindende Beskæring
af Hoven skal Hovedsynspunkterne være:
1) at fjerne alt overflødigt Horn, 2) at tildanne
Hornvæggens nederste Rand og den nærmest
tilgrænsende Del af Saalen plant, saaledes at
disse Dele kan finde ligelig Hvile mod Skoens
Bæreflade, og 3) at bevare den for Hestens
Benstilling ejendommelige Hovform m. H. t.
Forholdet mellem Højden af Hornvæggen i
Hovens Taa og Dragt og mellem Højden af
Hornvæggen i Hovens udvendige og indvendige
Halvdel. Hovformen veksler nemlig efter
Hestens Benstilling, og det er hos den voksne
Hest af Hensyn til Taaens Led og Sener meget
vigtigt, at den rette Hovform bevares.
Hvorledes Hovformen i de anførte Henseender skal
være, maa afgøres i hvert enkelt Tilfælde, og
som Vejledning benyttes den saakaldte
Taa-Akse. Herved forstaas en tænkt Linie, draget
gennem Aksen af Knoglerne i Hestens Taa,
d. v. s. den Del af Lemmet, som ligger under
Kodeleddet. Hvis denne linie er ret, saa passer
Hovformen til Benstillingen under
Forudsætning af, at Hesten ved Inspektionen støtter
ligeligt paa alle fire Ben og staar paa jævn
Grund. Forholder Taa-Aksen sig derimod som
paa Fig. 9, saa siges den at være brudt fortil,
og saa er Hoven for høj i Dragten. Passende
Nedskæring af denne vil gøre Taa-Aksen ret
(se Fig. 10). Fortil brudt Taa-Akse hos den
voksne Hest skyldes dog i Regelen en
Misdannelse under Dyrets Opvækst og maa i saa
Tilfælde ikke søges rettet ved
Beskæring af Dragten. Denne fejlagtige
Benstilling betegnes som blød Kode ell. i
sin mest udprægede Form som Bjørnefod,
og den kendes paa, at Skoen slides usædvanlig
stærkt i Taastykket, medens en Hest, som har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
