Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovbeslag - Hovbønder - Hovden, Anders
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
faaet sin Taa-Akse brudt fortil ved en
unaturlig Forøgelse af Dragthøjden, vil slide sin Sko
paafaldende stærkt i Dragten. Fig. 11 viser
Taa-Aksen brudt bagtil, hvilket betyder, at
Dragten er for lav i Forhold til Taaen,
hvorfor ogsaa passende Nedskæring af denne vil
gøre Taa-Aksen ret (se Fig. 12). Hvis Hoven
under Beskæringen er bleven for høj i sin ene
Side, vil Taa-Aksen set forfra ikke mere være
ret, men brudt, saaledes at Vinkelspidsen peger
mod den Side af Hoven, der er for lav. Er
Hoven for høj indvendig, peger Vinkelspidsen
altsaa mod den udvendige Side af Hoven, og
man siger i saa Tilfælde, at Taa-Aksen er
brudt udad, og omvendt (se Fig. 14)
Naar Taa-Aksen er ret, vil Taaens
Seneapparater være passende spændt, og Hesten
vil sætte Hoven til Jorden paa naturlig Maade,
d. v. s. med hele Underfladen paa een Gang.
Undtagelsesvis træffes Heste, hvis Taaknogler
er vokset skæve, saaledes at Taa-Aksen af den
Grund er brudt udad ell. indad. I saa Tilfælde
sættes Hoven til Jorden paa naturlig Maade
trods den brudte Taa-Akse, og denne maa da
ikke søges rettet ved Beskæringen.
Selve Beskæringen udføres ved Hjælp af
Rasp, Hovkniv og Hovklinge. Først fjernes det
løse, afskallende Horn paa Saalen. Derefter
beskæres Hornvæggen, saaledes at den i Taaen
kommer til at ligge i Plan med Saalens ydre
Rand og saaledes, at Taa-Aksen bliver ret,
hvis da ikke Hesten kommer ind under de
ovenn. Undtagelser fra denne Regel. Ikke
sjældent træffes Heste, hvis Dragter er saa lave,
at Taa-Aksen endnu er brudt bagtil, naar alt
overflødigt Horn i Taaen er fjernet. Det bliver
i saa Tilfælde Skoens Sag at hæve Dragterne
passende i Vejret. Ang. Beskæringen af den
øvrige Del af Hovens Underflade bemærkes:
Hjørnestøtterne skæres fortil ned i Plan med
Saalen, men skal bagtil ligge i Højde med
Dragthjørnet; Hornstraalen befries med
Hovkniven for sine løstsiddende Hornskaller; hvis
Hornstraalens Siderande breder sig ud over
Dragtgruberne, skal de beskæres, for at
Gødning o. l. ikke saa let skal kile sig fast her; af
samme Grund bør Straalekløftens Rande
glattes af, saa at denne Kløft omdannes til en
forholdsvis flad Grube med ren Bund.
Sluttelig jævnes Hornvæggens nederste Rand
og den nærmest tilgrænsende Del af Saalen
med Raspen, og hvis det er en Forhov, gives
der i Taaen disse Dele en Hældning mod
Hovens ydre Omkreds, omtr. svarende til Skoens
halve Tykkelse. Idet Forskoen under
Tilpasningen i samme Udstrækning »rejses i Taaen«,
lettes derved Taaens Bøjesener i deres Arbejde
under Løftningen af Hoven omkr. Taaspidsen,
ligesom man ogsaa derved opnaar, at Skoens
Taastykke bedre modstaar Sliddet. Til sidst
afrundes Hornvæggens ydre, skarpe Kant med
Raspen og da særlig stærkt midt i Taaen, hvor
Optoget skal hvile.
Naar Beskæringen er fuldført, skal den til
Hoven valgte Sko tilpasses, d. v. s. formes
efter vedkommende Hov. Skoen passer, naar
dens ydre Rand følger Hovens ydre Rand i
Taaen og Sidevæggen, naar den i Dragten
rager lidt uden for Hovranden jævnt tiltagende
bagtil, saaledes at Dragthjørnet kommer til at
hvile c. 4 mm inde paa Skoens øverste Flade,
naar den er c. 1/2 cm længere end Hoven, og
naar dens Underflade slutter lufttæt til Hovens
Underflade. Denne sidste Fordring opfyldes
lettest, naar man bruger varm
Tilpasning, d. v. s., at Skoen i brunvarm Tilstand
anbringes et Øjeblik paa Hovens Underflade,
saaledes at denne mærkes af det varme Jern.
Hvis Skoens Bæreflade overalt har mærket
Hornet, er den nævnte Fordring opfyldt; i
modsat Fald er de enkelte mærkede Punkter
for høje og maa nedskæres, hvorefter Prøven
igen foretages.
Skoen fæstes til Hoven ved Hjælp af
særlige Søm, Hesteskosøm (Fig. 15). Disse slaas c.
3 om op i Hornvæggen. Den fri Del af
Sømklingen knibes af omtr. helt inde ved Hornet;
Resten bukkes nedad og danner den saakaldte
Vejning, til hvis Optagelse der med Raspen
ell. en Hulmejsel laves en lille Fordybning i
Hornvæggen. Naar H. er fuldført, bør Hovens
Underflade med en Pensel overstryges med et
tyndt Lag finsk Tjære.
M. H. t. Valget af Sko bemærkes flg.: Om
Sommeren bør Sko uden Hager foretrækkes.
Hvis Dragthøjden tillader det — altsaa hvis
Taa-Akslen efter Beskæringen er ret — vælges
Parallelskoen, som byder Straalen Mulighed
for at bære med. Er Dragten for lav, maa
Kileskoen bringes i Anvendelse. Ganske
forkastelig er den alm. Brug af Hagesko, saaledes
som den desværre sædvanlig finder Sted her
i Landet. Den betinges af Folks fejlagtige Tro
paa Hagernes Nødvendighed m. H. t. at skærpe
Fodfæstet. Kun i Skærpetiden (15. Oktbr—15.
Apr.) er Hagerne nødvendige i saa Henseende,
og da de ved at samle Stødet stærkt, specielt
paa Dragterne, endvidere ved at formindske
Støttefladen og ved at hindre Straalen i at
bære med volder meget store Ulemper for
Hesten, bør de i den øvrige Del af Aaret under
sædvanlige Omstændigheder ikke benyttes,
navnlig ikke til Forhovene, der i ganske særlig
Grad lider under Hagernes skadelige
Indflydelse. Ringskoen anvendes især som Sygebeslag.
Om Vinterbeslag, se Skærpning. Beslag
med Hovunderlag, se Hovunderlag.
Sygebeslag, se vedk. Sygdom. (Litt.: se
Beslaglære).
Docent P. Grunth.
 |
| Fig. 15. Hesteskosøm. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
