Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hudson Bay - Hudson-Bay-Kompagniet - Hudson-Bay-Landene - Hudson Lowe - Hudson-Stræde - Hudstrygning - Hudsvulst - Hudsygdomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Inlet, Mistake Bay og Port Nelson.
Af Øer findes en Række Skær og Holme langs
Østsiden samt de større Øer
Southampton, Bell Isl., Coats Isl. og
Mansfield mod N. Det ualmindelig vandrige
Opland paa begge Sider sender et Utal af tit
meget betydelige Floder til dens Bredder,
saaledes Fish River, Churchill, Nelson,
Severn, Albany, Moose paa Vestsiden,
East Main og Great Whole paa
Østsiden. Østkysten, der er kendt under Navnet
East Main (»det østlige Fastland«) er i det
hele høj med talrige foranliggende Holme,
Sydkysten og Vestkysten, West Main, er
derimod flade og hæver sig først N. f.
Churchill. Til Trods for, at den sydlige Del af
Bugten ligger paa Breddegrad med London,
er Vinteren dog saa lang, og streng, at H. ikke
spiller nogen større Rolle som Vandvej, idet
den dækkes af Is indtil 16 km fra Land, og
selv om Hudson-Strædet ikke fryser til p. Gr.
a. den stærke Strøm, blokeres det dog hyppig
af Isen fra Bugten, som ikke har Afløb andre
Steder end her imod N. Sejladsen kan derfor
være standset indtil Aug., og længere end fra
Juni til Oktbr kan Bugten i Alm. ikke anses
for at være sejlbar. Hudson-Kompagniet har
dog sine vigtigste Faktorier liggende ved
Udløbet af Floderne, saaledes Ft. Churchill og
Ft. Moose ved Floderne af s. N. og Ft. York
ved Nelson. — Hudson-Strædet blev opdaget
1662 af George Weymouth, Bugten 1610 af den
berømte engelske Opdager Henry Hudson.
C. A.
Hudson-Bay-Kompagniet [’hadsən-’bei-]
eng. Handelsselskab. Efter Newland’s
Opdagelsesrejse 1669 gaves der 1670 et kgl. Charter til
Deltagerne i Ekspeditionen, hvori de
konstitueredes som et Kompagni med
Handelsmonopol i Hudson-Bugten og de omliggende
Territorier. Ved Stuarternes Fordrivelse faldt de
ved kgl. Charter givne Monopoler bort, men
Selskabets Korporationsrettigheder og dets
Privilegier m. H. t. Territoriet fornyedes ved
Parlamentsakt, og dets Besiddelser og Forter
saavel som dets betydelige Kapital sikrede det
mod Konkurrence. Derimod var det besværet
ved fjendtlige Anfald af Franskmændene, der
fra Kanada trængte ind paa Kompagniets
Territorium. 1686 blev alle dets Anlæg med
Undtagelse af eet (Port Nelson) erobrede af
Franskmændene, men de blev tilbagegivne ved
Freden i Utrecht (1713). En væsentlig Konkurrent
fik det i det 1783 i Kanada stiftede
Nordvestkompagni, og Striden mellem de to Rivaler
udartede senere gentagne Gange til blodige
Kampe, men afsluttedes 1821 ved en Koalition
mellem de to Selskaber, som derefter i Forening
drev Handelen med Pelsværk med stort
Udbytte. 1868 solgte H. sine Besiddelser til
Kanada og er siden den Tid kun et alm.
Aktieselskab, der driver Handel med Pelsværk og
har sit Hovedsæde i London.
(E. M.). C. Th.
Hudson-Bay-Landene [’hadsən-’bei-] var
opr. en Fællesbetegnelse for alt Landet omkr.
Hudson Bay i Nordamerika, der 1670
skænkedes til Hudson-Bay-Kompagniet og efter dettes
Stifter fik Navnet Ruperts Land.
Grænserne var dog ubestemte. Fra Kanada gjorde
ogsaa Frankrig Fordring paa disse Egne,
indtil det 1763 maatte give Afkald paa enhver
Del af Omraadet. Først 1825 bestemtes
Grænsen mod det russ. Amerika (nu Alaska) og 1818
og 1846 mod U. S. A. 1858 blev imidlertid
British Columbia adskilt som en egen eng.
Koloni, og det 1867 dannede Dominion of Canada
overtog 1869 H. ell.
Nordvestterritorierne, af hvis vældige Omraade efterhaanden
dannedes Prov. Manitoba (1870), Alberta (1905)
og Sakatchewan (1905) samt Territorierne
Yukon, Mackenzie, Keewatin og Ungava.
Under Hudson-Bay-Kompagniet var H. kun i
ringe Grad kendt, bl. a. fordi Kompagniet
frygtede for, at dets Handelsrettigheder skulde
komme i Fare. Senere har det imidlertid vist
sig, at der i de nævnte Prov. findes meget
frugtbart Agerland, og at der i Bjergene
findes betydelig Mineralrigdom. Nutildags bruges
Navnet H. ell. Hudsonian undertiden om de
Lande, der ligger mellem Hudson Bay mod Ø.,
Rocky Mountains mod V., Ishavet mod N. og
de kanadiske Prov. mod S.
H. P. S.
Hudson Lowe [’hadsən-’£ou], se Lowe, H.
Hudson-Stræde [’hadsən-], se
Hudson-Bay.
Hudstrygning, se Kagstrygning.
Hudsvulst, se Svulster.
Hudsygdomme kan i og for sig betragtes
fra samme Standpunkt som Legemets andre
Sygdomme og skyldes ligesom disse forsk.
Ernæringsforstyrrelser, Betændelser,
Blødninger, Nervelidelser, Nydannelser, parasitære
Infektioner m. m., men p. Gr. a. Hudens
særegne anatomiske og fysiologiske Forhold
danner de dog en vel afgrænset, speciel Gruppe.
Dog udskilles i Reglen fra de egl. H. visse
Former, der kun er et ydre Symptom paa en
indre, essentiel Sygdom, og da navnlig 1) de
saakaldte akutte eksantematiske
Sygdomme: Mæslinger, Skarlagensfeber,
Kopper, Tyfus og enkelte andre; dernæst 2)
Syfilis, der beror paa en kronisk, universel
Infektion, og som paa mange Maader kan give
sig Udslag paa Huden under Form af
pletformige, papelformige eller andre Hudlidelser,
der let forveksles med de egl. H., hvorfor
Kendskabet til begge Former er nødvendig for
Erkendelsen og Behandlingen af H. Læren om
3) de egl. H. (Dermatologien) er som
Specialitet af forholdsvis ny Dato; som en af
Grundlæggerne kan betragtes den berømte
Hebra, der virkede i Wien i Midten af 19. Aarh.,
og hvis System endnu er det mest anvendte i
Læren om H. Iflg. dette adskilles og
klassificeres de forsk. Sygdomsformer væsentligst
efter de anatomiske og patologisk-anatomiske
Forhold. De elementære Forandringer,
hvorved de forsk. Lidelser viser sig, indordnes
undes visse Grundformer, af hvilke de vigtigste
er: 1) Pletter, Maculæ, begrænsede
Farveforandringer i Huden uden Niveauforandring
(f. Eks. Mæslinger). 2) Papler, Papulæ, smaa
Ophøjninger paa Huden af solid Natur. 3)
Knuder, Tubercula, lgn. større Ophøjninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
