Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huehuetenango - Huelva - Huenakke - Hueppe, Ferdinand - Huer - Huercal-Overa - Huerta - Huerta, Vicente Garcia de la
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stat Guatemala, Hovedstad i et Dept af s. N.,
har c. 10000 lndb. I Nærheden findes Ruiner
af en gl indiansk By.
G. Ht.
Huelva [’wælwa], 1) Prov. i det sydvestlige
Spanien. Landskab Andalusien, grænser mod
N. til Prov. Badajoz, mod Ø. til Sevilla og
Cadiz, mod S. til Atlanterhavet og mod V. til
Portugal. Arealet er 10090 km2 med (1913)
340560 Indb. ell. 34 pr km2. M. H. t.
Terrainforholdene skelnes mellem den nordlige Del
ell. Sierra Morenas Udløbere, hvor Sierra
Aracena naar 1640 m, og den sydlige Kystslette,
las Arenas Gordas, der gennemgaaende kun er
lidet frugtbar. Hovedfloden er Guadiana; bl.
Kystfloderne fremhæves Odiel og Rio Tinto. Af
særlig økonomisk Vigtighed for Prov. er det
store Minedistrikt ved Rio Tinto, Tharsis og
Buitron, hvor der navnlig brydes Kobberkis og
Svovlkis. I Prov. findes en Del Plantninger med
Korkeg, og ved Kysten udvindes Havsalt. Prov.
deles i 6 Distrikter: Huelva, Aracena,
Ayamonte, Moguer, la Palma og Valverde de
Camino.
2) Prov.’s Hovedstad H., det fønikiske
Onuba, Romernes Oroba, ligger 110 km SV. f.
Sevilla, paa en Halvø mellem Floderne Odiel
og Rio Tinto, der forener sig nedenfor Byen.
(1913) 34500 Indb. H. har gode
Jernbaneforbindelser og en god Havn, der benyttes som
Udskibningssted for Kobbermalmen fra det
indenfor liggende Minedistrikt, der sædvanligvis
benævnes efter Rio Tinto. S. f. Byen ved
Mundingen af Rio Tinto er 1892 oprejst et
Mindesmærke for Columbus. Byen har nogle faa
Rester fra Romertiden og fra Maurerne.
H. P. S.
Huenakke, overbroderet Nakkestykke, der
blev indsat i de Huer, som i Slutn. af 18. Aarh.
og indtil Midten af 19. Aarh. var meget brugte
til de sjællandske Nationaldragter. De ældste
H., som findes opbevarede, er fra Slutn. af 18.
Aarh. og hører til 3 forsk. Typer. Den ene er
af mønstret, ofte sølvindvævet Silketøj, der er
anvendt saaledes, at en særlig stor Blomst i
Mønstret danner Midtpartiet af H.; den anden
er en oval H. med en stor Blomst, syet med
Uldgarn i stærke Farver, og uden om denne er
H. overbroderet med halverede Kuglepailletter
af forgyldt Messing. Den tredie Type, der hørte
hjemme i Hedeboegnen, er en ret lille firkantet
H., der er saa stærkt tilspidset forneden, at
den næsten gør Indtryk af at være trekantet.
Den er som Regel broderet med Metaltraad,
der dog langtfra er anvendt i saa rigelig
Mængde, som paa de senere H. Efter
Aarhundredskiftet blev det først Mode at smykke H.
hovedsagelig med Chenillebroderi, senere med
Broderi med Floksilke, dog som Regel i
Forbindelse med lidt Metaltraad. De enkelte Blade
i Broderiet blev f. Eks. kantede hermed.
Efterhaanden forsvinder Silken, og i Slutn. af
1820’erne bliver H. mere og mere overbroderede kun
med Metaltraad; men til Gengæld anvendes det
saa rigeligt, at H. næsten gør Indtryk af at
være Guldsmedearbejde. De er ofte rene
Kunstværker, og er alle mere ell. mindre forsk. i
Tegningen, da de ikke naaede at blive
Fabriksarbejde, men stadig blev syet af Bønderkoner,
der selv opfandt Mønstrene og med stor
Kunstfærdighed forstod at anvende Metaltraaden paa
forsk. Maade. Selv om der var Afveksling i
Enkelthederne, var Hovedmotivet i Mønstret
dog som oftest en stiliseret Buket, der fyldte
hele H., og hvis Stilke dannede 5 ell. 6
Spidser, der som Regel samledes forneden af H.
Efterhaanden udartede Mønstrene dog saa
stærkt, at man tilsidst næppe kunde kende det
opr. Motiv. Til Højtidsbrug var H. smykkede
med Guldbroderier, medens man om Hverdagen
maatte lade sig nøje med Sølvbroderi paa H.
H.’s Hjemsted var hovedsagelig den østlige Del
af Sjælland, og de forsk. Dele heraf havde ofte
deres særegne H. (Litt.: Léon Ehlers’
Art. i »Tilskueren« 1908).
R. H.
Hueppe, Ferdinand, tysk Hygiejniker,
f. 24. Aug. 1852 i Heddesdorf i Rhinprovinsen.
H. studerede i Berlin, promoverede 1876 og tog
Statseksamen 1877; han gjorde Tjeneste ved
Gesundheitsamt fra 1879 og forlod dette for at
oprette en hygiejnisk-bakteriologisk Afdeling i
Wiesbaden 1884. Han kaldtes til Prof. ved det
tyske Univ. i Prag 1889. H. var opr. Elev af
Virchow, du Bois-Reymond og Langenbeck,
senere af Koch, under hvem han arbejdede
sammen med Gaffky og Löffler, og han kom til at
følge Bakteriologien under dens Udviklingsaar.
En stor Del af H.’s Arbejder er ogsaa rent
bakteriologiske, saaledes den paa mange Sprog
overs.: »Die Methoden der Bakterienforschung«
(5. Udg. 1891), endvidere »Die Formen der
Bakterien« (1886), »Naturwissenschaftliche
Einführung in die Bakteriologie« (1896). Som
Hygiejniker har han beskæftiget sig med
Mælkeundersøgelser og med den Rolle,
Vandforsyningen spiller for Epidemiernes Udvikling. Han
paaviste her Bet. af Grundvandets Kimfrihed.
I en Række populære Arbejder slog han til
Lyd for den personlige Legemshygiejne, for
Sport, Bade og Legemsøvelser, og i et berømt
Skrift drøftede han Alkoholmisbruget og
Afholdenheden (1904). Hans Hovedværk er
»Handbuch der Hygiene« (1899).
J. S. J.
Huer, se Sverige, »Historie«.
Huercal-Overa [wær’kal-å’wæra], By i det
sydlige Spanien, Prov. Almeria, ligger 250 m
o. H. i en Dal ved den sydlige Skraaning af
Sierra de las Estancias. (1900) 15800 Indb.
H. P. S.
Huerta [’wærta] (sp., af lat. hortus),
betyder en Grønt- ell. Frugthave af større
Udstrækning; en mindre saadan kaldes huerto.
Men desuden bruges det om en hel frugtbar
Sletteegn, der kan være mange Mile i Omkreds,
og hvis Rigdom paa Jordens Produkter
skyldes et gennemført Kanal- og Vandingssystem.
En af de navnkundigste er Valencias herlige
H., der har Maurerne at takke for sine talrige
Vandaarer og derigennem for sin Yppighed.
E. G.
Huerta [’wærta], Vicente Garcia de la,
sp. Digter og Kritiker, f. 9. Marts 1734 i Zafra,
d. 12. Marts 1787 i Madrid. Den smukke og
elegante Mand fik tidlig Ry for sine poetiske
Frembringelser og tillige en anset social
Stilling: han blev Bibliotekar ved det kgl.
Bibliotek, Akademiker og desuden ansat i
Udenrigsministeriet. Men paa een Gang berøvedes han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
