Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huet, Coenraad Busken - Huet, François - Huet, Paul - Huetar - Hueter, Karl Christoph og Karl - Hufe - Hufeland, Christoph Wilhelm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(2 Bd 1877); »Potgieter. Persoonlijke
herinneringen« (1877); »George Sand« (1877);
»Nationale vertoogen« (2 Bd 1882). Hans Breve blev
udg. 1890. (Litt.: Biografier af J. ten
Brink [Amsterdam 1886] og A. G. van
Hamel [Haarlem 1886]).
A. I.
Huet [y’æ], François, fr. kat. Filosof,
(1814—69), var Prof. i Historie og senere i
Filosofi i Gent. 1852 udg. han Le règne social
du christianisme, en Bog som paa mange
Maader er bleven Rettesnor for de katolske sociale
Bestræbelser i Tyskland og Frankrig. Desuden
har han udg.: Recherches sur la vie et les
doctrines de Henri de Gand (1838), La Science
de l’esprit (1863), La Sujétion temporelle des
Papes (1862).
(H. O-d.). A. Th. J.
Huet [y’æ], Paul, fr. Landskabsmaler og
Grafiker, f. i Paris 3. Oktbr 1804, d. smst. 9.
Jan. 1869. H., Elev af P. Guérin og af Gros,
kom tidlig paa fortrolig Fod med Naturen, som
han studerede i Omegnen af Paris, særlig i St
Cloud-Parken med dens Oversvømmelser, og
Delacroix fulgte med Interesse hans Arbejder
her, som ny Landvinding for Landskabsmaleriet.
Fra Paris’ Omegn, hans væsentlige Virkekreds,
udvidede han Studiefeltet til Normandie o. m.
a. St. H.’s Kunst søgte paa een Gang en nøje
Føling med Virkeligheden og den store
Stemning, det udtryksfulde, romantiske Landskab,
i »Byron’sk« Belysning (derfor de effektfulde
og til Tider teatralske Scenerier med
Elementernes Rasen, Lyn og rivende Strømme), og
han blev en af Foregangsmændene for den
store fr. Landskabskunst. Ikke mindst i
Litografierne, de effektfulde Baderinger og
Træsnit træder hans ejendommelige Personlighed
frem. Han debuterede paa Salonen med
»Flodstrand i Picardie« (1822). Hans mange Arbejder
paa Ildstillingen 1831 (bl. a. »Uvejrsaften«)
vakte Opmærksomhed. 1833 kom det
medaillebelønnede, lidt panoramaagtige »Prospekt af
Rouen«. Et andet Hovedværk er
»Oversvømmelse i St Cloud« (1855), der kom til Louvre.
H. illustrerede bl. a. »Paul og Virginie«. Paa
den fr. Udstilling i Kbhvn 1914 saas fire af
hans Værker. Arbejder af H. i Mus. i Avignon,
Bourges, Reims og Rouen. (Litt.: Biografier
ved Ph. Burty [1871] og Cabillot).
A. Hk.
Huetar [wæ’tar], det gl., indianske
Kulturfolk i Costa Rica, især boende i Guarco-Dalen.
Arkæologiske Undersøgelser har bragt en stor
Mængde Oldsager fra H. for Dagen:
ejendommeligt formede og malede Lerkar, Prydelser
af Guld og Kobber o. m. a. (Litt.: C. V.
Hartman, Archæological Researches in
Costa Rica [Sthlm 1901]).
K. B.-S.
Hueter, 1) Karl Christoph, tysk
Læge, f. 6. Marts 1803 i Melsungen (Hessen),
d. 18. Aug. 1857 i Marburg. H. studerede i
Marburg 1820—24, og blev Dr. med. 1824 med
en Afh. om to Tilfælde af Kejsersnit, berejste
derefter Tyskland og Østerrig for at sætte sig
ind i Hospitalsvæsen og blev 1825 Assistent ved
den kirurgiske Klinik i Marburg, hvor han
blev Privatdocent. 1831 udnævntes han til
ekstraordinær Prof., 1833 til ordinær Prof. og
Direktør for Fødselsstiftelsen. Hans
Forfatterskab er væsentlig obstetritisk: »Die Pathologie
und Therapie der fünften Geburtsperiode«
(1828); »Die dynamischen Geburtsstörungen«
(2 Bd, 1830); »Lehrbuch der Geburtshilfe für
Hebeammen« (1838). Desuden en Mængde
mindre Afhandlinger, deriblandt nogle om
Øjensygdomme: »Ueber Ophthalmia intermittens«
og »Die katarrhalischen Augenentzündungen«
(»Gräfe’s Journal« XII, XIII og »Heidelberger
klin. Annalen« V, VI).
2) Karl, foreg.’s Søn, tysk Kirurg, f. 27.
Novbr 1838 i Marburg, d. 12. Maj 1882 i
Greifswald. H. tog med. Eksamen 1858 og besøgte
derefter Berlin, Wien og London og levede
1860—62 i Paris for at studere kirurgisk
Anatomi. Han udgav: »Anat. Studien an den
Gelenken Neugeborener und Erwachsener«
(»Virchow’s Archiv« XXV, XXVIII). H. vendte
tilbage til Marburg 1863, var Assistent hos Roser,
men rejste s. A. til Berlin og blev Assistent
hos Virchow, han deltog i Krigen mod
Danmark 1864 og kom 1865 ind som Assistent hos
v. Langenbeck i Berlin, hvor han blev
Privatdocent. 1868 kaldtes han til Rostock og 1869 til
Greifswald. H. er Forf. til mange Skr, bl. a.
den meget udbredte »Grundriss der Chirurgie«
(1881), der senere udgaves af Lossen. Han
stiftede »Deutsche Zeitschrift für Chirurgie«
(1872). Forskellige specielle Afsnit af Kirurgien
viede han mange Studier, saaledes:
Kontrakturerne i Fodraden, Ledresektionerne,
Neurectomien, de parenkymatöse Karbolinjektioner
og Betændelseslæren. Hans livlige Fantasi
bragte ham ofte paa Afveje, saaledes i »Monade
Teorien«, for hvilken der intet Bevis kunde
føres.
J. S. J.
Hufe er det tyske Ord, der svarer til det
danske Bol og det oldengelske Hide. Om
Begrebet henvises til disse Ord.
P. J. J.
Hufeland [’hu.fəlant], Christoph
Wilhelm, tysk Læge, f. 12. Aug. 1762 i
Langensalza, d. 25. Aug. 1836 i Berlin. H. hørte til en
gl Lægeslægt, studerede fra 1780 i Jena og
Göttingen og blev Dr. med. 1783 med en Afh.
om Elektricitetens Virkning ved
Kvælningstilfælde. Han praktiserede i Weimar 1783—93,
var Læge for Goethe, Schiller, Herder bg
Wieland. Der skrev han »Mesmer und sein
Magnetismus« (1785), og paaviste at Mesmerismen var
Sansebedrag. I Bogen »Ueber die Ausrottung
der Pocken« (1787) foreslog han Isolation som
eneste Middel til Sygdommens Bekæmpelse.
H. blev Prof. i Jena 1793, og hans Forelæsninger
særlig over Makrobiotik vakte stor Opsigt.
Efter at have skrevet fl. Afhandlinger for et
bredere Publikum samlede han disse under
Titel »Makrobiotik« (1805), en Bog, der
oversattes til mange Sprog, og som udk. Gang paa
Gang. Han viede sig senere Journalistikken og
udg. fl. Tidsskrifter, deriblandt det berømte
»Journal der prakt. Arzneikunde«, der i H.’s
Levetid udkom i 82 Bd. Kritisk som H. var,
indviklede han sig i mangen Strid, navnlig om
Brown’s Lære. Paa den anden Side agiterede
han stærkt for Indførelsen af den Jenner’ske
Vaccination i Tyskland, og saa i den et af de
største Fremskridt i den medicinske Videnskab.
Kampen mod Brownianismen kom stærkt frem,
efter at han 1800 var kaldt til Berlin som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
