Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hugues, Clovis - Huichol - Huilla - Huisne, L' - huissier - Huitfeldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1889) og Romaner Madame Phaëton, Skildring
af Pariserlivet (1888), og Monsieur le
Gendarme, Skildring af Provinslivet (1891). Hans
Digtning Jehanne d’Arc blev 1899 prisbelønnet af
det fr. Akademi. Hans Hustru, f. Royannez
(f. 1855), Billedhuggerske, vakte den største
Opsigt, da hun Novbr 1884 i selve
Justitspaladset ved et Revolverskud dødelig saarede
en Agent for et privat Oplysningsbureau, fordi
han havde udspredt løgnagtige Rygter om
hende; ogsaa hun blev frifundet af Nævningerne.
E. E.
Huichol, en uto-aztekisk Indianerstamme
paa 3—4000 Indb., der bor i den bjergrige,
nordvestlige Del af den meksikanske Stat
Jalisco. Mændenes Middelhøjde ligger mellem 160
og 170 cm; Hovedskallen er gerne kort. H.
driver et ret højt udviklet Agerbrug med
Dyrkning af Majs, Græskar o. a. og bor i
Stenhytter, tækket med Straa. Mændene klæder sig
i uldne Ponchoer, der med fl. Bælter holdes
sammen om Livet, og Benklæder af
Bomuldstøj. Kvinderne bærer foruden Poncho et kort
Skørt. Deres Vævninger er prydet med rige
Mønstre, som tydes ud fra en indviklet
Symbolik. Medens den sp. Paavirkning viser sig
paa mange Maader (Indførelse af Kvægavl,
visse Forhold i Samfundsordningen), har de
bevaret deres gl. Tro, som er højst interessant
ved sine Tilknytningspunkter til de gl.,
meksikanske Kulturfolks Religion. (Litt.: C.
Lumholtz, »Blandt Meksikos Indianere«, II [Kria
1903]).
K. B.-S.
Huilla [’wilə], By paa Højsletten af samme
Navn i den portug. Koloni Mossamedes paa
Nedreguineas Kyst. Den ligger højt og sundt
og er godt egnet til Ophold for Europæere, der
her driver et lønnende Agerbrug og Kvægavl.
H. staar ved en god Vej i Forbindelse med
Mossamedes ved Kysten.
C. A.
Huisne, L’ [l-yi.n], Biflod til Sarthe i
Frankrig, udspringer paa Højderne ved Pervenchères
(Dept Orne), løber først mod Ø., derpaa mod
S. og SV. og gennemstrømmer Dept Sarthe,
indtil den efter et 130 km langt Løb falder i
Sarthe ved Le Mans.
G. Ht.
huissier [yi’sie] (fr.), Dørvogter, Tjener, der
anmelder dem, der stedes til Audiens. I den
fr. Retsorganisation Betegnelse for offentlig
ansatte Funktionærer ved Retterne, hvis
Bestilling er efter umiddelbar Begæring af Parter
og Advokater at besørge Forkyndelse af
Stævninger o. a. processuelle Opfordringer og
Meddelelser samt at fuldbyrde retslige Dekreter. I
denne deres Virksomhed handler de
selvstændig og paa eget Ansvar, saa længe den, hos
hvem Eksekutionen har fundet Sted, ikke
udtrykkelig bringer Spørgsmaalet ind for Retten.
Den tyske Retsorganisations »Gerichtsvollzieher«
er dannede efter det fr. Forbillede, men disses
Virksomhed er dog mere begrænset og deres
Stilling i det hele mere underordnet end den,
der indtages af de fr. h. (Smlg. Foged,
Stævningsmand).
E. T.
Huitfeldt [’vitfæl’t], ældgammel dansk, nu
hovedsagelig i Norge blomstrende Adelsslægt,
der har spillet en meget bet. Rolle. Dens Vaaben,
en rød Skraabjælke i Sølv Felt, paa Hjelmen
5 vekselvis røde og Sølv Faner, førtes ogsaa
af de sikkert fra Tyskland stammende
Hogenskild’er, uden at Forbindelsen mellem disse
to Slægter bestemt kan paavises. Sagnet
fortæller, at Peder Hogenskild, der skal
have ført Banneret i et Slag ved Immervad
1420, hvor han faldt, ikke holdt sig vel i
Kampen, hvorfor hans Slægt bortkastede Navnet,
hvilket sidste imidlertid er urigtigt. Han var
maaske Broder til Hr. Claus (ell. Niels)
Hogenskild, fra hvem Otte Clausen
til Orebygaard og Berritsgaard (d. c. 1529)
vistnok nedstammer. Sidstnævnte var Fader til
den dygtige Rigsraad Christoffer H. til
Berritsgaard (d. 1559), en af Christian III’s
ivrige Tilhængere, hvem betydelige Forleninger
— sidst Gulland — blev betroet, til Peder
H. til Engestofte (d. 1584), der 1547—65 var
norsk Rigskansler og senere tjente som
Admiral mod Svenskerne, dog uden at have Heldet
med sig (efter ham er den kendte Gade i Kbhvn
opkaldt, idet hans Gaard laa der), til
Landsdommer paa Lolland Claus H. til Krumstrup
(d. 1590), der under Krigen 1563 gjorde
Tjeneste som Proviantmester, og endelig til Poul
H. til Snidstrup (d. 1592), Lensmand paa
Kbhvn’s Slot og Koldinghus, kendt som
Halmstads heltemodige Forsvarer 1563 og Statholder
i Norge 1572—77. Den førstnævnte af disse
Brødre var Fader til den ugifte Rigskansler
Arild H. (s. d.), til Lensmand i Trondhjem
Jacob H. til Berritsgaard (1547—83), hvis
eneste gifte Søn, Lensmanden paa Landskrona
Slot, Hr. Henrik H. til Lillö og Berritsgaard
(1583—1652), kun havde Døtre, og til
Hofmesterinden, Fru Beate H. (1554—1626),
der som Enke efter Knud Ulfeldt opførte de
prægtige Bygninger paa Svendstrup og
Møllerød i Skaane. De ovenn. Brødre, Peder og Poul
H.’s Sønner, døde unge. Landsdommeren C. H.
blev Fader til Anders H. til Trondstad,
Ulefos og Snidstrup (d. c. 1620), den første af
Slægten, der tog fast Ophold i Norge, hvor
han ved sit Ægteskab blev Ejer af Godset.
Hans ældste Søn, Hartvig H. til Skjelbred
(1582—1637), udnævntes 1620 til Berghauptmand
over samtlige norske Bjergværker og var i
øvrigt en af sin Tids hyppigst anvendte Mænd
i offentlige og private Kommissioner. En yngre
Søn, Toldforpagter Jacob H. til Trondstad
(d. 1632), var Fader til Oberst Tønne H.
(1625—77), der 1660 med største Dygtighed ledede
Forsvaret af Halden mod de Svenske, indtil
Belejringen hævedes, ligesom han senere
høstede ny Laurbær under Gyldenløve-Fejden. Af
Oberstens mange Børn skal her nævnes
Søhelten Ivar H. (s. d.) — hvis Sønnesøn, den
ugifte Løjtnant Tønne H. til Trondstad
(1742—1800), døde sindssyg som sin navnkundige
Farfaders sidste mandlige Efterkommer —
Oberstløjtnant Christian Charlot
Amalia H. (d. 1745), der i sin Ungdom var i
fremmed Krigstjeneste og 1718 var med til at
forsvare Trondhjems Stift — han havde kun
Døtre — endvidere Generalløjtnant og Hvid
Ridder Henrik Jørgen H. til Elinggaard
(1674—1751), der som Oberstløjtnant ved smaalenske
Regiment tilbageerobrede Moss 1716, for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
