Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 844 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hukkert - Hukmand - Hukommelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

agterste Mast førte Staag med Raasejl, kaldtes
den Kryds-H. H.-Galease havde
Stormast med Mers og Stang, en Rejsning, der
minder om Fortoppen paa en Brig. Fisker-H.:
et Fiskerfartøj, der benyttedes paa
Nordsøbankerne; dens Stormast var som en alm.
H.-Mast, den agterste nærmest en Pappegøjemast
med et lille trekantet Drivsejl.
H. P. C.

Hukkert.

Hukmand (Søv.) benævnes det Tømmer i
spejl- og hækbyggede Træskibe, der afslutter
Agterspejlet i begge Sider. H. springer i Alm.
et Stykke frem for Skanseklædningen af
Hensyn til Agterskibets Udseende.
H. P. C.

Hukommelse kaldes den hos Mennesket og
antagelig ogsaa hos højere staaende Dyr
forekommende Evne til at bevare og paa given
Foranledning genfrembringe Forestillinger. Da
Genfrembringeisen, Reproduktionen, er det
eneste Kendetegn, vi har paa, at Forestillingen
er bevaret, og da enhver Reproduktion kræver,
at Forestillingen er forbundet med en eller
flere andre (se Association), maa
Bevaringen nødvendigvis forudsætte en
Association mellem den paagældende
Forestilling og visse andre. Netop derfor søger
man, naar en Række Forestillinger ønskes
husket, at associere de enkelte Led saa fast
som muligt med hverandre, for at et ell.
andet af disse Led, naar det senere kaldes frem
i Bevidstheden, kan drage de øvrige efter sig.
Sker dette, er Forestillingsrækken husket; i
modsat Fald er den helt ell. delvis glemt. H.
er saaledes ikke en enkelt Evne, men omfatter
3 forsk. Processer: 1) Indprentningen, d. v. s.
Associationens Dannelse, 2) dens Bevaring mod
Opløsning ell. Glemsel og 3) Reproduktionen.
Af disse 3 Led er kun det første tilgængeligt
for umiddelbar og vilkaarlig Indvirkning. Er
Associationen dannet, og overlades den derefter
fuldstændig til sig selv, vil den Hastighed,
hvormed den opløses, hvormed altsaa Glemselen
skrider frem, være uafhængig af al umiddelbar
Indvirkning og tilsyneladende ofte bero paa
Tilfældigheder. Hvad man ønsker at huske,
glemmes ofte, og hvad man helst vilde
glemme, har jævnlig en særlig Tilbøjelighed til at
bevares. Endelig vil Reproduktionen i et givet
Moment være fuldstændig bestemt ved den
større ell. mindre Opløsningstilstand, i hvilken
Associationen befinder sig.

Indprentningen, Associationens Dannelse, er
man i Alm. Herre over, idet man ved
tilstrækkelig hyppig Gentagelse af den
Forestillingsrække, der ønskes husket, kan give
Associationen en betydelig Fasthed. Foruden
Gentagelsernes Antal spiller dog ogsaa andre
Omstændigheder en Rolle herved (se Association).
I øvrigt gør der sig store individuelle
Forskelle gældende m. H. t. den Lethed, hvormed
Indprentningen finder Sted. Selv om alle andre
medvirkende Momenter kan anses for
udelukkede, hvilket f. Eks. som oftest vil være
Tilfældet ved Indprentning af meningsløse
Stavelsesrækker, behøver de forsk. Individer dog et
meget forsk. Antal Gentagelser, for at
Forestillingsrækken netop skal være lært, d. v. s.
straks skal kunne reproduceres fejlfrit.
Overlades en saadan netop lært Række til sig selv,
viser Associationen sig straks at aftage stærkt
i Fasthed, men senere meget langsomt. Tager
man som Maal for Associationens Fasthed den
Brøkdel af det opr. Antal Gentagelser, som i
et givet Øjeblik kan spares ved en ny
Indprentning, har man ved Forsøg fundet, at
Fastheden fra Indprentningens Slutning at regne i
20 Min. aftager til 1/2, i 2 Timer til 2/5, i 15
Timer til 1/3 og i en Maaned til 1/5. Endnu 2
Aar efter Indprentningen kan en saadan, een
Gang lært Ramse have Fastheden 1/15, hvilket
altsaa vil sige, at den paa ny kan læres til
fejlfri Reproduktion ved 14/15 af det Antal
Gentagelser, som krævedes ved den første
Indprentning. Alle disse Tal, fundne af enkelte
Forskere, er kun omtrentlige; hvor store
individuelle Forskelle der kan vise sig i denne
Fremadskriden af Glemselen, vides endnu ikke,
da en nøjagtig Bestemmelse er overmaade
vanskelig. Det kan derfor heller ikke
videnskabelig afgøres, om den alm. populære Opfattelse:
at den, der lærer let, ogsaa glemmer let,
gennemgaaende holder Stik. Af teoretiske Grunde
maa Sætningen dog antages at have ikke ringe
Sandsynlighed for sig. I hvert Fald er
Glemselen en Foregang, der skrider frem paa
bestemt, lovbunden Maade om end med
individuelt forsk. Hastighed, og direkte lader
denne Proces sig hverken fremskynde ell. forsinke.
Den lader sig kun modarbejde derved, at der
fra Tid til anden foretages en ny Indprentning
af Forestillingsrækken, hvorved Associationens
Fasthed paa ny forøges.

H.’s Styrke er vel især afhængig af
Glemselens Hastighed; jo ringere denne er, desto
længere vil et lært Stof endnu kunne
reproduceres med en vis Grad af Nøjagtighed. Dog
har ogsaa Indprentningens Lethed noget at
sige, thi jo lettere denne foregaar, desto større
Fasthed vil man i en bestemt Tid kunne give
Associationen ved at fortsætte Indprentningen.
Erfaringen lærer nu, at Indprentningens Lethed
i høj Grad forøges ved Øvelse; blot ved daglig
at øve sig en kort Tid i at lære udenad, vil
man i Løbet af en Maaned have reduceret
Antallet af de til fejlfri Reproduktion nødvendige
Gentagelser betydeligt. Men naar en
Forestillingsrække netop kan reproduceres fejlfrit, er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>