Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hull (Kingston upon Hull) - Hull (By i Canada) - Hullgren, Karl Oskar - Hullin, Pierre Augustin - Hullæbe - Hulmaal - Hulmejsel - Hulnaal - Hulpasser - Hulrum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bassiner for Bygningstømmer; 1885 fuldførtes den
18 ha store Alexandra Dok. Havnene H. og
Goole har siden 1888 været administrativt
forbundne. Af Indførselsartikler kan fremhæves
Korn (Hvede fra Amerika og Australien),
Tømmer fra Norge og Sverige, samt Jern, Fisk og
Smør. Til H.’s Opland hører en stor Del af
Yorkshires og Lancashires Industriegne, og der
udføres uhyre Mængder af Industrivarer samt
Kul (fra Gruberne i West Riding). Den
indgaaende Tonnage, bortset fra Kystfart og
Krigsskibe, var (1916) 1979052 t, den udgaaende
1474034. Der drives et betydeligt Fiskeri fra
H., der tidligt var et Sæde for Hvalfangsten.
H. har regelmæssig Dampskibsforbindelse med
de fleste skotske og eng. Havne samt alle de
betydeligste Havne ved Nord- og Østersøen;
endvidere med New York og Boston. H. er
Station for den nordiske Sømandsmission; den
dansk-norske Menighed har sin egen Kirke. —
H. hed tidligere Wyke upon H., men fik sit
nuv. Navn af Edvard I, som 1299 gav Staden
Byrettigheder.
G. Ht.
Hull [hal], By i Dominion of Canada, Prov.
Quebec, ligger paa venstre Bred af Ottawa
River, ligeoverfor Ottawa, og er at betragte
som en Fabriksforstad til denne By. (1901) 14000
Indb., der for en væsentlig Del er fransktalende.
H. P. S.
Hullgren [’hulgre.n], Karl Oskar, sv.
Maler, f. 10. Aug. 1869 i Smaaland. Han gik paa
Akademiet i Sthlm 1888—93 og studerede
derefter i London og Paris. H. har skabt sig et
godt Navn ved sine Kystlandskaber og
Søstykker. Værker af H. i Sthlm’s Nationalmuseum,
Göteborg Mus., Malmös (»Solglitter«) og Lunds
Universitets Mus. (»Vinterdag i Lofoten«). Han
var stærkt repræsenteret paa den baltiske
Udstilling i Malmö 1914 og paa den sv. i Kbhvn
1916. H. raderer ogsaa.
A. Hk.
Hullin [y’læ], Pierre Augustin, Greve,
fr. General, f. i Genève 6. Septbr 1758, d. i
Paris 11. Jan. 1841, opvoksede i smaa Kaar og
fik liden Undervisning. Ved Revolutionens
Udbrud var han Næringsdrivende i Paris. Han
udmærkede sig ved Stormen paa Bastillen og
stræbte med Heltemod, om end forgæves, at
frelse Kommandantens Liv. Efter 9. Thermidor
blev han hurtig Officer og kæmpede med Ære;
under Statskuppet 18. Brumaire var han
Generaladjutant hos Bonaparte. H. var Præses i
Militærkommissionen, som dømte Hertugen af
Enghien til Døden; som lydig Soldat udførte
han strengt nøjagtig de ham givne Befalinger,
uagtet han var fuldkommen paa det rene med,
at Proceduren var ganske ulovlig. H.
forfremmedes til Brigadegeneral og Divisionsgeneral;
han deltog i Felttogene 1805 og 1806 og var
Militærguvernør i Wien og Berlin efter disse
Byers Besættelse af de Franske. 1808 blev han
Greve og var 1812 Guvernør i Paris; han
undertrykte her General Mallet’s Oprørsforsøg
og blev ved denne Lejlighed selv alvorlig
saaret. Da Kejserinden og Kong Josef 1814 flygtede
til Blois, ledsagedes de af H. I de 100 Dage
var H. igen Guvernør i Paris og blev efter
Bourbon’ernes Tilbagekomst landsforvist. 1819
fik han Tilladelse til at vende tilbage til
Frankrig. Han døde blind og i trange Kaar.
(F. J. M.). P. L. M.
Hullæbe (Epipáctis L. C. Rich.), Slægt af
Gøgeurtfamilien, med Rodstok, flere siddende
Løvblade og en endestillet Klase. Blomsterne
har temmelig ensdannede Bæger- og Kronblade;
Læben mangler Spore, men er ved en
Indsnøring paa Midten ledet; Griffelstøtten kort. 10
Arter, af hvilke 4 vokser i Danmark, 2 i Norge,
mere ell. mindre sjældne. Hyppigst er
Sump-H. (E. palustris [L.]), der har brunlige
Blomster med en but, hvid- og rødstribet Læbe, og
Bredbladet H. (E. lalifolia [L.]), hvis
Blomster er brunlig grønne og har en spids Læbe.
Den første vokser i Moser og fugtige Enge, den
anden i Skove; de blomstrer begge i Juli.
A. M.
Hulmaal (tysk Hohlmasse, sv. målkärl), Kar,
hvormed man maaler flydende Varer og
halvflydende ell. tørre Varer, som egner sig til at
maales i Kar (Vin, Tjære, Korn, Salt o. s. v.),
f. Eks. Tønde, Hektoliter, Quarter o. s. v.
(N. J. B.). Th. O.
Hulmejsel, ogsaa kaldet Rør ell. Skylp, er
et Huljern, som anvendes ved Aftagningen af
den første Spaan, Skrubdrejningen, ved
Drejning i Træ o. l.
F. W.
Hulnaal er en sjælden benyttet (i Analogi
med det tyske »Hohlnadel«) dansk Betegnelse
for det ellers under Navnet Trocart
gaaende kirurgiske Instrument. Dette bestaar i
sin simpleste Form i et i den ene Ende fint
naalespidset Staalrør, ved hvilket man sættes
i Stand til at udtømme Vædske af Legemet
ell. indsprøjte Vædsker deri. Hvor den første
Fordring stilles til H., har man oftest givet
den en mere sammensat Form, idet man deler
den i 2 Dele: en fint tilspidset Stang (Poinçon),
der passer fuldkommen nøje i et Rør (Kanyle).
Efter Indstikket fjernes da Stangen af Røret,
og Vædsken flyder ud. Til Indsprøjtninger
anvendes derimod oftest den simplere Form for
H. (saaledes som ved Morfinsprøjter), idet
selve Røret er naalefint tilspidset og selvfølgelig
forsynet med et Tilslutningsstykke til
Paasætning paa den Sprøjte, man vil anvende. Om
denne Form af H. anvendes som Regel Ordet
Kanyle. — H. benyttes ogsaa om forsk.
Instrumenter til Syning i Kirurgien, hvor da den —
oftest krummede — H. stikkes gennem de
Saarlæber, der skal forenes, hvorefter Traaden,
en Metaltraad ell. en anden stiv Traad, føres
gennem H.; nu kan denne trækkes ud over den
gennemførte Traad, der altsaa bliver liggende;
denne besværlige Syning anvendes kun ved
ganske enkelte Operationer.
E. A. T.
Hulpasser, Passer til at maale Hullers
Tværsnit med, kan enten være en Krumpasser, hvor
da Benenes Konveksiteter vendes mod
hinanden, ell. en Ligepasser lgn. Tegnepasseren,
men med smaa udadvendende Klodser ved
Spidserne, hvorfor den i Værkstedet kaldes
Dansemester.
F. W.
Hulrum er i Befæstningskunsten
Fællesbetegnelse for skudsikre Opholdsrum for
Mandskab og Skyts m. m., liggende i Nærheden af
Ildlinien. Vanskelighederne ved at tilvejebringe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
