Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Humboldt, Friedrich Wilhelm Heinrich Alexander von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sin første Rejse gennem Belgien, Holland,
England og Frankrig. H. betegner selv denne Rejse
som en Epoke i sin Udvikling, og sikkert har
den berømte Verdensomsejler haft sin store
Indflydelse paa ham ved at vække hans
Rejselyst, Sans for Naturen og Længsel efter at
lære Tropernes Pragt at kende. Foreløbig
maatte den unge H. dog lægge Baand paa sin
Rejselyst og tilbringe sidste Halvdel af 1790
paa et Handelsakademi i Hamburg, hvor han
fik Lejlighed til i det praktiske at forøge sine
Sprogkundskaber. Efter et halvt Aars Ophold i
Hjemmet begav, han sig Juni 1791 til
Bjergværksakademiet i Freiberg, hvorhen Werner’s,
Geologiens Grundlæggers, Ry allerede længe
havde draget ham. Han fik her bl. a. Leopold
von Buch og Freiesleben til Kammerater og
Venner for hele Livet. Allerede Sommeren 1792
blev han Assessor i Bjergværksdepartementet,
og Ministeren Heinitz betænkte sig ikke paa
kort efter at gøre den endnu ikke 23-aarige
unge Mand til Oberbergmeister for Bayreuth
og Anspach. I over 4 Aar, til Foraaret 1797,
havde han Ledelsen af den frankiske
Bjergværksdrift i sine Hænder og vandt sig derved
grundige praktiske Kundskaber, samtidig med,
at han varetog sit Arbejde med megen
Interesse og Energi, bl. a. opfandt han et
Luftfornyelsesapparat og en Sikkerhedslampe. Hans
Dygtighed var saa anerkendt, at han i den Tid
blev benyttet af Regeringen til fl. mindre,
diplomatiske Sendelser. Hans Lyst til Rejser var
imidlertid ikke blevet mindre; 1797 opgav han
sin Stilling og drog med L. v. Buch til
Salzburg. Hans varme Ønske enten at slutte sig
til Lord Bristol (1798) paa en videnskabelig
Udforskning af Ægypten ell. til Baudin’s
Verdensomsejling gik ikke i Opfyldelse p. Gr. a. de
herskende politiske Forhold; heldigvis, thi
hverken den ensformige Nil-Dal ell. en Sørejse
med flygtige Landgange vilde have bragt ham
et saa rigt Udbytte som hans store Rejse. Han
rejste derfor til Paris, hvor han traadte i
Forbindelse med Botanikeren Aimé Bonpland,
sammen med hvem han tog den Beslutning at
rejse til Sydamerika. I den Hensigt drog de to
Kammerater i Slutn. af 1798 til Spanien, hvor
hans sociale Stilling og hans allerede
betydelige Ry som Videnskabsmand skaffede dem den
gunstigste Modtagelse ved Hoffet og udvirkede
den da ikke sædvanlige Begunstigelse at faa
Tilladelse til at berejse alle de sp.
Statholderskaber i Amerika, ja endog at turde begive sig
fra Acapulco til Filippinerne. 5. Juni 1799
tiltraadte begge Vennerne i Coruña om Bord i
»Pizzarro« den store 5-aarige Rejse, der skulde
gøre H.’s Navn berømt. Efter et Besøg paa
den canariske Ø Tenerife, hvor Pico de Teyde
blev besteget, krydsede de Atlanterhavet omtr.
paa den samme Rute, som Columbus
benyttede paa sin anden og tredie Overfart. Ved
Cumana betraadte H. første Gang den ny
Verdens Jordbund.
Først foretog han en Vandring paa Halvøen
Araya saavel som ind i Landet til Caripé; i
Slutn. af Novbr finder vi ham paa Højsletten
ved Caracas, hvorfra han i Beg. af 1800
udførte den aldrig før vovede Bestigning af Silla.
6. Marts tiltraadte han sammen med Bonpland
den mindeværdige Vandring gennem Venezuelas
Llanos til San Fernando de Apure, derfra
naaede han paa en Pirogue Orinoco, hvor han
beundrede de smukke Vandfald ved Atures og
Maypures, og som han fulgte til Antonio de
Javita (1. Maj); han forlod nu Orinoco og lod
sine ind. Baadfolk slæbe Baadene over Land
til en Biflod til Rio Negro, som han saa 6. Maj.
Han befandt sig altsaa nu i Amazon-Systemet,
dog kun for atter gennem Cassequiare at vende
tilbage til Orinoco. Ofte ser man H. nævnt som
Opdageren af den mærkværdige Bifurkation
mellem de to mægtige Floder, det er dog med
Urette: Cassequiare blev allerede opdaget 1744
af Manuel Ramon; H. har i det hele aldrig
beriget Geografien med selvstændige
Opdagelser, tagne selv i videste Begreb. Over
Angostura (Bolivar) naaede han atter Havet ved
Barcelona, hvorfra han Decbr kom til Habana.
Allerede 6. Marts 1801 afbrød han sine
Forskninger paa Kuba, fordi han vilde indfri sit
Løfte til den fr. Verdensomsejler Baudin om at
træffe ham i en Havn ved Sydhavet. 30. Marts
landede de to Kammerater i Cartagena,
hvorfra de fulgte Magdalena-Floden til St Fé de
Bogota og derfra vandrede over den høje
Bjergkam Quindiú til Popayán og videre til
Quito. Ved deres Ankomst dertil 6. Jan. 1802
erfarede de, at Baudin havde valgt Vejen
Sønden om Afrika til Sydhavet; de fik derved
Lejlighed til at fortsætte deres Rejser i
Sydamerika endnu længere, end den opr. Bestemmelse
var. 22.—23. Juni besteg de Chimborazo til en
Højde af 5600 m, 1250 m højere end La
Condamine var naaet, og H. gjaldt i lange Tider for
den, der havde udført den højeste
Bjergbestigning. Fra Chimborazo vandrede Vennerne over
Passet ved Assuay til Cuenca, steg ned til
China-Skovene ved Loja, krydsede atter
Cordillererne og nød ved Guangamalca første Gang
Synet af Sydhavet. Fra Havnen Trujillo begav
de sig til Lima, og H. iagttog i Callao 9. Novbr
1802 en Merkurs Gennemgang, der blev af den
største Vigtighed for hans Stedsbestemmelser.
Fra Callao drog de til Guayaquil (9. Jan. 1803),
hvor de opholdt sig næsten 6 Uger, og hvorfra
de til Søs i Slutn. af Marts ankom til Acapulco
paa Meksikos Kyst. Ad den nærmeste Vej
gennem Staten Guerrero begav han sig til
Hovedstaden, dog kun for straks at opsøge de
berømte Bjergværker i Guanajuato og vandre
gennem det hede Michoacan til Vulkanen
Jorullo. Over Tolucas Højland vendte han tilbage
til Hovedstaden, hvor han Jan. 1804 fuldendte
Højdemaalingerne af Popocatepetl og
Iztaccihuatl. Over Cofre del Perote og Jalapa steg
han ned i det hede Kyststrøg om Vera Cruz.
Paa Hjemrejsen dvælede han 2 Mdr i Habana
og begav sig derpaa over Philadelphia til
Europa, hvor han landede i Bordeaux (Aug. 1804).
Efter sin Hjemkomst bosatte H. sig i Paris,
fordi han ansaa denne By for bedst egnet til
der at udgive sin Rejseberetning. Han tænkte
selv sangvinsk nok at kunne tilendebringe
Arbejdet paa 3—4 Aar, men i Virkeligheden
fuldendtes det først 1825 under Medvirkning af en
hel Stab af Videnskabsmænd, Bonpland, Kunth,
Jabbo Oltmann, Cuvier, Gay-Lussac o. a., idet
det indsamlede Materiale var saa kolossalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
