Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hume, David
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forskning fjernt fra det praktiske Livs Gøremaal og
fra den blinde Sikkerhed, der her og i de fleste
Videnskaber gør sig gældende, en voldsom
Ensomhedsfølelse har grebet ham. Om Treatise
siger H. selv, at det kom dødfødt fra
Bogtrykkerpressen. H. tog Ophold paa
Fædrenegaarden »Ninewells« og skrev her en Rk. Essays
om særdeles forsk. Emner, der blev udgivne
under Titlen Essays moral and political, første
Del 1741, anden Del 1742. »Værket gjorde saa
stor Lykke, at jeg snart glemte min første
Skuffelse«. 1744 søgte han et filosofisk
Professorat i Edinburgh, men mødte kirkelig
Modstand; paa samme Maade gik det ham, da han
1751 søgte et Professorat i Glasgow. En kort
Tid paatog han sig en pinlig Stilling som en
Slags Hovmester for en forrykt Adelsmand.
1747 var H. General St Clair’s Sekretær paa
en Gesandtskabsrejse til Wien og Turin,
tidligere havde han en kort Tid haft en lgn.
Stilling hos denne. En forkortet Gengivelse af
Tankerne fra første Del af Treatise udkom
1748 og kendes under Navnet Enquiry
concerning human understanding. Den antireligiøse
Tendens er tydeligere udtalt her end i
Treatise, blandt andet kommer den til Orde ved
Offentliggørelsen af hans Undersøgelser om
Mirakler, hvor det springende Punkt er,
at det skal afvejes, om det vilde være et
større Mirakel, om Vidnesbyrdet om
Miraklet var falsk, end at den formentlig mirakuløse
Begivenhed har fundet Sted, samt hans
Undersøgelse om et særligt Forsyn og et fremtidigt
Liv, hvor han søger at vise, at det paa
Grundlag af vore Erfaringer er logisk uholdbart at
antage et særligt Forsyn og en udlignende
Retfærdighed i et hinsidigt Liv. Til den forkortede
Gengivelse af første Del af Treatise slutter sig
svarende til anden Del af Treatise A
dissertation on the passions, først udgivet i den
nedenfor nævnte Four dissertations, samt
svarende til tredie Del Enquiry concerning the
principles of morals, udgivet 1751 sammen med
et lille Arbejde A dialogue, som H. selv værdsatte
særlig højt. Han søger her at vise, at
Forskellighederne i de forsk. Folkeslags og Tiders
moralske Vurdering ikke forhindrer, at der
ligger et fælles Synspunkt (Nyttehensynet)
bagved, idet han viser, at Vurderingsforskellene
fremkommer ved, at det, der er nyttigt, er
forskelligt under de forskellige
Samfundsforhold. 1752 udkom et Bd Essays Political
discourses, hvis hovedsagelige Indhold er en Rk.
nationaløkonomiske Afhandlinger, der paa
afgørende Punkter gør ham til hans nære Ven
Adam Smith’s vigtigste Forgænger. Desuden
findes der bl. a. en Afhandling Of the
populuousness of ancient nations, der overfor gængse
fabelagtige Overdrivelser giver et
betydningsfuldt, paa omfattende Kendskab til den klass.
Litteratur støttet Forsøg paa en nøgtern
Opgørelse af Befolkningsmængden i den klass.
Oldtids Byer.
1752 blev H. valgt til Bibliotekar ved
Advokaternes Samfund i Edinburgh. Det store
Bibliotek, han derved fik Adgang til, lettede ham
Arbejdet med den Englandshistorie, han var
begyndt paa, og som udkom fra 1754—62.
Englandshistorien var et i lange Tider meget læst
Værk. Det udmærker sig ved sin fængslende
og livlige Stil og ved, at der tages Hensyn til
sociale Forhold, Litteratur og Kunst. For visse
Deles Vedkommende, og navnlig i de senere
Udgaver, er den royalistiske og toryistiske
Tendens meget fremtrædende; dette hænger
sammen med, at H., der med en vis
Fjendtlighed saa paa Englænderne, følende sig som
Skotte, tog Stuarternes Parti. Moderne
Fordringer til Historieforskning tilfredsstiller Værket
i ingen Henseende. 1757 opgav H.
Bibliotekarstillingen og udgav Four dissertations,
indeholdende den i Religionshistorien epokegørende
Natural history of religion, der heftigt blev
angrebet af Teologer; desuden skulde Bogen have
indeholdt de af Forsigtighedsgrunde
tilbageholdte to Essays On the immortality of the
soul (Menneskets begrænsede Kræfter viser,
at det kun er indrettet til dette Liv) og On
suicide (Selvmord er ingen Forbrydelse).
1763—66 var H. Gesandtskabssekretær i
Paris; det var en anselig og vellønnet Stilling.
Til megen Glæde for ham selv blev han fejret
og beundret baade af Hoffet og af de Lærdes
Kreds. Han tog sig af Rousseau, der plaget af
virkelige og indbildte Forfølgere fulgte med
ham tilbage til England; men længe varede
det ikke, før H.’s fintfølende Omsorg lønnedes
af den sindslidende Rousseau med de
tarveligste Beskyldninger. 1767 udsendte H. paa
Fransk en Redegørelse og et Forsvar. 1767—68
havde H. et Understatssekretærembede,
hvorefter han som en særdeles rig Mand vendte
tilbage til Edinburgh, byggede sig et anseligt
Hus og levede fredeligt og lykkeligt omgiven
af Slægtninge og Venner, som det var ham
en Glæde at beværte godt, optagen af Læsning
og af ny Udgaver af sine Værker. Da han
mærkede, at hans Livs Afslutning var nær,
skrev han 1776 en kort Selvbiografi My own
life. Han bevarede sit lykkelige, gode, rolige
Humør til det sidste, var tilfreds med det,
Livet havde budt ham, og beklagede sig ikke
over, at det snart vilde være forbi. Han
efterlod sig Manuskriptet til Dialogues concerning
natural religion, der menes skrevet 1751, men
som han af Forsigtighedsgrunde aldrig havde
udgivet. Det kostede ham megen Møje at sikre
Skriftets Offentliggørelse efter hans Død.
Offentliggørelsen fandt Sted 1779.
Filosofiens Bet. ser H. bl. a. i, at for den,
der har Trang til at søge dybereliggende
Spørgsmaal oplyst, hvilket mange særdeles agtværdige
Folk ikke har, er Filosofien en behageligere,
mere sikker og mindre farlig Fører end al
Slags Overtro (herunder positiv Religion). Thi
Overtroen kan gribe. Sindet stærkere og kan
derfor forstyrre os mere i at føre et Liv i
Overensstemmelse med de naturlige
Tilbøjeligheder end Filosofien, der som oftest i sin
Beskedenhed overfor egne Resultater giver
Mildhed og Maadehold. Det gælder om ved at
opsøge Overtroens sidste Tilholdssteder, at føre
Kampen over i Fjendens Lejr. Til Fjenden
hører ikke mindst dén dunkle Filosofi og det
metafysiske Kragemaal (Deisme og Teisme),
der — iblandet folkelig Overtro — med sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>