Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - hundred (territorialt Omraade) - Hundred (eng. Talmaal) - Hundredaarskrigen - Hundrede Dage - Hundred weight - Hundrieser, Emil - Hundrup, Ferdinand Emil - Hundslund - Hundslund Kloster - Hundstag - Hundsvot - Hunehals - Hunekampen - Huneker, James Gibbons - Huner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
h. court, fra denne efterhaanden gled over dels
til de centrale kgl. Domstole, dels til
Fredsdommerne. De sidste ubetydelige Rester af den
gik endelig tabt ved Nyorganisationen af
Grevskabsretterne (county courts) i 19. Aarh.
P. J. J.
Hundred [’handrəd], eng. Talmaal, Hundrede,
i Alm. 100 Stkr, men ogsaa 120 (Æg, Sild), 124
(Klipfisk ell. Stokfisk), 126 (Salt, nemlig 7 Load
à 18 Barrels) og 128 Stkr (Horn).
Th. O.
Hundredaarskrigen er Betegnelsen for den
Rk. af Krige, som førtes mellem England og
Frankrig mellem 1338 og 1453. Kampen
begyndte uden egl. Krigserklæring, sluttede uden
Fredsslutning, og den var i Mellemtiden
afbrudt fl. Gange snart ved Fred, snart ved
Vaabenstilstand og ofte blot faktisk ved Parternes
gensidige Udmattelse. Krigstilstanden kan
omtrent regnes til 70 Aar, og Betegnelsen H. er
saaledes hverken paa den ene ell. anden Maade
korrekt. (Se nærmere Frankrig og
England, »Historie«).
P. M.
Hundrede Dage er Betegnelsen for den
Tid, Napoleon I herskede efter at være vendt
tilbage fra Elba. Det er Tiden fra hans Indtog
i Paris 20. Marts 1815 til hans Tronfrasigelse
23. Juni 1815, altsaa nøjagtig 96 Dage. (Se i
øvrigt Frankrig, »Historie«).
P. M.
Hundred weight [’handrədweit], forkortet
Cwt. (Centweight, Centner), Handelsvægt i
Storbritannien og de foren. Stater = 1/20 eng. t
= 4 Quarters = 112 Ibs = 50,802 kg, i
Massachusetts, Connecticut, Tejas etc., til Dels ogsaa
i New York, dog = 4 Quarters à 25 engelske
Ibs = 45,36 kg, se Cental.
H. J. N.
Hundrieser [’hontri.zər], Emil, tysk
Billedhugger, f. i Königsberg 13. Marts 1846, d. 30.
Jan. 1911. H., Elev af Akademiet i Berlin,
arbejdende c. 8 Aar hos Siemering, bosat i
Charlottenburg, Professor, har udført megen, særlig
dekorativ Skulptur i Begas’sk Retning. Et
Hovedværk af kraftig dekorativ Virkning er
Kolossalstatuen af Frederik Vilhelm III i
Tøjhusets Ruhmeshalle i Berlin. Andre Arbejder:
Schlüter-Statuen (Charlottenburgs
Polytechnicum), Luther-Monumentet (Magdeburg),
Kolossalstatuerne Lex og Justitia (Posens
Retsbygning), Bronzerelieffer paa Krigermindesmærket
i Magdeburg, »Fred«, »Dronning Louise« (1888,
siddende Marmorfigur, Berlins Nationalgaleri),
Kejsermonumenter o. s. v. Sønnen Hans H.,
f. 24. Novbr 1872 i Berlin, Elev af Akademiet
der, har bl. a. skabt Bismarck-Monumentet for
Lübeck (1903).
A. Hk.
Hundrup, Ferdinand Emil, dansk
Personalhistoriker, f. 22. Decbr 1808 i Slagelse,
d. 12. Aug. 1879 i Roskilde. Cand. philol. 1836,
Adjunkt i Randers s. A., Overlærer i Roskilde
1844—66. Udgav en hel Del endnu meget
benyttede personalhistoriske Skr, næsten
udelukkende omhandlende den akademiske Stand
(Doktorer, filologiske Kandidater, talrige
Latinskolers Lærere o. s. v.), udarbejdede med
Omhu og Flid. Skænkede sine ret omfattende
Manuskripter til Rigsarkivet.
P. B. G.
Hundslund, voksende Sogne- og Stationsby
i det østl. Nørrejylland, Aarhus Amt, Hads
Herred, c. 30 km SSV. f. Aarhus og 15 km NØ.
f. Horsens ved Landevejen mellem disse Byer,
havde 1. Febr 1916 80 Gaarde og Huse og 315
Indb. (1911: 287), Kirke (med interessante
Kalkmalerier), Præstegaard, Skole, Sparekasse,
Købmandshandel, Andelsmejeri, Møbelfabrik.
Teglværk m. m. samt Station paa
Horsens—Odder Banen.
H. W.
Hundslund Kloster, det nuv. Dronninglund
i Vendsyssel, 25 km NØ. f. Nørre Sundby,
grundlagdes i den tidlige Middelalder som en
Bolig for Nonner af Benediktinerordenen.
Stiftelsesaaret kendes ikke (efter et uhjemlet
Sagn skal Odinkar Hvide være H. K.’s
Fundator), men Klosteret nævnes første Gang i et
Testamente fra 1268. Det fik efterhaanden
betydeligt Jordegods foruden mange Herligheder,
saasom Jagt og Fiskeri bl. a. i Limfjorden ved
Hals, der laa paa dets Grund; men ud over
Godshistorien vides ikke meget om det. Under
Grevens Fejde led det meget. Det havde
Patronatsret til Vadum Kirke og sit eget Birk.
1393 tilskødede Dronning Margrete det en Del
Gods, mod at der skulde bygges et
Helligkorsalter i Klostret og holdes en evig Messe for
hendes og hendes Forældres Sjæle. I Spidsen
for Nonnerne stod en Priorisse, medens en Prior
(oftest en Adelsmand) forvaltede Klosterets
Gods. Efter Reformationens Indførelse bestod
H. K. endnu en Tid lang som en kgl.
Forlening; de Adelige, til hvem det forlenedes,
forpligtedes paa vanlig Vis til at holde Klosteret
ved Hævd og skaffe Jomfruerne tilbørligt
Underhold. 1581 afhændedes H. K. fra Kronen,
idet Kongen mageskiftede det til Hans
Johansen Lindenov (se i øvrigt Dronninglund).
Af Klosteret staar nu kun Kirken tilbage, om
end i noget ændret Skikkelse; den tjener som
Sognekirke for Dronninglund Sogn.
C. Ngd.
Hundstag, d. s. s. Hundestejle.
Hundsvot (Søv.) kaldes den lille Strop, der
anbringes i Enden af svært Tovværk til deri
at fastgøre en smækker Linie, ved Hjælp af
hvilken Tovet skæres gennem snævre
Aabninger. H. anbringes ogsaa i Nakken af
Taljeblokke til Fastgørelse af Taljeløberens faste
Part.
C. B-h.
Hunehals (Hunals), et Slot, som Grev
Jakob af Halland o. a. danske Fredløse omkr.
1290 byggedie paa en Klippe i
Kongsbackafjorden i Halland. Det tilhørte siden en Tid de sv.
Hertuger Erik og Valdemar. Efter 1328 har
man ikke hørt Tale om det.
A. M. D.
Hunekampen, se Huner.
Huneker [’hju.nikə?], James Gibbons,
amer. Musikforf., f. 31. Jan. 1860 i Philadelphia
og uddannet som Pianist i Amerika og Paris; H.
blev Lærer ved National-Konservatoriet i New
York, men er navnlig blevet kendt ved sine i
livfuld Stil affattede musikalske Skr som
Chopin, the man and his music (oversat bl. a. paa
Tysk), Overtones, a book of temperaments,
Visionaries, Franz Liszt m. fl.
W. B.
Huner, det fra Folkevandringen kendte
Hunnerfolk, for saa vidt det optræder i
tysk-eng. og i især i nord. Digtning. Væsentlig to
Sagnkredse knytter sig til dem: 1) Atle
Hunekonge fremstilles som den store og rige
Hersker; Grundlaget er den historiske
Hunnerkonge Attila; men hans Drab paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
