Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hunt, William Holman - Hunte (tysk Flod) - Hunter (australsk Flod) - Hunter (Hest) - Hunter, Sir Archibald - Hunter, Colin - Hunter, John
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kritikkens Uvejr om sig med »Kristus
forfølges af Druiderne«. Derefter fulgte »Valentin
befrier Sylvia« (efter Shakespeare,
Birmingham Mus.), det betydelige »Hyrden som
Lejesvend«, »Claudio og Isabella«, »Samvittigheden
vaagner« og 1854 det Værk, der gav ham
Berømmelsen, »Kristus som Verdens Lys«
(fremstillet med en Lygte og bankende paa Døren
til et Hus), elsket og æret i England (i
National Gallery, det oprindel. Eksemplar i Keble
College, Oxford). 1854 begyndte hans
Orientrejser; længe dvælede han i Østen, især i
Jerusalem. De vigtigste Resultater af Rejserne
var »Syndebukken« (1856), »Kristus findes i
Templet« (1860, bygget paa aarelange etnogr.
og arkæol. Studier, Mus. i Birmingham), »De
Uskyldiges Triumf« (Mus. i Liverpool, efter
Ruskin: vor Epokes største og uovertrufne
religiøse Maleri), det i Palæstina malede
»Dødens Skygge« (1873) (Kristus som ung i
Forældrehjemmet, strækkende Armene ud,
hvorved Billedet af et Kors fremstaar paa
Væggen; Mus. i Manchester), »Efter Solnedgang i
Ægypten« (1867), »Det hellige Guds Under i
Jerusalems Gravkirke« (med c. 500 Figurer)
o. s. v. Endvidere »Majdag paa
Magdalene-Taarnet« (et af H.’s koloristisk set smukkeste
Arbejder), »Amaryllis«, »Skibet« (1875, New
Gallery), »The Lady of Shalott« (1905),
Landskaber allerede fra 1852 (London Bridge,
illumineret 1863, Oxford Universitetsgaleri), mange
smukke Akvareller og Tegninger fra Orienten,
Portrætter (Owen 1880), Illustr. til The
Pilgrims Progress, Tennyson’s Digte (Lady Godiva
etc.) o. m. a. H. udgav sine Memoirer, der
gav Anledning til Strid om, hvem der havde
været den egl. Grundlægger af Broderskabet
(Pre-Raphaelitism a. the Pre-Raph.
Brotherhood (2 Bd 1905). (Litt.: O. v. Schleinitz,
»H.« [Bielefeld 1907]).
A. Hk.
Hunte [’hontə], den største venstre Biflod
til Weser, udspringer i Prov. Hannover, 20
km Ø. f. Osnabrück, løber gennem Sumpe mod
N., gennemstrømmer Dümmersø, bøjer mod
NV. ind i Oldenburg, løber forbi Byen
Oldenburg, drejer med NØ. og udmunder efter et
188 km langt Løb ved Elsfleth. H. er sejlbar
fra Dümmersø. Ved Hunte-Ems-Kanalen staar
H. i Forbindelse med Leda, en Biflod til Ems.
G. Ht.
Hunter [’hantə], Flod paa Østsiden af
Australlandet, Koloni New South Wales,
udspringer paa Liverpool-Kæden og falder efter et
Løb paa 480 km ved Newcastle i det store
Ocean. Den er sejlbar for Dampere indtil 48
km fra Mundingen. Den oversvømmer ofte sin
nedre Dal, hvor der findes rige Kulgruber.
G. Ht.
Hunter [’hantə] (eng.), Hest, der anvendes
til Parforcejagt. Skønt man som Type for en
saadan vel alm. tænker sig en stærk og bred
Halvblodshest, slaar dette dog i Praksis ikke
til, fordi ogsaa højt forædlede Halvblodsheste
og Fuldblodsheste finder Anvendelse som
Jagtheste. Navnlig for aabent Terrain med mange
Breddeforhindringer, hvor Hundene kan gaa
med betydelig Fart, egner de lettere og
hurtigere Heste sig bedst, medens man derimod i
stærkt gennemskaaret Terrain med betydelige
Højdeforhindringer ofte er bedre tjent med den
sværere og langsommere Halvblodshest. I de
fleste Tilfælde vil dog Rytterens Smag være
afgørende m. H. t., hvilken Slags Hest han
helst vil ride paa Jagt. Under alle
Omstændigheder maa en god Jagthest være flink til
Springning og kunne udholde at galoppere i
Timevis. Den maa se godt for hurtig at kunne
bedømme de Forhindringer, der falder for
under Jagterne, den maa være rolig og from
over for Hundene, saa at den ikke slaar ell.
træder dem, hvis den kommer ind mellem
dem, og den maa være saa meget tilreden, at
den gaar i god Form, galopperer elastisk uden
unyttig Kraftanstrengelse og er nogenlunde let
at vende ogsaa i Fart. Store Hove er
fordelagtige, dersom Hesten skal benyttes i blødt
Terrain. De bedste Jagtheste faas i England og
Irland, og udvalgte Eksemplarer er
selvfølgelig meget kostbare. Om Foraaret, naar
Jagttiden er forbi, kan man dog ofte købe billige
baade i Londons Tattersals og andensteds i
England, men man maa da hverken være
nøjeregnende med Galle, Overben,
Hudafskrabninger ell. andre Mærker, der vidner om, at
Hesten har været med, hvor det gik varmt til
i Jagttiden (se endvidere Jagtridning).
(C. G. B.). O. P.
Hunter [’hantə], Sir Archibald, eng.
General, f. 1856. Han blev 1874 Løjtnant og
1882 Kaptajn, deltog i Nil-Ekspeditionen
1884—85 og i Sudan-Felttoget 1885—86.
Generalmajorsrangen naaede han 1896, blev 1899
Guvernør i Omdurman og udnævntes 1900 til
Generalløjtnant. I Boerkrigen var han dels Fører
af en Division, dels ansat i Staben. Tvang 1901
General Prinsloo til Overgivelse ved
Fouriesburg. 1910 blev han Guvernør og
Højestbefalende paa Gibraltar. I Slutn. af 1914 var han
Chef for den 3. eng. Hær, hvilken Stilling han
dog senere fratraadte.
B. P. B.
Hunter [’hantə], Colin, eng. Maler, f. Juli
1841 i Glasgow, d. Aug. 1904. H. lærte en Tid
under Bonnat i Paris, dyrkede især
Landskabs- og Marinemaleriet og vandt et anset
Navn ogsaa uden for Landgrænsen. Kendte
Værker bl. m. a.: »Laksefangst« (1874), »Stenet
Bred«, »Fisketorv paa Havet« (1884). Hans
Kunst ses i Hamburgs Kunsthalle
(»Muslingsamlersker«, 1881), Tate-Gal. i London og i
Sydneys, Adelaides og Manchesters Mus.
A. Hk.
Hunter [’hantə], John, eng. Kirurg og
Anatom, f. 13. Febr 1728 paa Long Calderwood,
Lanark i Skotland, d. 16. Oktbr 1793 i London.
20 Aar gl kom H., der ikke havde nydt nogen
egl. Undervisning, til Broderen William H. som
Assistent; samtidig begyndte han at studere
Kirurgi ved Chelsea Hospitalet og senere ved
St Bartholomews Hospital. Som Vikar for
Broderen holdt han Forelæsninger 1755, fik 1756
Ansættelse som Kirurg ved St George’s
Hospital, var Marinekirurg 1760—63 og nedsatte
sig derefter i London, samtidig med, at han
dyrkede anatomiske, fysiologiske og kirurgiske
Studier. 1767 blev H. Medlem af Royal society,
Generalinspektør for Hospitalerne og
Chefkirurg for Hæren, samtidig med, at han blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
