Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huntingdon (Shire i England) - Huntingdon (By i U. S. A.) - Huntington - Huntington, Daniel - Huntingtons Chorea - Huntly (By i Skotland) - Huntly (skotsk Peerværdighed)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
55577 Indb. Den vestlige Del er et lavt
Bakkeland, den nordøstlige Del hører til
Marskdistriktet The Fens og har mange Smaasøer;
fl. af disse, som Whittlesea- og Ramseymere,
er dog nu udtørrede og forvandlede til
Græsgange. Den sejlbare Ouse strømmer gennem
den sydøstlige Del, medens Nen danner
Nordgrænsen. I Bakkelandet dyrkes Korn (Hvede),
Frugt- og Grønsager; Kvægavl drives især i
det veldrænede Marskomraade, hvor Kvæget
fedes til Slagtning. Mindre Bet. har
Mejeridriften; Landsbyen Stilton, N. f. Hovedstaden,
havde dog tidligere et stort Ostemarked, hvor
den saakaldte Stilton-Ost solgtes. —
Hovedstaden H. ligger ved venstre Bred af Ouse.
over hvilken der fører 3 Broer til Forstaden
Godmanchester. (1911) 4003 Indb. Den bestaar
i Hovedsagen af een Gade, 1 1/2 km lang, der
paa Midten udvider sig til et Torv. Den har
fl. gl. Kirker, en Latinskole, som Oliver
Cromwell, der er født i H., har besøgt. H. har
aldrig haft synderlig Industri, men er det
kommercielle Centrum for et Agerbrugsdistrikt.
G. Ht.
Huntingdon [’hantiŋdən], By i U. S. A.,
Stat Pennsylvania, ligger ved Juniata River i
en paa Jern, Bly, Kul og Træ rig Egn. (1910)
6900 Indb. H. er Fabriksby. Hvor H. ligger,
har Indianerne haft et af deres vigtigste
Forsamlingssteder.
H. P. S.
Huntington [’hantiŋtən], 1) By i U. S. A.,
Stat West Virginia, ligger paa venstre Bred
af Ohio, er Jernvejscentrum og driver
betydelig Handel samt Fabrikation af Jernbanevogne.
(1910) 31200 Indb. — 2) By i U. S. A., Stat
Indiana, ligger ved Little River og har
Kalkbrud samt en Del Industri. (1910) 10300 Indb.
H. P. S.
Huntington [’hantiŋtən], Daniel, nordamer.
Historie- og Portrætmaler, f. i New York 14.
Oktbr 1816, d. 1906. Han besøgte fra 1834
Hamilton College (N. York) og uddannedes
under Maleren S. Morse, Elektrotelegrafens
Opfinder, samt H. Inman. Efter at han 1839 i
Firenze havde malet humoristiske Genrescener,
fandt han i Rom sit rette Felt: det
monumentale Figurmaleri. Hans hist. og religiøse
Malerier gjorde megen Lykke i hans
Hjemland, hvor han fl. Gange var Præsident for
New Yorks Nationalakademi. Til hans mest
kendte Værker hører: »Christiana flygter med
sine Børn fra Dødens Dal«, »Troen og
Haabet«, »Samaritanerinden ved Brønden«,
»Henrik VIII og Katharina Parr«, »Jane Gray i
Tower«, »Clemens VII og Karl V i Tizian’s
Atelier« (1874). Særlig højt stod H. som
Portrætmaler: Portrætter af mange amer.
Berømtheder, især vellykkede og farvefine
Portrætter af Kvinder, saaledes »Portræt af min
Hustru«.
A. Hk.
Huntingtons Chorea [’hantiŋtəns-], se
Chorea.
Huntly [’hant£i], By i det nordøstlige
Skotland, Aberdeenshire, med Ruiner af et
middelalderligt Slot. (1911) 4229 Indb.
G. Ht.
Huntly [’hant£i], skotsk Peerværdighed i
Familien Gordon, der 1402, da Hovedlinien
uddøde med Adam Gordon af H., gik over til
Alexander Seton, der havde ægtet Adam
Gordon’s Datter Elisabeth. Deres ældste Søn
Alexander Seton blev 1449 udnævnt til
Jarl af H., og denne Værdighed gik i Arv til
hans Efterkommere af tredie Ægteskab med
Elisabeth, Lord William Crichton’s Datter.
Disse antog Tilnavnet Gordon. Seton’s og
Elisabeth Crichton’s ældste Søn George, 2. Jarl
af H., havde mange Børn, hvoraf den ældste,
Alexander, fulgte ham i Peerværdigheden,
den næstældste, Adam, blev Jarl af
Sutherland, og den tredie, William, blev
Stamfader til Lord Byron’s Moder. I de indre
Stridigheder i Skotland stod George paa Kongens
Side. Hans Søn Alexander, 3. Jarl af H.,
kæmpede med Tapperhed ved Flodden 1513,
hvor Jakob IV faldt, og blev Medlem af det
Raad, der skulde staa Enkedronningen bi i
Regeringen. Han spillede en stor Rolle til sin
Død 1524. Hans Efterfølger blev Sønnesønnen
George, 4. Jarl af H., der blev opdraget
hos Jarlen af Angus sammen med Jakob V.
Han fik stor Indflydelse hos denne og nød i
særlig Grad hans Fortrolighed. Hans Magt
steg stadig, og den blev ikke mindre efter
Kongens Død. 1546 blev han Lordkansler af
Skotland og tog en fremragende Del i
Forfølgelserne mod Protestanterne. Siden faldt han
i Unaade og blev en ivrig Forkæmper for
Adelens Magt mod Dronning-Regentens
Bestræbelser for at styrke Kongemagten. Da Marie
Stuart var kommet tilbage fra Frankrig, søgte
han at faa hende gift med sin Søn, men da
det glippede, gjorde baade Sønnen og han et
Forsøg paa at bortføre hende. Han blev derfor
erklæret for Oprører, og ved Corrichie ved
Aberdeen blev han overvundet og dræbt af
Murray 28. Oktbr 1562. Hans ældste Søn John
blev fanget og henrettet, og den yngste,
George, blev dømt som Højforræder, men
benaadet med Fængsel og senere (1565) indsat
i sin Faders Besiddelser og Værdigheder. Han
tog stor Del i Begivenhederne, der førte til
Darnley’s Død og Marie Stuart’s Ægteskab med
Bothwell, og kæmpede tappert for hendes Sag,
medens han var i England. Hans Søn George,
6. Jarl af H., blev 1599 udnævnt til Markis af
H. Han var en ivrig Tilhænger af Jakob VI og
en stiv Katolik, hvorfor han 1589
beskyldtes for at staa i Forbindelse med Filip II.
Nogle Aar efter (1595) maatte han forlade
Landet, da han var en Fare for Regeringen og
den reformerte Tro. Næste Aar vendte han
tilbage mod at love at antage den reformerre
Tro. Ligesom han var Sønnen George, 2.
Markis af H., en ivrig Tilhænger af det
stuartske Hus. Han blev henrettet 1649, fordi han
havde kæmpet for Karl I. Hans to ældste
Sønner døde tidlig, hvorfor den tredie Søn,
Lewis, blev Markis af H. En fjerde Søn,
Charles, blev 1660 af Karl II udnævnt til Jarl af
Aboyne. Lewis døde i Landflygtighed 1653.
Hans Søn George, 4. Markis af H., blev 1.
Novbr 1684 udnævnt til Hertug af Gordon. Han
var Katolik og en ivrig Tilhænger af Jakob II.
Markisværdigheden af H. og Hertugtitlen af
Gordon var nu hos de samme Personer til 1836,
da Linien uddøde med den 5. Hertug af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
