Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hura - Hurdal - Hurdleløb - Huréaulit - Huri - Huri, den røde - Hurlebusch, Konrad Friedrich - Hurling - Huron - Huroner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et meget uanseligt Bloster; hos de sidste er
det klokkeformet og helrandet; den
mangebladede Støvvej bærer en enkelt Griffel med
et straaleformet Ar. Frugten er en stor,
fladtrykt og furet Kapsel, der aabner sig med
et stærkt Knald og slynger Frøene bort. 2—3
Arter i det tropiske Amerika. H. crepitans L.
har en 9—12 m høj, lige Stamme og en stor,
skyggefuld Krone af bredt ægdannede Blade.
Alle Dele indeholder en meget giftig
Mælkesaft, der har med. Anvendelse. Træet plantes
til Pryd og er indført ogsaa til den gl.
Verdens tropiske Egne. Af de umodne Frugter
kan laves Strøsandbøsser.
A. M.
Hurdal, Herred, Eidsvold Sorenskriveri,
Akershus Fylke. (1910) 1757 Indb., omkring
H.-Sjøen og de derfra opgaaende Dalfører i
Amtets nordligste Del. H.-Sjøen er inden for
H. c. 11 km lang med en jævn Bredde af 1
km. Søen er omgivet af skovklædte Aase med
en smal, bebygget Rand langs Vandet; kun i
den øvre Del er Bredderne lave; her gaar
paa Søens Vestside den smalle Skrukkeli op
mellem Fjeldene, medens den egl. H.
strækker sig bred med veldyrkede Bakker omtr.
ret Nord. Over mod Toten Herred fortsætter
den som en lav Forsænkning, idet
Hoveddalen hen imod Fylkegrænsen bøjer mod NV.
og gaar over i den trange Spalte, som fyldes
af Høvringvandet, hvis Afløb H.-Elven følger
Hoveddalen. Fjeldene paa Dalens Østside er
kun lave, skovklædte Aase, der danner
Vandskellet over mod Feiring Herred. Paa
Herredets Vestside er Fjeldene højere; her hæver
sig over Dalen Nordlikampen (710 m) og
længere mod V. ved Fjeldsjøbækken den 797 m
høje Fjeldsjøkamp, kendt for den vide Udsigt.
Den sydlige Grænse dannes af Heggaelv, som
kommer fra Øiangen Vand. Jordbunden er
sandet og fuld af Sten, Agerbrug er derfor af
mindre Bet., Fædrift drives derimod i større
Udstrækning, da Havnegangene er gode; størst
Indtægt giver dog Skoven, der dækker ikke
mindre end 80 % af Herredets Areal.
Bebygget er til Dels Søens Bredder, den nedre Del
af Gjødingselvens Dalføre og tættest selve H.
Nederst i Dalen ligger H.’s Glasværk, oprettet
1755, nedlagt 31. Decbr 1895, nu elektrisk
Lysanlæg; af andre industrielle Anlæg drives et
Par Møller, Savbrug og fl. Mejerier. Chaussé
fører fra Bunden af H.-Sjøen Ø. over til
Eidsvolds Grænse og videre til Minne
Jernbanestation; endelig gaar ogsaa en gl, meget
bakket Vej over Fjeldet til Feiring Herred.
Herredets Areal er 271,52 km2, hvoraf 21 km2
Indsøer. H. Sparebank, oprettet 1801. Antagen
Formue 1917 var 5685376 Kr og Indtægt 581657
Kr. (Litt.: »Norges Land og Folk«: »Akerhus
Amt« af J. Vibe [Kria 1897]).
(J. F. W. H.). M. H.
Hurdleløb [’hördəl-] (engelsk hurdle-race
[’hə.də£-’reis]), Forhindringsløb, hvori
Forhindringerne udelukkende er Hurdler, ɔ:
Risgærder.
(C. G. B.). O. P.
Huréaulit [hyreo’lit], et monoklint Mineral
af rødgul, blegrød, violet ell. brunlig Farve,
bestaar af et Manganfosfat 5MnO.2P2O5.5H2O
og findes ved Limoges nær Huréaux i
Frankrig.
(N. V. U.). O. B. B.
Huri (arab.) betyder den »med de straalende
Øjne« og er Betegnelsen for de Kvinder, der
efter Profetens Skildring findes i Paradiset,
bestemte til at leve sammen med de Troende.
De skildres i Koranen som evig jomfruelige,
og efter visse Traditioner er der forbeholdt
hver af Paradisets salige Beboere 70000 H.
J. Ø.
Huri, den røde (Erythrinus), se
Karpelaks.
Hurlebusch [’horləbo∫], Konrad
Friedrich, tysk Komponist, (1696—1765), førte
et omflakkende Musikanterliv i Hamburg,
Wien, Italien, München og helt op til Sthlm,
hvor han skrev Lejlighedsmusik ved Hoffester
og af Kong Frederik I fik Titel (ikke
Ansættelse) som »Hofkapelmester«. Senere levede H.
navnlig i sin Fødeby Braunschweig og i
Amsterdam, hvor han døde som Organist ved
reformert Kirke. Han skildres som en original,
urolig, vanskelig og forfængelig Personlighed;
i Sangens (Liedens) Historie har han megen
Bet. som Komponist af en Række »Oder«, der
optoges i Gräfe’s Samling (1737—43). Hans
Klaverstykker, Kantater og Operaer, hvilke for
største Delen forblev utrykt, er derimod helt
gaaet i Glemme.
W. B.
Hurling [’hə£iŋ]. Navnet paa et gammelt
eng. Boldspil af lgn. Type som Hockey og
Fodbold. Det spilledes særlig paa Halvøen
Cornwall, hvorfra der i Carew: Survey of
Cornwall 1607 haves Efterretninger om to
Former for Spillet: H. til Maal og H. over
Markerne.
Fr. K.
Huron [’hju.rən], By i U. S. A., Stat South
Dakota, ligger i Beadle County. (1910) 2800
Indb. H. er Jernvejscentrum.
H. P. S.
Huroner [eng. ’hju.rənz] (gl fr. huron,
Tølper), et Indianerforbund, opr. bestaaende af
4 irokesiske Stammer, til hvilke der senere
sluttede sig en 5. irokesisk og 1 algonkisk
Stamme. Selv kaldte de sig Wendat
(Wyandotte). I 1. Halvdel af 17. Aarh. levede de der,
hvor nu Quebec og Montreal ligger. De havde
c. 20 Landsbyer, af hvilke fl. var stærkt
befæstede med Palisader, og dyrkede Majs,
Bønner, Tobak o. a. Deres Tal anslaas ved denne
Tid til c. 20000. Religionen var en Tro paa
menneskelignende Guddomme, hvis Magt
beroede paa en upersonlig, magisk Kraft.
Samfundet byggede paa et højt udviklet
Klansystem. Styret paahvilede Raadene og de af
Kvinderne valgte, milit. ell. civile Høvdinger. I indre
Forhold var Stammerne uafhængige af
hverandre. Sammenslutningen til et Forbund c. 1590
skyldtes uden Tvivl blodige Krige med det
mægtige, egl. Irokeser-Forbund. De medførte
tillige, at H. trak sig tilbage til Landet S. og
Ø. f. Georgian Bay. Først 1650 endte den mere
end 100-aarige Kamp med, at H. blev
fuldstændig knuste, da Irokeser-Forbundet imidlertid
havde faaet Ild vaaben af Hollænderne. Nogle
H. sluttede sig til Sejrherrerne; andre
undslap til de fr. Kolonier ved Quebec, hvor en
Del H. endnu lever; atter andre trak sig
efterhaanden V. paa lige til Missouri. Deres
Efterkommere bor i Oklahoma. I alt udgør H.’s Tal
nu kun henved 1000, og de er stærkt europæisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
