Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hurtigpresse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
falser dem og inddeler de trykte Eksemplarer
i Bundter af en vis Størrelse. Applegath
& Cowpers var de første, der søgte at naa
frem ad ny Veje; 1846 byggede de for Times
en Maskine, i hvilken Typesatsen var anbragt
paa en stor, lodret staaende og om sin Akse
roterende Cylinder, omkr. hvilken grupperedes
8 ligeledes lodret staaende Trykcylindre, hver
med sit eget Farveværk, Anlægs- og
Udlæggerborde. Papiret førtes næsten lodret ned fra
Anlægsbordet ved et System af Bændler, men
naar Arket var naaet til et vist Punkt, førtes det
af et andet System Bændler i vandret Stilling
omkr. Trykcylinderen. For hver Omdrejning af
Satscylinderen fik man 8 Eksemplarer trykte
paa den ene Side, men de opnaaede
økonomiske Resultater var yderst ringe, da Maskinen
ikke alene fordrede Typemateriale med til Dels
konisk formede Legemer, men ogsaa krævede
henved en Snes Mennesker til Betjening.
Amerikaneren Robert Hoe’s saakaldte
»Mammuth-Presse« — dens virkelige Navn var Hoe’s
type revolving printing press — var en
Videreudvikling af Applegath’s Princip, men Hoe
lagde alle Cylindrene vandret. Han brugte først
konisk formet Typemateriale, men omdannede
senere en alm. flad Satsform i cylindrisk
formede Skriftplader (fr. stéréotypie cylindrique,
eng. round stereo) efter Lyon-Typografen
Génoud’s Metode, nemlig ved at tage en
Afstøbning af Satsformen fra Papirmatricer (se
Stereotypi). Hoe’s Mammuth-Presse, der først
benyttedes af Times, havde 10 Trykcylindre, der
hver kunde give 2000 Eksemplarer i Timen,
altsaa i det samme Tidsrum levere
10000-Aftryk, trykte paa begge Sider. Ved Hoe’s
Maskine var man naaet et godt Stykke Vej henad
imod Probl.’s praktiske Løsning, men Ydeevnen
var ikke stor, naar der ses hen til, at
Maskinen fordrede mere end en Snes Mand til
Betjening. Det blev Marinoni, Udgiveren af
Le petit journal i Paris, som gav den endelige
Anvisning paa den Vej, der skulde følges, idet
han efter fl. mislykkede Forsøg optog
Amerikaneren Bullock’s gl. Idé: endeløst Papir,
og dermed var Rotationspressen i
Nutidsforstand konstrueret. Den første
Rotationspresse i Danmark, »Victoriapressen« fra
Wilson & Duncan i Liverpool, anskaffedes
1874 af C. Ferslew i Kjøbenhavn til Brug
for Dagbladet »Dags-Telegrafen«. Vore
Dages Rotationspresser for Avistryk er ofte
lige saa store som et mindre
Vaaningshus, og bestaar i Virkeligheden af fl.
sammenbyggede Rotationsmaskiner; det største Antal
af disse sammenbyggede Værker, man i
Verdenspressens Praksis hidtil er naaet til, er 16,
hvert enkelt indrettet paa at trykke 8 store
Avissider. Et saadant Trykuhyre kan levere
10—12000 fuldt færdige Aviser i Timen, naar
Avisen bestaar af 128 Sider, men indeholder
den et mindre Antal Sider, f. Eks. kun 32,
opnaas der ved at bruge 4 Afstøbninger af den
32-sidige Satsform 40—48000 trykte og falsede
Aviser i det samme Tidsrum. Da moderne
Avispapir hovedsagelig bestaar af sleben
Træmasse og derfor er meget skørt, maa slige
Rotationspresser altid have et Fugteapparat, som
umiddelbart før Trykningsøjeblikket
oversprøjter Papiret med fine Damp- ell. Vandstraaler,
hvorved Papirmassens ringe Elasticitet
udnyttes fuldt ud.
Kravene til Rotationspresser for Avistryk
gaar ikke videre end til at opnaa mange og
tydelige Aftryk i den kortest mulige Tid. Der
findes dog ogsaa Rotationspresser, som er
bestemte for taalelig godt Bogarbejde og
illustrerede Tidsskrifter paa forsk. Formater. Da
Papirrullens to Sider ved alle Rotationspresser
betrykkes umiddelbart efter hinanden, opstaar
der altid den Ulempe, at den friske Farve fra
Skøntrykssiden smitter af paa
Vidertrykscylinderens Trykunderlag og skaber et grumset
Tryk. I Avistryk ser man bort fra denne lidet
heldige Omstændighed, men ved bedre
Bogarbejde søges Trykkets Forurenelse hindret ved
den saakaldte »Biløber«, en Rulle simpelt
Papir, der følger det egl. Trykpapir, og ved
stadig at vikle sig om Vidertrykscylinderen holder
denne ren. Alle Rotationspresser er forsynede
med mere ell. mindre indviklede
Falseapparater, der automatisk sammenfolder de
opskaarne Ark saa mange Gange, det ønskes.
Frederik König’s første Tanke om at
konstruere en delvis mekanisk virkende H.
gik, som foran berørt, ud paa at
omskabe det ældgamle Haandpresseprincip, men
han opgav snart Forsøget, som ikke
førende til det eftertragtede Maal. Andre
Opfindere, navnlig Amerikaneren Adams og
Englænderen Napier, optog König’s Tanke, og
konstruerede Digeltryks-H. for større
Formater. Disse første Forsøg grundlagdes paa
væsentlig andre Konstruktions-Principper end
den overvejende Del af de nuværende
Digeltrykpressers for mindre Formater, idet
Fundamentet med Satsformen og Trykdigelen i
Hvilestilling stod vandret til hinanden og under
Trykprocessen svingede nedefter, altsaa
nærmede og fjernede sig fra hinanden i lodret
Stilling og saaledes stod parallelle til hinanden.
Presserne havde en »Dækkel«, nogenlunde lig
Haandpressens (se Bogtryk), og Papiret blev
paalagt fra to Sider. Skyggesiderne ved
Digeltrykpresserne for store Formater var imidlertid
for iøjnefaldende til, at de kunde faa alm.
Udbredelse; skønt meget kraftig byggede
formaaede de kun med Besvær at sætte
kompakte Satsforme tilfredsstillende ud og
krævede uforholdsmæssig Elementærkraft for at
kunne funktionere jævnt. Ydeevnen var heller
ikke overvældende, idet de med to Paalæggere
kun kunde levere omkring 1000 Eksemplarer i
Ternen. Ulige heldigere var Tyskeren F. O.
Degener i New York, der omkr. 1850
byggede Digeltrykpresser for smaa Formater, fra
smaat Kvart til Bikube, og et Par Aar senere
sammen med sin Kompagnon Weiler
fremkom med den første praktiske Maskine. Liberty
press fandt hurtig Indgang i nordamerikanske
Bogtrykkerier, og Degener & Weiler fik snart
mange Konkurrenter. I Europa gik det ikke saa
glat med Udbredelsen; Bogtrykkerne havde vel
ad praktisk Vej faaet Forstaaelsen af, at
Trykning af Smaating i de store Cylinder-H.
kostede for meget og havde en ødelæggende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
