Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Husdyravl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Husdyrbruget, især Faareavlen. Fra et senere
Tidspunkt har i 5. Aarh. e. Kr. Palladius og i
10. Aarh. e. Kr. Kassianos Bassos (i Geoponika)
givet Meddelelser om Landbruget, væsentlig
Samlerværker. Fra 8.—12. Aarh. e. Kr., under
Arabernes Glansperiode, findes der en Del
Meddelelser om Husdyr- og navnlig om Hesteavl;
men det meste af, hvad der har eksisteret i
Litt. fra den Tid, er sikkert gaaet tabt, og dog
er der uden Tvivl af Araberne skrevet en hel
Del vedrørende den for Muhamed og hans
Trosfæller saa betydningsfulde Hesteavl. Fra den
flg. Periode, indtil henimod 17. Aarh., er
Optegnelser om H. ligeledes meget sparsomme;
men fra 17. og 18. Aarh., da Brugen af Hesten
blev systematiseret og Ridekunsten uddannet
til forholdsvis Fuldkommenhed rundt om i
Europa, og navnlig da Dyrlægekunsten efter
Midten af 18. Aarh. blomstrede op paa ny, er
saavel Kendskabet til som Meddelelser
vedrørende H. og Husdyrbrug blevet almindeligere
og fuldkomnere Medens man f. Eks. hos
Conrad v. Gessner, der har samlet alt, hvad der
foreligger om H. indtil 16. Aarh., finder meget
lidt af Interesse for Nutidens Husdyrbrugere
og Landmænd, bliver den senere Litt. rigere og
rigere paa Meddelelser af blivende Værd.
En af de første, der giver vigtige Bidrag til
Kvægavlslæren, er Marx Fugger fra 1. Halvdel
af 16. Aarh.; senere har bl. a. Buffon fra
sidste Del af 18. Aarh. gjort sig fortjent i samme
Retning, og navnlig har han i sit store Værk
Histoire naturelle générale et particulière
skænket Husdyrene en meget udførlig Omtale og
paa en særdeles aandrig Maade behandlet
Racedannelsen samt givet Stødet til en meget
udbredt Husdyrbrugslitteratur, selv om det
ogsaa maa siges, at hans Teorier ikke paa alle
Punkter har gavnet Husdyrbruget. Det er dog
især ved de eng. Landmænds praktiske og
resultatrige Arbejder paa Forbedringer af de
storbritanniske Husdyrracer, at der er
paabegyndt en hel ny Epoke i H.’s Historie, hvilket
den eng. Litt. fra sidste Halvdel af 18. og fra
Beg. af 19. Aarh. ogsaa bærer tydelige
Vidnesbyrd om; saaledes kan bl. a. nævnes Værker
af Bradley, Mills, George Culley og Marshall,
hvor man tydelig kan mærke, at et indgaaende
praktisk Kendskab ligger til Grund for Stoffets
Behandling. Medens Englænderne stadig er
skredet fremad i Retning af rationel Behandling
af Husdyrene, var der en Periode i 1. Halvdel
af 19. Aarh., hvor man i mange Lande nærmest
hyldede den Anskuelse, at i det mindste
Kvæget (Hornkvæget) var et nødvendigt Onde i
Landbruget, og det var i lang Tid væsentlig
Faareavlen, man skænkede nogen Interesse.
Men heldigvis fremkom snart forsk. Mænd, som
paatalte det urimelige heri; i Frankrig
saaledes Girou de Buzareingues, Huzard, Yvart,
Grognier og Magne, og da Englænderne stadig
skred fremad, og Mænd som Bakewell, John
Ellmann, Brødrene Colling, Mac Combie og
Jonas Webb præsterede glimrende Beviser paa,
at H. kunde skaffe Landbrugerne store
Indtægter, blev den Mening mere og mere
fremherskende og rodfæstet, at Husdyrbruget var
Landbrugets væsentligste Løftestang. Fra
Midten af 19. Aarh. ser vi da ogsaa saa at sige
overalt et mægtigt Opsving i H., og mange af
de Erfaringer, der trindt om var gjort bl. a.
og især i Merinosfaareavlen (se Faar), blev af
stor Bet. for H. i dens Alm. Talrige er ogsaa
de Skr vedrørende H., som har set Dagens Lys
i sidste Halvdel af »Opfindelsernes Aarh.«, og
den stadig mere og mere vakte Interesse for
Husdyr er et slaaende Vidnesbyrd om, at
Forstaaelsen af disses store Bet. for Samfundet er
gaaet op for den alm. Bevidsthed.
I H. har Spørgsmaalene om Arvelighed,
om Udvalg af Avlsdyr og om de forsk.
Avlsmetoder fundamental og blivende Bet.
— For Arvelighedens Vedk. maa der
væsentlig henvises til, hvad der er anført
andetsteds (se Arvelighed og Bastard).
Ved det, som der er meddelt, er der ganske
vist særlig taget Sigte paa Planter, men i det
store og hele passer det sagte ogsaa paa Dyr.
Det bør dog fremhæves, at i H. de rent
økonomiske Spørgsmaal altid vil komme til at
spille en dominerende Rolle. Dette maa
forstaas saaledes, at det ved Udvalget af
Avlsdyr i første Række gælder om at finde
de Individer, hvis Egenskaber yder den bedste
Garanti for et lønnende Husdyrbrug. Ved
Udvalg af Avlsdyr er det først og fremmest af
Bet., at Dyrene er i god, kraftig Foderstand
uden dog at være fede; thi overvættes Fedme
bevirker sædvanlig formindsket Frugtbarhed.
En særlig Hensyntagen til Frugtbarheden er
ligeledes paa sin Plads, da denne uden Tvivl
arvelige Egenskab spiller en vigtig økonomisk
Rolle; her gælder det naturligvis om at kende
vedk. Individs Familie; thi selve Individets,
det udvalgte Avlsdyrs, Frugtbarhed skal man jo
først lære at kende. Det er ligeledes en
Selvfølge, at Udsigten til at faa Afkom med de
attraaværdige Egenskaber forøges, naar man
til Avl kun benytter fuldt ell. saa godt som
fuldt udviklede Individer, Dyr, som allerede
har vist, hvad de kan præstere. Dertil
kommer, at man først, naar Dyret er udvokset,
kan vide, om det har haft Anlæg til
værdiforringende Fejl ell. ikke. Ganske vist gøres der
i enkelte Tilfælde Undtagelser fra denne
Regel, saaledes navnlig i Avlen af Malkekvæg,
hvor man benytter Dyrene som Reproduktører
temmelig længe, inden de er udvoksede; men
her er det Anvendelsen, der skal gøres af
Dyrene, som dikterer denne særlige
Fremgangsmaade; det er nemlig kun muligt at udvikle
Mælkekirtelen til den ønskede
Fuldkommenhed, naar den tages i Brug i Dyrets unge
Alder, paa det Tidspunkt, da Organerne i det
hele taget er tilbøjelige til at vokse stærkt. En
anden Undtagelse sker for Køddyrs (Fededyrs)
Vedk.; men her er det, fordi man risikerer,
at Dyrene p. Gr. a. deres store Trivelighed
bliver ufrugtbare, hvis man venter med at
benytte dem til Avl, indtil de er fuldt udviklede
(se Fedning). Endelig skal det her nævnes,
at man ved Udvalget altid bør vælge saa vidt
muligt fejlfri Individer, da de daarlige Sider
hos Avlsdyrene overføres lige saa sikkert som
de gode. Man har saaledes Eksempler paa, at
en Hingst med fr. Forstilling har nedavlet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
