Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Husdyravl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Forvejen saa at sige ved, hvorledes Afkommet
vil blive. Med Krydsningsavlen
forholder det sig helt anderledes. I denne benyttes
Individer af forsk. Racer, og Afkommet sidder
inde med Anlæg til Egenskaber baade fra den
ene og den anden af disse; men meget ofte
kommer disse Egenskaber ikke til Syne, f. Eks.
hos Krydsningsprodukter med Anlæg til
recessive Egenskaber. Et Eksempel herpaa vil
bedst belyse dette Forhold. Krydses en Bestand
af sort kullet Kvæg med en Bestand af røde
behornede Individer, vil alt Afkommet blive
sort og kullet, fordi disse to Egenskaber (sort
Farve og Hornløshed) er dominerende. Disse
sorte kullede Individer, som er fremgaaet af
nævnte Krydsning, adskiller sig imidlertid fra
den sorte kullede Ophavsrace derved, at de
sidder inde med Anlæg til rød Farve og til
Horn. Driver man nu Avl med disse
Krydsningsprodukter indbyrdes, faas nemlig: 1) sorte
behornede, 2) sorte kullede, 3) røde behornede,
og 4) røde kullede Individer. I det her givne
Eksempel, som er af meget enkel Natur, og
hvor Egenskabsparrene hos 1.
Bastardgeneration spaltes efter de Mendel’ske Regler, vil
man kunne overskue Forholdet efter at have
drevet en saadan Avl i et Par Generationer;
og saa kan man endog i Forvejen til Dels
beregne, hvor mange af 2. Bastardgenerations
Individer der bliver sorte kullede, og hvor
mange der bliver sorte behornede o. s. v. I de
fleste Tilfælde er Sagen imidlertid af langt
mere indviklet Natur; og selv om man —
saafremt det drejer sig om et meget talrigt
Afkom — kan forudsige, hvor mange Procent af
Individerne der faar denne ell. hin Egenskab,
kan man ikke i det enkelte Tilfælde have
blot staa meget som en begrundet Formodning
om Resultatet i dette bestemte Tilfælde.
Erfaringen har lært, at Krydsningsavl kan være
en udmærket Avlsmetode til Produktion af
Brugsdyr, idet det meget ofte kan lykkes
at faa de gode Egenskaber fra begge de Racer,
der benyttes til Krydsningen, forenet i 1.
Bastardgeneration. Paa den anden Side er
Kendsgerninger i fuld Overensstemmelse med de
Slutninger, det før nævnte Eksempel fører til
— at Individerne af 1. Bastardgeneration er i
allerhøjeste Grad usikre som Avlsdyr; og
for de nærmest flg. Generationer gælder det
samme. Endelig maa man ikke være blind for,
at Krydsning — Avl mellem
Krydsningsprodukter — ogsaa byder paa særlig store
Chancer. Man vil blandt andet kunne faa
helt ny Egenskabskombinationer frem; i
det før nævnte Tilfælde faas saaledes
sorte behornede og røde kullede Individer
som noget ganske nyt; og en saadan
Kombination af helt ny Egenskaber, som i øvrigt i
mange Tilfælde kan vise sig som kun een
Egenskab, kan tit og ofte være af stor
økonomisk Bet. Bortset fra de Tilfælde, hvor der er
Tale om Mutation, som i øvrigt
forekommer sjældent, kan man ved Avl inden for
samme Race (Renavl) ikke naa længere end til
en vis Grænse i Henseende til Udviklingen
(Fuldkommengørelsen) af tilstedeværende, for
Racen karakteristiske gode Egenskaber, lige
saa lidt som man vil kunne faa en Fejl, som
findes hos alle den paagældende Races
»rentrukne« Individer, til at forsvinde. Skal man
gøre sig Haab om at naa ud over denne
Grænse ell. komme af med vedkommende Fejl,
er det nødvendigt at ty til Krydsningsavlen.
Denne Avlsmetode kan altsaa give den største
Gevinst i Avls-Lotteriet, den er relativ sikker,
hvor Formaalet er at producere Brugsdyr, men
højst usikker, hvor Hensigten er at fortsætte
som ret og slet Blandingsavl. Ikke des mindre
har Reglen: »Blandinger er uskikkede til Avl«
nogle Undtagelser. For det første maa der
naturnødvendig gøres Brug af Blandinger, hvor
man anvender den Avlsmetode, der kaldes
gennemført Krydsning; ved denne
gaar man ud paa at omdanne en paa Stedet
hjemmehørende Race til en fremmed Race ved
Hjælp af Avlsdyr af denne sidste. Oftest
benyttes Handyr af den Race, man vil have frem;
Hundyrene er til at begynde med af den
stedlige Race; men i næste Generation er de
Halvblodsindivider, i tredje Generation
Trefjerdedelblodsindivider, i fjerde Generation
Syvottendedelblodsindivider, i femte Generation
Femtensekstendedelblodsindivider o. s. fr.
Blodsblandingen kan udtrykkes ved Brøken 2n ÷ 1/ 2n, hvor
n er Antallet af Generationer, indenfor hvilke
der har fundet Krydsning Sted. Man vedbliver
nu paa denne Maade at krydse, indtil der
saavel i Henseende til Blodsblanding som
Form og Evner saa at sige ingen Forskel er
paa Hundyrene og Handyrene, hvilke sidste
stadig har været af den fremmede Race. Denne
Avlsmetode, som bl. a. og navnlig har været
anvendt i Merinosfaareavlen og, i den nyere
Tid, i den svensk-belgiske Hesteavl, frembyder
forsk. Fordele; for det første muliggøres
derved en ganske gradvis Akklimatisation og
Lokalisering af det opr. fremmede Element;
dernæst er det en forholdsvis billig Maade at
skaffe sig ny og bedre Husdyr paa, adskillig
billigere, end hvis man skulde indføre enten
baade Handyr og Hundyr ell. alene Hundyr af
den fremmede Race, og endelig er det af Bet.,
at Husdyrbrugeren ved denne Avlsmetode lidt
efter lidt, man kunde sige »langsomt, men
sikkert«, lærer at kende den fremmede Race
og vænner sig til at opfylde de Fordringer, der
maa være fyldestgjorte, for at denne skal
kunne trives under de ny Forhold. Men
alligevel bør det stærkt betones, at man netop i
Erfaringerne fra den gennemførte Krydsningsavl
har slaaende Beviser paa Blandingsavlens
Usikkerhed. Den Omstændighed, at Antallet
Generationer, der maa »gennemkrydses«, inden
den stedlige Races Omdannelse er fuldbyrdet,
er meget forsk., og at det varer ulige længe,
inden atavistiske Fænomener (Atavisme,
Tilbageslag) bliver saa sjældne, at man,
praktisk taget, kan se bort fra dem, ligesom
ogsaa den Omstændighed, at det jævnlig
hænder, at Racen »udarter«, alle disse Forhold
er utvetydige Vidnesbyrd om, at »blandet
Herkomst« giver Usikkerhed i Nedarvningsevne.
Tilbageslag viser sig oftest ved
Tilsynekomst af recessive Egenskaber, og Aarsagen er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
