- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
914

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Husdyravl - Husdyrvoldgift - Huse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

anden Herkomst, saa forsvinder
Degenerationsfænomenerne øjeblikkelig. Selv om de to Racer
ell. Stammer, som krydses, er nok saa stærkt
degenererede (som Følge af det nære
Slægtskab mellem Forfædrene), vil der fremkomme
en sund Slægt, et sundt Afkom, naar blot de
til de to Racer ell. Stammer hørende
sammenparrede Individer ikke er nær beslægtede. Hvor
Slægtskabsavlens skadelige Indflydelse
nærmest viser sig ved aftagende Størrelse, kan den
til en vis Grad modarbejdes, naar Afkommet
opdrættes under særlig gunstige
Ernæringsforhold, ikke underkastes en alt for naturstridig
Pleje og navnlig ikke unddrages rigelig
Bevægelse i det fri. Derfor vikle det ogsaa være i
høj Grad urigtigt uden videre at fraraade
Slægtskabsavl; thi ledet med tilbørlig:
Forstaaelse er Slægtskabsavlen et af de værdifuldeste
Midler til H.’s Rentabilitet; og det bedste Bevis
paa, at Slægtskabsavl ikke er ubetinget
forkastelig, saaledes som mange tror, har man i
selve Husdyrfacernes Eksistens; thi en
væsentlig Del af Raceejendommelighederne har fra
først af kun været individuelle Egenskaber.
Individet danner med andre Ord Udgangspunktet
for Familien, paa denne er Stammen grundlagt,
og fra Stammen er Racen udgaaet.

Angaaende Foranstaltninger til Husdyravlens
Fremme henvises til Dyrskue og Art. om
de forsk. Husdyr. (Litt.: V. Prosch,
»Avlens almindelige Love« [Kbhvn 1886]; H.
Settegast
, »Husdyravlen« [overs. paa Dansk af
L. V. Oppermanm, Kbhvn 1875]; Harald
Goldschmidt
, »Landmandsbogen« [II Bd,
1895]; Hermann von Nathusius
[Hundisburg], »Vorträge über Viehzucht und
Raszenkenntnisz« [I. Del 1890]; Martin Wilkens,
»Form und Leistung der landwirtschaftlichen
Haustiere« [1888], »Landwirtschaftliche
Jahrbücher« [1883 og 1884]; G. Pusch, »Lehrbuch
der allgemeinen Tierzucht« [1915]; C.
Kronacher
, »Allgemeine Tierzucht« [1916—20];
Geoffroy Saint-Hilaire, Domestication
et naturalisation des animaux utiles
[1854]; E.
Baudement
, Principes de zootechnie [1869];
André Sanson, Traité de zootechnie [1882];
M. Baron, Méthodes de reproduction en
zootechnie
[1888]; Ch. Cornevin, Traité de
zootechnie générale
[1891]; P. Dechambre,
Traité de zootechnie [1913]; James
Wilson
, The Principles of Stockbreeding [1912,
overs. paa Dansk af Harald Goldschmidt,
»Avlsprincipper«, 1916]; samme, A manuel
of Mendelism
[1916]; se i øvrigt Litt. til
Bastard og Arvelighed).
H. G.

Husdyrvoldgift. Naar der ved Handel med
Husdyr (Kvæg, Heste, Svin, Faar) opstaar
Tvistigheder i Anledning af Mangler ved
Dyret, bliver Sagen at afgøre ved Voldgift. Til
denne Brug findes rundt om i Landet en Rk.
faste Voldgiftsretter (en for hver Retskreds),
hvis Kendelse kan fuldbyrdes efter alm.
Regler. Kendelsen kan kun undtagelsesvis
paaankes, dog ikke til Domstolene, men til et
overordnet Voldgiftsorgan, der findes indrettet for
hvert Amt, jfr L. af 22. Juni 1917.
K. Hch.

Huse har i Astrologien en dobbelt Bet., idet
der, i det mindste i senere Tider, sondres
mellem 1) Planeternes H. og 2) de himmelske H.
Planeternes H. er de af Dyrekredsens
Tegn, i hvilke de enkelte Planeter — derunder
indbefattet Sol og Maane — siges at bo.
Saaledes tilhører Løvens Tegn ♌ Solen ☉,
Kræbsens Tegn ♋ Maanen ☽, Tvillingernes ♊ og
Jomfruens Tegn ♍ Merkur ☿, Tyrens ♉ og
Vægtens Tegn ♎ Venus ♀, Væderens ♈ og
Skorpionens Tegn ♏, Mars ♂, Fiskenes ♓
og Skyttens Tegn ♐ Jupiter ♃, endelig
Stenbukkens ♑ og Vandmandens Tegn ♒ Saturn ♄.
I denne Fordeling er der en vis
Regelmæssighed, som fremgaar af Fig. 1, hvor
Dyrekredsens Tegn er
afsatte uden for
Cirklen, medens de
Planeter, hvem de
paagældende Tegn
tilhører, findes
indenfor. Selve
Fordelingen er heller
ikke aldeles
vilkaarlig; Ptolemæus, i
hvis
Quadripartilum denne Lære
allerede findes,
giver bestemte
Grunde for den, som
vi dog ikke her
kan gaa nærmere
ind paa. Ved
Udtydningen af
Horoskopet er det af
ikke ringe Bet., om
en Planet befinder
sig i et af sine egne
H. ell. i en anden
Planets.

De himmelske
H.
er Afsnit af
Himmelhvælvingen,
som tænktes delt i 12
lige store Dele. I Fig. 2 betegner Cirklen ZøNV
Himmelkuglen. Denne er først delt i to lige store
Stykker ved Horisonten nøsv. Tegnes derpaa
Meridianen, Cirklen ZsNn, vinkelret paa
Horisonten gennem Zenit Z og Nadir N, saa er
Himlen ved disse to Cirkler delt i 4 lige store
Stykker. Hvert af dem deles saa igen i 3 lige
store Stykker ved Cirkler, der lægges gennem
Punkterne n og s og med Horisonten danner
Vinkler paa henh. 30 og 60°. De saaledes
fremkomne 12 Dele betegnes ved Nummer paa den
i Fig. viste Maade. Det H., som findes lige
under Horisonten ved Østpunktet ø, vil netop
være i Færd med at staa op, og da det altsaa
er det første, som kommer over Horisonten,
kaldes det Nr 1. Derefter følger Nr 2 o. s. fr.,
saa at Nummereringen »imod Uret« altsaa ses
at have sin bestemte Grund. De 12 H. har
ikke samme Vægt og Bet. »Hjørnehusene« Nr
1, 4, 7 og 10 er de vigtigste; nærmest efter
dem i Rang kommer Nr 2, 5, 8 og 11,
derefter de andre. Fremdeles har hvert enkelt
H. sin særlige Bet., thi Stjernerne har
Indflydelse paa alle Ting, ogsaa paa de mest
dagligdags Forhold, og denne Indflydelse er
fortrinsvis afhængig af, i hvilket H. de forsk.

Fig. 1.
Fig. 1.


Fig. 2.
Fig. 2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Oct 13 00:27:57 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0926.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free