Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Husspildevandsledninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa og fra en Grundejendom fører dennes
Spildevand, Nedbørsvand og Grundvand til en
for fl. saadanne Ejendomme fælles
Afløbsledning (en Kloak ell. Grøft) ell. undtagelsesvis
direkte til Havet, til en Flod e. l. Naar der for
Landejendommes Vedk. tales om H., tænkes
herved kun paa Afløbsledninger med Tilbehør
fra de til Ejendommen hørende Boliger med
tilhørende Udhuse, Stalde, Gaardspladser o.
desl.; derimod ikke paa de Ledninger (Grøfter,
større Drænsystemer m. v.), der tjener til
Afløb fra opdyrkede Arealer, Skove o. s. v.
Undertiden kan en Ejendoms H. efter fornøden
Overenskomst føres til en anden Ejendoms H.,
uden at de to Ejendommes H. derfor i tekn.
og jur. Henseende mister Karakteren af H. De
to Ejendomme siges da at have »Fællesafløb«,
og undtagelsesvis kan endog fl. end to
Ejendomme enes om et saadant Fællesafløb.
Ledningerne hørende til H. kan inddeles i
Rendestene, Grundledninger, Faldrør med
Sideledninger, Tagnedløb og Drænledninger.
En Rendesten bør have tæt Bund og
tætte Sider saa langt op, Vandstrømmen i den
kan naa, saaledes at Nedsivning i Grunden
hindres, og den bør have saa stærkt Fald, at
Strømmen i den ikke kan afsætte Snavs.
Rendestene maa helst kun benyttes til Afløb for
Nedbørsvand. Grundledninger kaldes
de til en Ejendoms H. hørende lukkede (d. v.
s. rørformede) Ledninger, der med forholdsvis
svagt Fald anbringes i Jorden —
undtagelsesvis dog inde i Kælderlokaler — og som paa
enkelte Punkter modtager Tilløb af
Spildevand, Nedbørsvand ell. Grundvand. En
Grundlednings Fald behøver kun at være saa stort,
at Ledningen med den Dimension, den har,
kan bortlede den Vandmængde, som kommer
til den, uden at Snavs afsættes i den. Da
Grundledningerne paa en Ejendom for denne
har ganske samme Betydning og Opgave, som
Kloakerne i en By har for denne, bliver
Grundledninger at bestemme og konstruere efter
samme Principper, som Kloaker. P. Gr. a.
deres forholdsvis smaa Dimensioner bygges de
i Alm. af saltglaserede Lerrør (med en
indvendig Diameter paa 10—15 cm); i og under
Bygninger dog for større Styrkes og Tætheds
Skyld af Støbejernsrør. Paa Grundledningerne
anbringes paa passende Steder
Nedgangsbrønde ligesom paa Kloaker; som Erstatning
for saadanne Nedgangsbrønde anbringes i
Støbejerns Grundledninger i Bygninger særlige
»Rensestykker«, Rørstykker forsynede med
aftagelige Dæksler. Grundledningerne paa en
Ejendom samles sædvanlig i Nærheden af det
Sted, hvor Afløbet forlader selve
Ejendommen, i en Nedgangsbrønd, hvorfra en enkelt
Grundledning, Ejendommens »Stikledning«,
føres ud til vedk. Gadekloak ell. Vejgrøft. Hvis
denne ikke ligger noget lavere end alle
Ejendommens Grundledninger, maa de
dybtliggende Strækninger af disse føres til en
»Pumpebrønd«, en Brønd, hvorfra Afløbsvandet kan
oppumpes til en højere liggende Brønd og
derfra ved Tyngdekraften løbe videre, bort fra
Ejendommen. Faldrør kaldes de i
Hovedsagen lodrette H., der i ell. paa Bygninger
anbringes for — eventuelt gennem Sideledninger
— at modtage Afløb fra Vaske, Vandklosetter,
Bade o. s. v. og føre saadant Afløb til
Grundledningerne, med hvilke de forneden sættes i
Forbindelse. Faldrør med Sideledninger
bygges i Alm. op af Støbejernsrør; dog benyttes
jævnlig Blyrør som Sideledninger, og visse
Steder i Udlandet gøres ogsaa selve Faldrørene
af Bly. Deres indvendige Tværsnit er
sædvanlig 7—10 cm, Sideledningerne kan ofte have et
noget mindre Tværsnit. Tagnedløb, der
fører Nedbørsvand fra Tage, lægges i Alm.
udvendig paa Bygninger, og Materialet er da
sædvanligvis Zink, undtagelsesvis Kobber; dog
bør deres nederste Parti indtil Mandshøjde
over Terrainet for større Styrkes Skyld gøres
af Støbejern, af hvilket Materiale hele
Tagnedløbsrøret bør være, naar det lægges ind i
en Bygning. Drænledninger kaldes de i
Jorden lagte, ofte stærkt forgrenede, lukkede
H., der dannes af forholdsvis korte, let
brændte, porøse Lerrør, og som navnlig er bestemte
til at optage omgivende Grundvand. De
enkelte Rør i Drænledninger er
cirkulærcylindriske med en indvendig Diameter paa 8—10
cm, og de støder med deres Ender stumpt
mod hinanden; Ledningerne kan da optage
Vand baade ved Samlingerne mellem de
enkelte Rør og gennem deres Vægge.
Drænledninger finder navnlig Anvendelse omkring og
under Bygninger og kan, naar de lægges
tilstrækkelig tæt ved hinanden og i passende
Dybde, forhindre, at Grundvand og nedsivet
Nedbørsvand beskadiger Bygningens Murværk
og Gulve, idet de bortleder saadant Vand,
forinden det naar væsentlig højere op end deres
Overside. Da de fører rent Vand, kan de
lægges med svagt Fald; ved deres laveste Ende,
i Nærheden af hvilken de sædvanligvis er
samlede til en enkelt »Samleledning«, sættes de i
Forbindelse med en paa en af Ejendommens
Grundledninger anbragt Nedgangsbrønd, i
hvilken de dog maa udmunde saa højt oppe, at
der ikke er Fare for, at det af
Grundledningerne førte urene Vand kan trænge op i dem.
Da man ligeledes bør forhindre den urene Luft
i Grundledningerne i at trænge ind i
Drænledningerne, forsynes disses Samleledning
umiddelbart ved den omtalte Nedgangsbrønd
med en Vandlaas af saltglaseret Ler.
Hyppigere end Grundledninger ligger dog
Drænledninger saa dybt, at de maa føres til en
»Pumpebrønd«, hvorfra da Drænvandet kan
oppumpes til Ejendommens Grundledninger.
Bortset fra Drænledningerne modtager H.
deres Tilløb gennem særlige »Receptorer«. For
Nedbørsvand, der falder ell. dannes i en
Ejendoms Gaard ell. befæstede Veje, tjener som
Receptorer, »Nedløbsbrønde«, Brønde af
saltglaseret Ler (»Rørbrønde«) ell. af Beton, der
er forsynede med Slamkiste og Vandlaas og
dækkede med Riste, og hvis Vandlaase sættes
i direkte Forbindelse med Grundledningerne.
En lavtliggende Gulvafløbsreceptor dannes af
et tragtformet Rørstykke, der foroven, hvor
det er videst, dækkes af en Rist, medens det
forneden er i Forbindelse med en Vandlaas,
fra hvilken Afløbet føres til en udvendig Brønd,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>