Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hussvamp - Hussøm - Hustad - Hustomter - Hustropper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
H. har suget Næringen af Tømmeret, dør
Myceliet bort, og Tømmeret er da ganske
ødelagt; det udsugede Ved antager en mørkebrun
Farve, er i tør Tilstand sprødt og ser ud som
halvt forkullet. Medens Myceliet kan udvikles
baade i Lys og Mørke, kan Frugtlegemet kun
udvikles, hvor der er Lys, men det er kun en
ringe Lysmængde, der er nødvendig. Ved
Frugtlegemernes Forraadnelse udvikles en
modbydelig Stank; Myceliet har derimod i
frisk Tilstand en ret behagelig Lugt. For at
undgaa H. maa flg. Forholdsregler anbefales:
H. føres ofte ind i Bygningerne ved Træ, der
allerede er angrebet paa Tømmerpladserne;
disse maa derfor holdes rene og tørre, og gl.
Træ, særlig fra svampeangrebne Huse, maa
ikke komme i Berøring med friskt Træ; i
Nybygninger bør udelukkende anvendes lufttørt,
lagret og sundt Træ; man maa ikke benytte f.
Eks. Muraffald fra svampebefængte Huse som
Indskudsmateriale; da Fugtighed er en
Livsbetingelse for H., maa der, for at undgaa
Angreb, sørges godt for Ventilation; Tømmeret og
Bræder langs Mure og særlig langs Ydermure
maa altid fjernes lidt fra Muren; den opførte
Bygning maa have Tid til at tørre ud, før
Afpudsningen paabegyndes, og Malerarbejdet maa
ikke udføres, før Træet er tørt. For at hindre
Svampeangreb kan man ogsaa behandle Træet
med forsk. antiseptiske Stoffer. Af saadanne
Midler anbefales især: Karbolineum,
Kreosotolie, Karburinol og Antinonnin; de to første
anvendes i opvarmet Tilstand. Som Middel mod
H., hvor denne allerede har indfundet sig, maa
dog først og fremmest anbefales Udluftning,
hvorved Svampen unddrages den for dens
Vækst nødvendige Fugtighed; tør Trækluft er
det bedste Middel mod H. Hvor
Svampeangrebet er vidt fremskredet, er der intet andet at
gøre end at fjerne alt det angrebne Træværk
og erstatte det med nyt; det maa da nøje paases,
at alt det angrebne Træ føres bort; ligesaa
maa Fylden, hvis Myceliet er trængt ud i
denne, fjernes og erstattes med nyt; desuden maa
Pladsen tørres godt ud, før det ny Tømmer,
som maa være tørt, sættes ind. (Litt.: E.
Rostrup og C. Weismann, »H.« [Kbhvn
1898]).
F. K. R.
Hussøm, Søm, der anvendes ved Bygning
af Huse, saasom 4-Tomme-, 3-Tomme-, Laase-,
Rørsøm o. s. v.
F. W.
Hustad, Herred, se Sandvollan.
Hustomter fra forhistorisk Tid er hidtil
kun meget sjælden fundne i Danmark. Fra
ældre Stenalder vides overhovedet intet. Fra
yngre Stenalder er der nogle Gange paa
Bopladser fundet Lerklininger med Aftryk af
Greneværk, som antagelig stammer fra Huse,
dannede ved, at man har rejst Stolper med
Mellemrum, flettet Ris derimellem og slaaet Ler
i et tykt Lag paa begge Sider. En enkelt Gang
er der sporet Tegn til, at Huset var delvis
nedgravet. I Stenalderen saavel som i
Bronzealderen har Huset utvivlsomt været det runde
Hus, som ogsaa i Sydeuropa tilhører de
ældste Tider, og hvis Bet i hist. Tid tilkendegiver
sig gennem Kravet om, at visse Guddomme
dyrkedes i Rundtempler. I Danmark er der
en enkelt Gang, ved Vesterlund i Vejle Amt,
fundet under en Høj 14 Stolper i en
Rundkreds, 12 m bred. Da Væggene utvivlsomt var
temmelig svære, skulde Husets indre Tværmaal,
herefter antages at være c. 11 m, altsaa
ganske anseligt. Om Enkeltheder oplyser et Antal
Gravurner af Hytteform, Husurner. Flere
af disse viser ret mange Detailler: Dør paa
Siden, lavt, kegleformet Tag, der springer frem
over Husvæggen, Tagsparrer og foroven
Røgaabning, antydet ved en Kreds. Paa en skaansk
Husurne er Væggen inddelt med malede
Felter; Hvidtning synes at have været anvendt.
Allerede før Kristi Tid, i Jernalderens første
Aarh., er dog det firsidede, aflange Hus blevet
kendt. Ved Kraghede i Vendsyssel er fundet
Tomten af et saadant Hus, c. 15 m lang, i
Retning ØSØ.—VNV., 6,75 m bred; 25 Stolpehuller
betegnede Væggen. Der syntes at have været
Indgang i N., henimod den ene Ende. Fremdeles
fandtes Biaalpladsen, 0,05X1 m bred, og nær
om denne 4 Stolpehuller, vel hidrørende fra
Stolper, der bar Taget, som lige over Baalet,
hvor Røghullet aabnede sig, har trængt til
særlig Understøttelse. I kun 6 m Afstand
fandtes en anden Hustomt, c. 14X5 1/2 m. Paa
Jernalderens Bopladser er fremdeles nogle Gange
fundet Stenrækker, der naturligt kan forstaas
som Grundsten, hidrørende fra et Bulhus.
Udenfor Danmark er H. ikke sjælden fundne,
i Norden navnlig paa Gotland.
H. A. K.
Hustropper kaldes de Tropper, som
forretter Sikkerheds- og Æresvagt for Monarkens
Person og for Medlemmer af Monarkens Hus
saavel i Fred som i Krig. Strengt taget ligger
anden Anvendelse i Felten uden for deres
Opgave, og de i 18. Aarh. oprettede Garder, der
opr. ofte var H., mistede, efterhaanden som
deres Styrker voksede og deres Anvendelse i
Krigen blev alm., Karakteren al H. Foruden
de under »Garde« anførte Eksempler paa H.
fra ældre Tider maa anføres Knud den Store’s
Tinglid, der var bereden og havde en Styrke
paa c. 6000 Mand. I den nyere Tid er det
navnlig de fr. H., der er bekendte. De
fremstod 1445 under Karl VII under Navnet
Compagnies d’ordonnance, og af Karl VIII
dannedes dernæst Schweizerkompagniet paa 100
Mand. H.’s Antal forøgedes stadig, de antog
under Ludvig XIV Navnet Maison militaire du
Roi og var fuldstændig adskilte fra den øvrige
Hær. De havde forsk. Navne, saaledes »den
skotske Garde«, »de eng. Gendarmer« o. fl. a.
Efter Ludvig XIV’s Død indskrænkedes deres
Antal, og ved Revolutionen faldt de
fuldstændig bort. Ludvig XVIII oprettede 1815
igen H., der dog atter opløstes 1830
for først paa ny at træde frem under
Napoleon III under Navnet Cent-Gardes. I
Preussen træder H. først frem 1542,
»Drabantgarden«, og heri indtraadte senere baade
Franskmænd og Schweizere. H. afskaffedes
igen i Preussen 1713; dog kan det indtil
Kejserdømmets Fald bestaaende
»Slotsgardekompagni« og »Livgendarmerne« henregnes til H.
Næsten alle Hoffer har haft H. under forsk.
Navne, og da navnlig i Østerrig-Ungarn,
nemlig »Arcierenleibgarde«, »Die ungarische
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
