Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvalfangst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anskudte Hval ell. dog saarer den haardt,
medens Harpunens Modhager tager fat, saaledes
at man faar fast Fisk, hvad der for
Finhvalfangsten er af afgørende Bet., da Finhvalerne
i Modsætning til Rethvalerne synker, naar de
er dræbt. Granatharpunen udskydes fra en i
Hvalbaadens Boug opstillet Rekylkanon, som
er saa vel afbalanceret paa sit Understel, at
den med Ladning og Harpun kan hæves,
sænkes og svinges til Siderne af Skytten uden
synderlig Anstrengelse. Kanonens Løb er 7,5 cm.
til 9 cm i Diameter og dets Længde omtr. 115
cm. Harpunen er smedet af fineste Staal og
er omtr. 180 cm lang; den har kraftige,
bevægelige Modhager, Kløer. Harpunspidsen
dannes af en konisk Granat, fyldt med
Sprængstof, som nu bringes til Eksplosion nogle
Sekunder efter Skuddet ved et Brandrør
(Tidtænding); i de første Harpungranater kom
Eksplosionen i Stand derved, at Kløerne, som til
at begynde med ligger an mod Harpunlegemet,
men ved Træk i Linen tager Tag i Hvalkødet
og spredes ud, knuste et lille Glasrør med Syre,
hvorved Ladningen blev antændt. Til
Harpunen er fæstet en stærk Line, »Forgaaren«
(eng. foregoer), som før Skuddet ligger viklet
op foran Kanonen, for mindst mulig at hindre
Harpunens Bevægelse efter Skuddet; til
Forgaaren er der splejset en sværere Hvalline, fl.
Hundrede m lang. Denne gaar over Ruller i
Bougen og gennem Blokke, som er forbundet
med kraftige Spiralfjedre af Staal, der er
anbragt langs Kølsvinet. Disse Staalfjedre
(Akkumulatorer) har den Opgave at udjævne
Trækket i Hvallinen og hindre, at denne springer
ved en pludselig Paakending.
Hvalbaaden maa manøvrere nok saa nær til
Hvalen for at komme paa Skudhold; 12—15
Favne er alm. Hold, lejlighedsvis skyder man
paa 20 Favne ell. mere. Hvis den anskudte
Hval straks dør, synker den og maa hives op
efter Hvallinen med Dampspil.
Akkumulatorerne skal sørge for, at Baadens Bevægelse i
Søen ikke bevirker, at Linen springer under
Indhivningen og Hvalen tabes. Hvis Hvalen
kun er skudt fast og saaret, bliver Opgaven at
udmatte den, hvad der sker paa lgn. Maade
som den, en Stangfisker i Baad anvender, naar
han har en Laks paa Krogen; Baaden maa
manøvreres efter Hvalens Bevægelser, Line
maa gives ud og tages ind med Spillet, og
pludselige Ryk maa afværges ved Hjælp af
Akkumulatorerne. Naar Hvalen er dræbt,
bringes den til Skibssiden og pumpes op med Luft,
for at den kan flyde. Er der Chance for Fangst
af fl. Hvaler, kan den ell. de skudte Hvaler
forankres ell. efterlades drivende for senere
Afhentning, hvis ikke maa de slæbes til
Kogeriet, som i Finhvalfangstens første Tid altid
laa paa Land, men nu ofte er installeret i
svære Dampbaade, flydende Kogerier, som
ligger fortøjet i en Havn i Nærheden af
Fangstfeltet. Her bliver de skudte Hvaler flenset og
videre bearbejdet. Fangst- og
Opvirkningsteknikken har medført, at den moderne H.
nærmest maa karakteriseres som en Kystfangst i
Modsætning til f. Eks. Kaskelotfangsten, der
var en Oceanfangst.
Efter at Svend Foyn med Held havde
praktiseret sit System ved Nordkysten af Norge,
opstod der paa nogle Aar en ganske betydelig
H. deroppe. I 1880’erne deltog c. 30 Hvalbaade,
som bragte deres Fangst til c. 20
Hvalstationer paa Kysten. Fangstudbyttet vekslede fra
Aar til Aar mellem 18 og 45 Hvaler
gennemsnitlig pr Baad; 1885 blev der af 35 Baade
fanget 1298 Hvaler, hvoraf 34 var Blaahval,
337 Finhval, 92 Knølhval, 724 Seihval og 11 af
ukendt Art.
De norske Fangstmetoder blev overført til
andre Felter, til Island, Færøerne og til
Japan, hvor der for Resten var blevet drevet en
mere primitiv H. i fl. Hundrede Aar, til
Rusland (Murmankysten) og til Newfoundland;
Fangsten i disse Farvande blev drevet ved
Hjælp af indkaldte Nordmænd, i alt Fald i de
første Aar.
P. Gr. a. de norske Fiskeres stærke Uvillie
mod H. (de gjorde gældende, at H. var til
Skade for Fiskerierne) blev Fangsten i
Finmarken forbudt ved en 1903 vedtaget Lov. De
norske Hvalfangere var derfor nødt til enten
at ophøre med deres Virksomhed ell. at søge
til ny Felter. Nogle begyndte Fangst ved
Spitsbergen, Island og Shetland, medens andre
søgte Sydover til Farvandet ved Falklandsøerne,
Syd-Georgia og Syd-Shetland lige ved det
antarktiske Kontinent, hvor rige Forekomster af
Hvaler var blevet iagttaget. Fangsten i disse
Farvande begyndte i den antarktiske Sommer
1904—05 ved Syd-Georgia, hvor et argentinsk
Selskab med norske Ledere og Skytter gjorde
en lovende Beg. Sommeren efter søgte en
norsk Fangstekspedition ned til den endnu
sydligere liggende Øgruppe Syd-Shetland, og
fra da af udviklede den antarktiske H. sig
med voldsom Hurtighed. Den Hvalmængde,
som blev fundet ved disse Felter, overgik alt,
hvad Hvalfangerne havde set paa de europ.
Felter, og Fangstudbyttet blev glimrende. I
Sæsonen 1915—16 var Fangsten for hver af 15
Hvalbaade ved Syd-Shetland gennemsnitlig c.
155 Hvaler; de 29 Baade, som deltog i alt,
skulde saaledes have fanget c. 4500 Hvaler. Ved
Syd-Georgia blev der i samme Sæson af hver
af 8 Baade fanget gennemsnitlig 334 Hvaler,
hvad der svarer til en Totalfangst af c. 8000
Hvaler, da 25 Baade deltog i Fangsten ved
dette Felt.
I Aarene efter 1905 etablerede norske
Selskaber Fangst ogsaa ved Kysterne af
Sydamerika, Afrika og Australien, Meksiko,
Alaska o. fl. St. Ikke alle disse Foretagender har
været levedygtige, men paa nogle Steder var
Fangsten eventyrlig rig, omend Felterne ved
Syd-Shetland og Syd-Georgia maa
karakteriseres som Verdens bedste Finhvalfelter. Ogsaa i
andre Lande har man dannet Selskaber for
Finhvalfangst, f. Eks. i Skotland, De Forenede
Stater og Sydafrika; dog er Fangstbestyrere og
Skytter i disse Selskaber meget ofte
Nordmænd.
I Fangstens første Aar skød man baade ved
Syd-Shetland og særlig ved Syd-Georgia
fortrinsvis Knølhval, som er forholdsvis let at
fange. Senere, særlig efter at man havde faaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
