Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvid - Hvidanger - Hvidbakteriose - Hvidbirk - Hvidbjerg - Hvid-Bjørn - Hvidblik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvid, dansk Sølvmønt, som tidligere sloges
af oldenborgske Konger, af Værdi omtrent
5 Øre.
Hvidanger, et gl. Navn paa Vordingborg
Bugt, og mulig ogsaa paa Byen før
Valdemarstiden. Endnu op i 17. Aarh. bevares det som
Navn paa Færgestedet til Falster, der kaldes
Huidengerfærge eller Huidings Færgegaard
(1664).
G. K-n.
Hvidbakteriose, fremkaldt af Bakterien
Bacillus carotovorus, er hos os især alm. hos
Turnips; ved Optagningstiden kan Toppen
være død og Roen helt raadden, ell. Toppen kan
være nogenlunde frisk, medens Roen kun
bestaar af en tynd, frisk Skal, der omgiver en
blød, grødet Masse; det raadne Væv er altid
lyst, hvidligt eller graaligt. H. forløber meget
hurtigt; en kraftig Turnipsplante kan være helt
raadden 14 Dage efter Infektionen. Angrebet er
meget forsk. hos forsk. Turnipssorter, værst hos
Grey Stone; det begunstiges ved tidlig
Saaning. H. kan ogsaa findes hos Gulerod o. a.
Rodfrugter.
F. K. R.
Hvidbirk i Modsætning til Vortebirk
kaldes den Birkeart (Betula alba, B. pubescens),
hvis Bark holder sig glat og hvid, ogsaa naar
Træerne bliver gl. H.’s Grene er oprette ell.
udstaaende i Modsætning til Vortebirkens
hængende Grene; H. trives forholdsvis godt paa
vaad Tørvebund, selv om den er mager.
C. V. P.
Hvidbjerg, voksende Sogne- og Stationsby
i det nordvestlige Nørrejylland, Thyholm,
Thisted Amt, Refs Herred, c. 35 km SSV. f.
Thisted, havde 1. Febr 1916 157 Gaarde og Huse
og 659 Indb. (1906: 472). Byen har Kirke,
Præstegaard, Skoler, Missionshus, Amtssygehus,
Apotek, Sparekasse (oprettet 1872),
Markedsplads, fl. Købmandsforretninger og industrielle
Anlæg, som Maskinværksted, Maskinsnedkeri,
Cementstøberi, Bryggeri og Andelsmejeri m. m.
og Station paa Thisted—Struer-Banen og
Postkontor.
H. W.
Hvid-Bjørn, se Bjørne.
Hvidblik, i daglig Tale ofte kaldet Blik,
er Jernblik, der er overtrukket med en Hinde
af Tin paa begge ell. sjældnere paa den ene
Overflade. Tykkelsen varierer mellem 0,1 og
2,5 mm. Tinlagets Tykkelse er 0,01 mm eller
derunder; man regner, at der findes af Tin
omtr. 5 % af Jernvægten. Man skelner mellem
Glansblik, der er fremstillet af ganske rent
Tin, og som anvendes til Husgeraad o. l., og
Matblik, som er fremstillet under
Anvendelse af billigere, urent Tin, særlig blyholdigt.
Til Fremstilling anvendes Valseblik, fremstillet
af det blødeste og mest smidige Staal,
sjældnere Svejsejern; navnlig tidligere foretrak man
saadant, der var fremstillet af Trækulsraajern,
der mentes at give et bedre H. end Koksraajern.
Blikpladerne maa først bejdses for at befri
Overfladen fra Ilter, Fedt o. l., det udføres ved
at dyppe Pladerne i fortyndet Svovlsyre (1
Del Svovlsyre + 2 Dele Vand) ved 80° eller i
Saltsyre, hvorved Iltelaget vil opløse sig; for
at formindske Forbruget af Syre, kan
Pladerne først underkastes en Rensning for største
Delen af Ilterne ved en Sandblæsning. Efter
Bejdsningen skylles Pladerne og tørres i en
opvarmet Luftstrøm, hvorpaa de nedpakkes i
Glødekasser af Jern, beskyttede mod Luftens
Paavirkning og opvarmes i en Flammeovn ved
c. 1000° i 8 Timer. Efter at de langsomt er
afkølede, føres de gennem Polervalser,
hvorved de bliver haarde; de maa derfor atter
udglødes nedpakkede i Kasser ved c. 800°,
hvorpaa de endelig bejdses færdig i c. 60° varm
Syre. De opbevares nu under Vand — bedst
under Kalkvand — for at beskyttes mod
Iltning og Tilsmudsning.
Beklædningen af Overfladen med Tin kan
udføres paa noget forsk. Maade; man skelner
særlig mellem den »eng. Metode«, »den tyske
Metode« og »den mekaniske Metode«. Ved den
eng. Metode bestaar Apparatet af 6 ved Siden
af hinanden opstillede Kedler, hver med sit
særlige Fyr. I den første findes stærkt
opvarmet Fedt, ved at dyppes heri bliver Blikkene
tørrede og overtrukne med et tyndt Fedtlag.
I de næste Kedler findes Tin, der holdes
opvarmet til forsk. Temp.; ved at holde Pladerne
en passende Tid heri, dannes overfladisk en
Legering mellem Jernet og Tinnet, og der
dannes et Tinovertræk af en passende Tykkelse;
ved at gnide Pladerne med Hamp paa Vejen
mellem to paa hinanden følgende Kedler sikres
Lagets regelmæssige og passende Tykkelse.
Den næstsidste og sidste Kedel indeholder Fedt,
der er varmet til forsk. Temp.; Afkølingen af
H. bringes herved til at foregaa langsomt og
jævnt, hvad der har stor Bet. for Varens
Beskaffenhed. Den eng. Metode er ret besværlig
og bekostelig, men giver et særdeles fint
Produkt. Den tyske Metode undgaar
Fedtkedlerne, som er ret ubehagelige at arbejde med,
og har kun en enkelt Fortinningskedel, hvori
Pladerne dyppes i Tinnet fl. Gange. Oven paa
Tinbadet er for at forhindre Iltning anbragt
et Lag af smeltet Zinkklorid ell.
Ammoniumzinkklorid. Ved den mek. Metode, som er
opfundet af Girard, er der i en Pande, i
hvilken Tinnet holdes smeltet imder Zinkklorid,
anbragt to horisontale Valser, mellem hvilke
Jernpladerne maa passere, og som bevirker,
at Tinlaget bliver regelmæssigt tykt og overalt
glat. Efter hvilken af Metoderne nu end H. er
fremstillet, maa det tilsidst underkastes en
Rensning ved at afgnides med uldne Lapper
sammen med Klid og slemmet Kridt; det
nedpakkes derpaa i Kasser — indeholdende omtr.
55 kg Blikplader — efter at det dog først er
underkastet en Sortering. I Handelen adskilles
efter Godheden B-Blik (Brillantblik), W-Blik
(Sekunda Brillantblik), W-W-Blik
(Brillantblik Udskud) og HB-Blik (Halvbrillantblik).
Moiréblik er H., der er givet et ejendommeligt
Udseende (som »Isblomster«) ved at bringe
Tinnet til at smelte og afkøle Pladen hurtigt i
Vand, hvorpaa man bejdser i Saltsyre, tilsidst
lakeres f. Eks. med Zaponlak. Under
Verdenskrigen er der i Tyskland fremkommet H., der
kun er fortinnet paa den ene Overflade; det
fremstilles ved at sammensvejse Kanterne paa
2 ens store Valseblikflader ved autogen
Svejsning, dyppe den saaledes fremkomne
Dobbeltplade i Tinbadet paa sædvanlig Maade, og,
efter at Fortinningen er fuldført, bortskære
Kanterne. Det anvendes f. Eks. til
Konservesdaaser, hvor da naturligvis den fortinnede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
