Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvide, Stig Anderson (m. fl.) - hvide Baand (se hvid Ridder) - Hvide Baand (Afholdsforening) - Hvide Bjerg - hvide Dame - Hvide Fædre - Hvide Hav - Hvide Hus - Hvide Jura - Hvide Kors - Hvide Munke - hvide Myrer - hvide Nil - hvide Race - hvide Regnbue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om Erik Menved’s Bryllup lader H. have to
Døtre, som Erik’s Hustru beder fri af Fængsel;
senere inddigtedes disse 2 Døtre i Visen om
de to forsvundne Kongedøtre; men Historien
kender kun een Datter af Marsk Stig, der døde,
da hun var 12 Aar gl. (Litt.: Grundtvig,
»Danmarks gl. Folkeviser«, III; A. D.
Jørgensen, »Bidrag til Nordens Hist., i
Middelalderen«; Steenstrup, »Vore Folkeviser«;
Holberg, »Konge og Danehof«, I;
Martensen, »Hist. Tidsskr.« [IV. Rk., 4. Bd];
Brix i »Tilskueren« 1917).
2) Marsk under Grev Gert og Valdemar
Atterdag (d. 1369), Sønnesøn af ovenn., hvis
Efterkommere var vendte hjem til Danmark,
hvorved H. kom i Besiddelse af en stor Del af
Ættens gl. Ejendomme. H. opførte den faste
Borg Bjørnholm mellem Aarhus og Grenaa og
stod paa Christoffer II’s Tid i Spidsen for den
jydske Adels Bevægelse mod Kongen. 1331 gik
han over til Grev Gert og blev hans Marsk
samt modtog Gods af ham. Efter 1340 sluttede
H. sig til Valdemar Atterdag og var en Tid
Statholder i Estland. Senere blev han
misfornøjet over, at Kongen ved sin Godsreduktion
berøvede ham hvad han havde faaet af Grev
Gert, og stillede sig i Spidsen for den jydske
Adels Oprør 1357, under hvilket hans Søn og
Broder tillige med Niels Bugge dræbtes i
Middelfart 1359. Dog udsonedes han med Kongen
1360 og tjente ham i de flg. Aar; 1367 brød H.
dog atter med ham. Han begravedes i
Essenbæk Kloster.
J. O.
hvide Baand, se hvid Ridder.
Hvide Baand, Verdens Kvinders kristne
Afholdsforening (eng.: The world’s womens
christian temperance union), den største
Kvindeforening og den største
Afholdsorganisation i Verden; arbejder for sociale Reformer
og særlig for Afholdssagen. Medlemstal c. 1
Mill., 60 Afdelinger i forsk. Lande og Stater.
Udgaaet fra en Kvindebevægelse mod Alkohol
i Ohio 1873 og organiseredes 1874 af
Lærerinden Frances Willard. H. B. arbejder for
fuldstændig Afholdenhed og Forbudslov, for
Kvindestemmeret, Sædelighed, Prostitutionens
Afskaffelse samt for Fredssagen og for
Dyrebeskyttelse.
Hvide Bjerg, Bakke V. f. Prag, bekendt
ved Slaget 8. Novbr 1620, i hvilket Kurfyrst
Frederik V af Pfalz, der var valgt til Konge i
Böhmen, blev slaaet af den kat. Ligue’s Hær.
hvide Dame, den, se Agnes af Meran.
Hvide Fædre (Pères blancs) kaldes efter
deres Klædedragt Medlemmerne af den Orden
(Société des missionaires de Notre-Dame
d’-Afrique), som Kardinal Lavigerie 1874 stiftede
for at udbrede Kristendommen i Nordafrika.
Der findes ogsaa en kvindelig Afdeling, hvis
Medlemmer kaldes Hvide Søstre. De
virker især bl. Araberne i Nordafrika, men ogsaa
i Palæstina.
L. M.
Hvide Hav, en Havbugt fra det nordlige
Ishav, der mellem Halvøerne Kola og Kanin
skærer sig ind i Nordrusland. Indløbet mellem
Kanin Nos mod Ø. og Svjatoi Nos mod V. er
179 km bredt og afsætter paa sin østlige Side
Mesen-Bugten. Sydligere snævrer
Indløbet, den saakaldte Gorlo (Halsen), sig ind til
c. 100 km. Det brede Bassin imod S., det egl.
h. H., afsætter tre store Bugter Dvina-,
Onega- og Kandalaks-Bugten. Ved
Indgangen til Onega-Bugten ligger Øen
Solovetski med et berømt Kloster. H.’s Areal er 84000
km2. Dybden er gennemgaaende ikke stor; en
dyb Rende i Kandalaks-Bugten naar dog indtil
329 m’s Dybde. Bredderne er mest flade og
ensformige, kun mod N. og Ø. træffer man
stejle Kyster. Den største Del af Aaret er
Havet belagt med fast Is, dækket af Sne,
hvoraf Navnet, og kun de tre Sommermaaneder,
hvor løse Isflager dog ikke er sjældne, tillader
uhindret Skibsfart. Hovedhandelspladsen er
Archangelsk ved Dvinas Munding, mindre
Byer er Mesen, Onega, Kem og
Kandalaks. Det h. H. opdagedes 1553 af
Englænderen Richard Chancellor; allerede i 9.
Aarh. fandt dog Nordmanden Ottar Vejen til
det h. H.
G. Ht.
Hvide Hus, Embedsbolig i Washington for
Præsidenten i U. S. A. Betegnelse for de
forenede Staters Regering.
Hvide Jura, se Juraformation.
Hvide Kors er Navnet paa en kristelig
Sædelighedsforening for Mænd, opstaaet 1883 i
England med det tredobbelte Formaal at virke
for 1) Renhed blandt Mænd, 2) større Renhed
i den offentlige Menings Tilkendegivelser og 3)
en ridderlig Agtelse for Kvinden. Bevægelsen
bredte sig i 1880’erne til andre Lande; i
Danmark dannedes det h. K.’s Forening 1888, men
naaede aldrig nogen videre Bet., og 1892
ophævedes Foreningen som saadan, idet den
overlod Arbejdet til beslægtede kristelige
Foreninger, navnlig »Kristelig Forening for unge
Mænd«.
(H. O-d.). A. Th. J.
Hvide Munke ell. Hvidebrødre
kaldtes i Norden Cistercienserne og Karmelitterne
efter deres hvidgraa ell. hvide Kutte.
H. O.
hvide Myrer, se Termitter.
hvide Nil, se Nilen.
hvide Race er en hyppig anvendt
Betegnelse for den Del af Menneskeslægten, som
man hellere bør betegne som den eranske
Race ell. den eranske Racegruppe.
H. P. S.
hvide Regnbue. En Regnbue viser kun
Farver, saafremt de Vanddraaber, hvori Buen
dannes, er større end 0,06 mm i Diameter. Er
Vanddraaberne mindre, vil Buen nok vise sig,
men p. Gr. a. Lysets Bøjning og Interferens
ved Draaberne vil Buen vise sig hvid. Dette
er saaledes Tilfældet med Regnbuer, der
dannes i Skyer ell. Taager, da disse Fænomener
sædvanligvis bestaar af ganske smaa Draaber.
Saasnart de enkelte Farver i Regnbuen
derimod viser sig, betyder det, at Draaberne er
større end den nævnte Grænse, og at der
derfor er Tale om egl. Regn (se Regnbue). Da
Fremkomsten af den h. R. er betinget af smaa
Vanddraaber, vil Buen kun ses i en Sky,
saafremt Skypartiklerne bestaar af Vand, men
ikke, naar Skyerne bestaar af Is. Man har
derfor ved Hjælp af den h. R. været i Stand til
f. Eks. at se, at Skyer ofte bestaar af
Vanddraaber, selv om Temperaturen er indtil 20°
under Frysepunktet.
D. la C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>