Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvidkilde - hvidkindede Spaniere - Hvidklire - Hvidkløver - Hvidkobber - Hvidkobbermalm - Hvidkogning - Hvidkorn - Hvidlaaring - Hvidling - Hvidløg - Hvidmessing - Hvidmosser - Hvidnikkelkis - Hvidnæser - Hvidorme - Hvidraad - hvid Ridder - Hvidrokke - Hvidrust - hvidrygget Flagspætte - Hvidsimmer - Hvidskalle - Hvidskæving - Hvidsot - Hvidspydglans - Hvidsten - Hvidsværmer - Hvidsøm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa ejede den nærliggende Hovedgaard
Lindskov. 1725 blev begge Gaarde for resterende
Skatter inddragne af Statskassen og solgte til
den rige Johan Lehn, adlet 1731. Den ny Ejer
opførte 1742 en trefløjet Hovedbygning i fr.
Stil og erhvervede ved Giftermaal
Hovedgaarden Nielstrup. Hans Brodersøn og Arving,
Poul Abraham Lehn, oprettede af sine mange
Godser 3 Baronier, eet for hver af sine 3 Døtre
og deres Efterkommere. Saaledes fremstod 7.
Febr 1781 af de fynske Godser H., Lindskov
og Nielstrup Baroniet Lehn (de to andre
Baronier er Guldborgland og Sønderkarle).
B. L.
hvidkindede Spaniere, se Høns.
Hvidklire, se Klirer.
Hvidkløver, se Kløver.
Hvidkobber (hvid Tombak, argent haché,
Pétong), tidligere noget anvendt Legering af
Kobber med Arsen. Den blev fremstillet ved
at sammensmelte Kobber med Arsen eller
Arsenforbindelser under samtidig Tilsætning
af reducerende og slakkedannende Stoffer.
Arsenindholdet kunde stige helt op til 54 %, men
var i Reglen væsentlig mindre. H. er
hvidgraat ell. hvidt, kan antage høj Politur, men
er vanskeligt at forarbejde, anløber stærkt og
er giftigt. Det er nu fortrængt af andre
billigere og mere ufarlige Legeringer, navnlig
Nysølv, om hvilket Stof Betegnelsen H. ogsaa
til Tider anvendes.
Carl J.
Hvidkobbermalm, et ældre Navn, anvendt
om fl. forsk. Mineraler, især Cuban.
Hvidkogning er den noget forvirrende
Betegnelse for to forsk. Metoder til
Overtrækning af en Metalgenstands Overflade med et
Lag af henh. rent Tin ell. rent Sølv.
Fortinning ved H. udføres særlig paa mindre
Genstande af Messingtraad, Jern, Kobber etc.;
forinden den egl. H. tager sin Beg., maa
Metallets Overflade renses godt for Ilter, Smuds o. s.
v. ved grundig Skuring med Sand og Vand.
Genstandene bringes derpaa ned i Badet, der
bestaar af en 4 % Vinstensopløsning, hvortil
er sat fint granuleret Tin-»Hvidsot« — og koges
hermed i 1—2 Timer; der vil herved gaa noget
Tin i Opløsning, som ved en elektrolytisk
Virkning vil afsætte sig paa det mere
elektropositive Metals Overflade som et tyndt, lidet
holdbart, men ganske smukt, om Forsølvning
mindende Lag. Drejer det sig om at fortinne smaa
Genstande, f. Eks. Naale, Hægter o. l., lægges
disse paa en Si, større Genstande berøres i
Badet med en Zink- ell. Aluminiumstang,
hvorved den elektrolytiske Virkning forøges. Det er
godt inden H. at overtrække Genstandene med
et tyndt Kobberlag, hvad der — for saa vidt
de er af Messing o. l. — lettest foretages ved
at omvikle dem løst med en tynd, blank
Jerntraad og dyppe dem en kort Tid i en sur
Kobbersulfatopløsning. Metoden anvendes navnlig
til Traad- og Naalemagerarbejde, f. Eks.
Fuglebure, Knappenaale o. s. v. Væsensforskellig
herfra er Forsølvning ved H., der gaar
ud paa at give Genstande, der bestaar af en
Legering af Kobber og Sølv, et Udseende, som
om de var fremstillet af rent, ublandet Sølv.
For at opnaa dette, glødes de, hvorved
Kobberet i det yderste Lag iltes, og koges derpaa
med fortyndet Svovlsyre, der vil opløse
Kobberiltet, men ikke have nogen Virkning paa Sølvet,
der altsaa bliver tilbage i ren Tilstand.
Tilsidst gnides og poleres Sølvet. Paa denne
Maade behandles f. Eks. Blanketterne til vore
Sølvmønter inden Prægningen.
Carl J.
Hvidkorn (bot. Leukoplaster eller
Leucitter) kaldes i Cellelæren visse, i
Reglen yderst smaa, kugledannede, stavformede
ell. spoleformede, farveløse, i Plasmaet
indlejrede, oftest især omkring Cellekernen samlede,
i Reglen homogene, sjældnere Krystalloider
indeholdende, af Proteinforbindelser bestaaende
Legemer, der farves brungule af Jodkalium,
rødviolette af Myresyre-Guldklorid og med
Begærlighed optager Anilinfarver. Hos mange
Planter er deres Bet. endnu uopklaret; hos
andre optræder de som meget vigtige Organer i
Cellen, idet det er dem, der danner
Stivelsekornene. Derfor kaldes de ogsaa
Stivelsedannere. De er hos mange Planter i Stand
til at udvikle Klorofyl og omdanner sig da til
Grønkorn, hvilke jo ogsaa danner (primær)
Stivelse.
V. A. P.
Hvidlaaring, se Skarv.
Hvidling, se Torsk.
Hvidløg, se Løg.
Hvidmessing, hvid Kobberzinklegering med
stort Zinkindhold. I Lüdenscheider Knapmetal
er der 20 Dele Kobber og 80 Dele Zink.
Carl J.
Hvidmosser, se Tørvemosser.
Hvidnikkelkis, Forbindelse af Nikkel og
Arsen af Formlen NiAs2, hvori dog i Reglen
en større ell. mindre Mængde af Nikkel er
erstattet af Kobolt ell. Jern. Det forekommer ret
udbredt, som Chloantit i regulære
Krystaller, som Rammelsbergit i rhombiske.
Haardheden 5 1/2, Vægtfylden 6,5-7.
Carl J.
Hvidnæser, se Delfiner, S. 923.
Hvidorme er et andet Navn for
Indvoldsorme, idet disse p. Gr. a. deres Opholdssted
er farveløse.
T. K.
Hvidraad, se Hvidbakteriose.
hvid Ridder, ofte benyttet Betegnelse for
en Ridder af Dannebrog, indtil Ordenen, hvis
Baand er hvidt med røde Kanter, »det hvide
Baand«, fra 1808 deltes i fl. Klasser (se
Dannebrogordenen).
P. B. G.
Hvidrokke (Rája lintea), se Rokker.
Hvidrust, se Cystopus.
hvidrygget Flagspætte, se Spætter.
Hvidsimmer, se Anemone.
Hvidskalle (Spirlinus bipunctatus), se
Karpefisk.
Hvidskæving, se Delfiner, S. 924.
Hvidsot, ældre Betegnelse for Hvidkogning.
Hvidspydglans, d. s. s. Antimonblomst.
Hvidsten, se Granulit.
Hvidsværmer, d. s. s. Pieris, se
Dagsommerfugle.
Hvidsøm (Dansk Hvidsyning). H.,
som udføres med hvid Traad paa Hørlærred,
menes at være en folkelig Efterligning af
Arbejder, udførte af Adelskvinder, der havde rejst
i Italien, hvor Hvidsyning spillede en stor
Rolle i 16. og 17. Aarh.; dog er det vanskelig
at gøre Rede for Tidspunktet for dens
Oprindelse, da den har fundet Anvendelse paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
