Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvirvelsøjlen - Hvirvelteori - Hvirvelteori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Luft, skaffes der Plads til dem, bl. a. ved
Dannelsen af den omtalte Brystkyfose. Naar
Barnet senere indtager den oprette Stilling,
dannes de to Lordoser i Hals- og
Længdehvirvelsøjlen som Modvægt mod Brystpartiets
Fremadkrumning, da Hovedet jo ellers vilde faa
Overvægt fremefter. Man kalder derfor disse
Krumninger for »kompenserende«, idet de
raader Bod paa hinanden. Ogsaa naar der af
sygelige Grunde opstaar en ell. anden
Krumning, f. Eks. en Pukkel (Kyfose), som Følge af
Tuberkulose i Hvirvlerne (Spondylitis), danner
der sig altid kompenserende Krumninger i
modsat Retning saavel ovenfor som nedenfor
Pukkelen. — Ogsaa fra Side til Side findes der
normalt en let Krumning af Rygraden, idet
Brystdelen gerne er konveks til højre (danner
en »dekstrokonveks Skoliose«) med
tilsvarende lette kompenserende Krumninger til
venstre i Hals- og Lændeegnen. Dette Forhold
skyldes rimeligvis den Omstændighed, at
Legemets store Pulsaare, Aorta, løber ned til
venstre for Brysthvirvlernes Legemer og derved
faar disse til at vige lidt ud til højre. I sygelige
Tilstande (Skoliose, »skæv Ryg«) kan
saadanne Sidekrumninger blive meget stærkt
udtalte, og de medfører da tillige Misdannelse
af hele Brystkassen; dette beror paa, at
Hvirvellegemerne og Ledtappene har en saadan
Form, at allerede under normale Forhold
enhver Sidebøjning af Kroppen tillige medfører
en Drejning (Rotation om H.’s Længdeakse)
til samme Side som Bøjningen, og i denne
Drejning tvinges Ribbenene til at deltage.
S. B.
Paa meget tidlige Trin af Udviklingen
bestaar H. hos Hvirveldyrene blot af en udelt
storcellet Streng, Rygstrengen (Chorda
dorsalis), der følger Dyrets Længdeakse,
liggende lige under Centralnervesystemet
(Rygmarven); dette primitive Forhold bibeholdes
hos Trævlemundene (Amphioxus), hvor
Rygstrengen blot er omgivet af en skedeagtig
Hinde. Hos de en Del højere staaende Rundmunde,
Lungefisk og Støre er Chorda omgivet af et
sammenhængende, tykt, stærkt forbrusket
Bindevævsrør; oventil slutter der sig til dette en
Række korte tagstilledle Legemer, Buerne,
der omslutter Rygmarven. Hos enkelte
Tværmunde (f. Eks. Graahaj og Havkal) findes en
begyndende Hvirveldannelse ved Indsnøringer
paa Chorda, dannede af dennes Skede. Dette
Anlæg til Hvirvellegemer findes videre udviklet
hos de øvrige Tværmunde, der har
veludviklede, ret stærkt forkalkede Hvirvler, der dog
endnu er bruskede paa de Partier, hvor
Buerne træder ind i dem. De cylindriske
Hvirvellegemer er amficøle, idet de er konkave i
begge Ender; disse Hulheder ell. Skaale i
Hvirvelenderne staar i Forbindelse med
hinanden ved en lille Midtkanal gennem Hvirvlen,
saaledes at H. indeholder timeglasformede Rum,
hvori den perlebaandsformede Chorda da
ligger; et Par tydelig forbenede øvre Buer hæver
sig fra hver Hvirvels bageste Del. Jo højere
vi gennem Benfiskene stiger op til de højere
Hvirveldyrklasser, desto mere veludviklede og
forkalkede Hvirvler finder vi, og desto mere
reduceret bliver den gennem Hvirvellegemerne
gaaende Chorda, der endnu findes hos nogle
Padder og enkelte Krybdyr med amficøle
Hvirvler; hos Fugle og Pattedyr er Chorda helt
forsvundet hos de voksne Dyr, og Hvirvlerne
kan her være procøle ell. opistocøle,
eftersom de er hule fortil ell. bagtil, ell. ogsaa
støder de sammen med plane bruskklædte
Ledflader. Hvirvellegemerne vokser helt sammen
med de fast forbenede øvre Buer; til
Hvirvlerne slutter sig hyppigt nedre Buer, lgn. de
øvre i Bygning, særlig stærkt udviklede hos
Benfiskene; de omslutter Halens store Blodkar.
Særlig hos Krybdyr, Fugle og Pattedyr, men
ogsaa hos Padder og Fisk, findes ovenpaa de
øvre Buer opadrettede Torntappe, og til
Siderne vender Tværtappene; for at
fremme H.’s Bøjelighed og Smidighed
fremkommer hos de højststaaende Hvirveldyr paa
Hvirvlernes For- og Bagkanter de saakaldte
Ledtappe, dannende Ledflader mod
lignende Dannelser paa Hvirvlerne foran og bagud;
til hver Hvirvel fæster sig ofte et Par større
ell. mindre Ribben. Medens Hvirvlerne hos
Fiskene i alt væsentligt er ens, kan man hos de
højere Hvirveldyr, til Dels hos Padderne, men
navnlig hos Krybdyr, Fugle og Pattedyr dele
Hvirvlerne i fl., mere ell. mindre
velafgrænsede Afsnit, nemlig, regnet forfra bagtil: 1)
Halshvirvler, med ganske smaa ell.
ingen tydelige Ribben, 2) Brysthvirvler
med store veludviklede Ribben, der oftest er
fæstede til et Brystben, 3) Lændehvirvler
uden Ribben, 4) Bækkenhvirvler, der
er mere ell. mindre sammenvoksede
indbyrdes og fæstede til ell. sammenvoksede med
Bækkenknoglerne, og endelig 5)
Halehvirvlerne, der bagtil aftager i Størrelse, stadig
med mere reducerede Tappe. Ang. H.’s særlige
Bygning indenfor de enkelte Hvirveldyrklasser
henvises til disse.
R. Hg.
Hvirvelteori (zool.). Hos alle egl.
Hvirveldyr (Craniota) dannes en Hjerne som
Rygmarvens forreste Del, og den Tanke ligger da nær,
at de Dele, der omslutter denne, henh.
Hjernekasse og Rygrad, ogsaa skulde være homologe
Dannelser. Allerede Frank (1792) antyder, at
hele Hovedskallen er en eneste stor omdannet
Hvirvel, en Anskuelse, hvortil Dumeril
(1808) ogsaa slutter sig. Oken kommer 1807
til den Anskuelse, at Kraniet er opbygget af
3 ell. fl. Hvirvler; ogsaa Digteren Goethe
kommer, uafhængigt af Oken, til samme
Anskuelse, som han udformer nøjere. Kraniet
skulde være dannet af 3—4 Hvirvler, hvortil
kommer nogle Dækknogler, som Tindingebenet,
og nogle Visceralbuer, svarende til
Gællebuerne, som Tungeben, Underkæbe o. s. v. Hver
Hvirvel skulde bestaa af et Grundstykke
(Legemet), to øvre Buestykker og et Slutstykke
(Torntappen). De enkelte Hvirvler skulde da
være 1) Undernakkeben (basioccipitale) med
Sidenakkeben og Overnakkeben (exoccipitalia og
supraoccipitale), 2) Bagkileben
(basisphenoideum) med bageste Kilebensvinger og Isseben
(alisphenoidea og parietalia), 3) Forkileben
(præsphenoideum) med forreste Kilebensvinger
og Pandeben (orbitosphenoidea og frontalia), 4)
Siben (ethmoideum) med Næseben og Plovben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
