Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hydra (Ferskvandspolyp)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hydrargillit, se Gibbsit.
Hydrargyllit, se Aluminiumhydroxyd.
Hydrargyriasis (gr.),
Kvægsølvforgiftning, ogsaa kaldet Mercurialismus,
optræder dels som akut, dels som kronisk
Forgiftning. Den akutte H., der skyldes
Indgift af en større Mængde Kvægsølv paa een
Gang, viser sig som en stærk Affektion af hele
Fordøjelseskanalen med Brækninger og Diarré,
der ofte er blodig, samt undertiden Nyrelidelse
og kan ende med Døden efter faa Timers ell.
Dages Forløb. En af de hyppigste Former af
akut H. er Sublimatforgiftningen, der sker
forsætlig ell. ved Fejltagelse. Den subakutte Form,
som hyppigt ses hos Patienter, der
gennemgaar en lang Kvægsølvkur, viser sig ved stærk
Mundbetændelse, hvor Tandkød og Tænder
kan være stærkt lidende, fremdeles kan komme
Nyre- og Tarmtilfælde som ved den akutte
Forgiftning. Der kan være Hududslet. Den
kroniske H. ses især hos Arbejdere, der har
med Kvægsølv at gøre, f. Eks. i Spejlfabrikker,
men kan ogsaa findes hos Patienter, hos
hvem Kvægsølv anvendes i temmelig lang Tid.
Der optræder da nervøse Symptomer, især
som en stærk Rysten (Tremor mercurialis),
men der kan ogsaa komme Lamheder og
Krampe, Forandring i Sindstilstand og
Afmagring.
(A. F.). H. I. B.
Hydrargyriforbindelser, d. s. s.
Merkuri-forbindelser, Kvægsølvforbindelser, der svarer
til Kvægsølvtveilte (Kvægsølvoxyd).
(O. C). R. K.
Hydrargyroforbindelser, d. s. s.
Merkuro-forbindelser, Kvægsølvforbindelser, der svarer
til Kvægsølvforilte (Kvægsølvoxydul).
(O. C). R. K.
Hydrargyrum, d. s. s. Kvægsølv.
Hydrastin, C21H21NO6, er et Alkaloid, der
sammen med Berberin forekommer i
Rodstokken af Hydrastis canadensis og fremstilles
heraf ved Udtrækning med eddikesyreholdigt
Vand. Efter Inddampning af Udtrækket kan
Berberinet udfældes med fortyndet Svovlsyre,
hvorefter H. udfældes med Ammoniak og
renses ved Omkrystallisation af Eddikeæter,
hvorved det faas som næsten farveløse
Krystaller. Det bruges i Medicinen i Doser paa
indtil 1 g ved Gonorrhoe, Uterusblødninger
o. s. v. Ved Iltning af H. opstaar bl. a.
Hydrastinin, C11H13NO3, et svagt gulfarvet
Krystalpulver af meget bitter Smag, der har faaet
lgn. medicinsk Anvendelse som H.
E. K.
Hydrastis L., Slægt af Ranunkelfam., nær
Pæon, fleraarige Urter med vandret Rodstok
og en oftest tobladet, overjordisk Stængel;
Bladene er haandfligede. Den enlige Blomst
har et hurtig affaldende Bloster, mange
Støvdragere og mange Støvveje, der udvikler sig
til Bær. 2 Arter, af hvilke H. canadensis L.
er Skovplante i Nordamerika; dens Rodstok
indeholder Hydrastin og er officinel (Rhizoma
H., Hydrastisrod).
A. M.
Hydratationsvarme er den Varmetoning,
der finder St. ved Foreningen af et vandfrit
Salt med den til det vandholdige Salt svarende
Mængde Krystalvand. Saaledes er
Kobbersulfatets H. den Varmemængde, der udvikles ved
Forening af 1 Molekyl vandfrit Kobbersulfat
med 5 Molekyler Vand til Kobbervitriol CuSO4.
5H2O. Se Termokemi.
(O. C). R. K.
Hydrater er kemiske Forbindelser
(Molekylforbindelser) af visse Stoffer med
Vand, der maa antages at indgaa som saadant
i Forbindelserne; de kan enten kun eksistere
i den vandige Opløsning ell. tillige udskilles af
Opløsningen i fast Form. I tidligere Tid
dækkede Begrebet H. over et betydeligt større
Antal Stoffer end nu, idet man betegnede en
stor Del af de nu som Hydroxylforbindelser
(Hydroxyder) opfattede Stoffer som H.;
saaledes anvendte man Betegnelsen
Natronhydrat for Forbindelsen af Natriumilte og
Vand, og angav Sammensætningen som Na2O,
H2O, medens man nu opfatter den som en
Hydroxylforbindelse af Natrium,
Natriumhydroxyd, og dens Dannelse som
foregaaende efter Processen Na2O + H2O = 2 NaOH
o. l. Det i H. tilstedeværende Vand kaldes
Hydratvand, det i krystallinske H. værende
kaldes Krystalvand.
R. K.
Hydraulik (gr.) ell. Hydromekanik,
Læren om Vandets Ligevægt og Bevægelse
samt praktiske Anvendelser heraf.
K. S. K.
Hydraulik’en kaldes i Gasteknikken de store,
trugformede, med Vandtilførsel forsynede,
Kasser, der staar ovenpaa Retortovnene, og
hvori Tjæren for største Delen udskilles
sammen med Gasvandet. Se Kulgas, Afsnit D.
R. T.
hydraulisk Affutage [-afy’ta.sjə] kaldes en
Affutage, hvor der til Betjeningen og
Haandteringen anvendes hydrauliske Apparater.
H. H.
hydraulisk Akkumulator, se
hydrauliske Hejseapparater.
hydraulisk Bremse anvendes ved det svære
Skyts for at hemme Kanonens Tilbageløb.
Hemningen finder Sted ved den Modstand, der
opstaar, naar en Vædske tvinges til med stor
Hastighed at strømme gennem smaa
Aabninger. Bremsen bestaar af et Rør, der bagtil er
lukket med en Bund og fortil med et Laag,
der har et Hul, hvorigennem en Stempelstang
kan bevæges frem og tilbage. Stempelstangen
har inde i Røret et Stempel, der er forsynet
med Huller. Bremserøret er fyldt med en
Vædske og er i fast Forbindelse med den Del af
Affutagen, der ikke løber tilbage med Kanonen,
hvorimod Stempelstangen er i fast Forbindelse
med den Del af Affutagen, der følger Kanonen
under Tilbageløbet. Under Reculen trækkes da
Stempelet gennem Bremserøret, hvorved
Vædsken tvinges til med stor Hastighed at passere
gennem Stemplets Huller.
H. H.
hydraulisk Dok, se Dok, S. 282.
hydrauliske Hejseapparater. Hertil hører
hydrauliske Elevatorer og
hydrauliske Kraner. — Fælles for de h.
H. er dette, at de bevæges ved Vandkraft i
Form af Trykvand. Trykvandet kan
tilvejebringes enten fra Byernes Vandledninger ell.
fra særlige Pumpestationer. Vandtrykket i
Byledningerne er som oftest kun ringe, sjælden
over 3—4 Atmosfærer. Det fremstilles ved, at
der pumpes Vand op i en højtliggende
Beholder, hvorfra Rørledninger føres rundt i Byen,
Og Trykket afhænger paa hvert enkelt Sted af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
