Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 31 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hydra (Ferskvandspolyp) - hydraulisk Elevator - hydrauliske Motorer - hydraulisk Indeks - hydraulisk Kalk - hydraulisk Kraftoverføring

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

optage Kampen med de hydrauliske. Ang.
Sikringsforanstaltninger m. m. henvises til
Elevator.
(G. G.). J. M.-P.

hydraulisk Elevator, se hydrauliske
Hejseapparater.

hydrauliske Motorer
(Vandsøjlemaskiner). Herved forstaas alle Maskiner, som
Vandet bevæger ved det Tryk, det er
underkastet, medens dets Masse ingen Medvirkning
har. De anvendes kun ved meget store
Faldhøjder (store Tryk) og smaa Vandmængder,
saaledes navnlig i Bjergegne (Schweiz). Fælles
for de fleste af disse Maskiner er, at Vandet
bevæger et Stempel i en Cylinder. De er i
Reglen dobbeltvirkende, idet Vandet skiftevis
paavirker den ene og den anden Side af
Stemplet, men kan ogsaa være enkeltvirkende,
Stemplet løftes i saa Fald kun af
Vandtrykket, medens Nedgangen sker ved Vægten af
Stemplet og Stempelstangen. Dennes Længde
gøres i Reglen meget betydelig, hvorved en
alt for hyppig Skiften af Bevægelsesretningen
undgaas. Forøvrigt foregaar Til- og Afledning
af Vandet ved en Glidermekanisme paa lgn.
Maade som ved Dampen i en Dampmaskine.
Maskinen benyttes hyppigt til Drift af Pumper,
idet Pumpens og Maskinens Stempelstænger
sættes i direkte Forbindelse med hinanden;
Virkningsgraden kan anslaas til 0,8.

En helt anden Art h. M., som paa en bekvem
Maade udvikler smaa Arbejdsmængder (fra en
Brøkdel til nogle faa H. K.), finder Anvendelse
for den mindre Industri især i Schweiz, hvor
der ved fl. af de større Byer findes
højtliggende Vandsamlinger, dels naturlige, dels
kunstigt tilvejebragte paa nærliggende Bjerge.
Herfra føres Rør til Byen og ind til de i
Husene installerede Maskiner. Som den bedste
og mest anvendte Maskine af denne Art kan
nævnes Schmidt’s Motor, der er vist i
hosstaaende Fig.

Hydraulisk Motor.

A er Cylinderen, B Stemplet, C Tillednings-
og D Afledningsrøret. Cylinderen sidder
saaledes paa et Par Tapper, at den kan vugge
frem og tilbage om en Akse og derved bringe
de paa Cylinderen siddende Kanaler vekselvis
i Forbindelse med Til- og Afledningsrørene.
Stempelstangen gaar vandtæt ud gennem
Dækslet og tager fat paa en Krumtap K paa
Akslen E, der bærer Svinghjulet, som
vedligeholder Bevægelsen i de »døde Punkter«, d. v. s.
de Stillinger, hvor Stemplets Bevægelse
skifter Retning. F er en saakaldt Vindkedel, d. e.
en Beholder med sammentrykket Luft, der
forneden staar i Forbindelse med Vandet i
Tilledningsrøret, hvorved Vandets Stød i Rørene
forhindres.

Saadanne Motorer kan kun anvendes, hvor
de stedlige Forhold begunstiger
Tilvejebringelsen af Trykvand paa en billig Maade. I
Danmark har de ikke noget Sted fundet
Anvendelse.
J. M.-P.

hydraulisk Indeks bruges i Frankrig til
Karakterisering af Cementer og er den
reciprokke Værdi af den h. Modul (s. d.)
E. Su.

hydraulisk Kalk faas ved Brænding af
lerholdig Kalksten og hærdner under Dannelse
af ikke blot Kalciumkarbonat, men ogsaa
Kalciumsilikat, idet Lerets ved Brændingen
frigjorte Kiselsyre forener sig med Kalkhydratet,
og er Kiselsyreindholdet tilstrækkelig stort, vil
Hærdningen kunne ske uden Tilgang af
Kulsyre, altsaa ogsaa i Vand. Kalkstenen maa
brændes ved en noget lavere Temperatur end
Luftkalk, da den ellers bliver dødbrændt ɔ:
ude af Stand til at læske sig, men i øvrigt maa
Temperaturen afpasses efter Kalkstenens
Egenskaber; undertiden bliver Hydrauliciteten
størst, naar det færdige Produkt endnu
indeholder f. Eks. 10 % Karbonat, undertiden er
det bedst, at en mindre Del af Bestanddelene
er sintrede. H. K. adskiller sig fra
Romancement ved at kunne læskes til Melkalk,
men Læskningen er besværlig og erstattes ofte
med en Maling. Ved at sammenmale læsket
h. K. med h. Tilslag faas den saakaldte
Ekstrakalk. H. K. brydes ved
Klintebjerg nær Nykjøbing, Sjælland, ved
Mariager og i Ekedalen (Skaane), men disse
Sorter er alle saa svagt h., at de ikke kan
bruges under Vand; derimod anvendes de til
Muring af Huse. Da Kalciumsilikaterne binder
Vand under deres Dannelse, tørrer Murene
hurtigt, og i Modsætning til Bastardmørtel giver
den h. K. ingen Udblomstringer.
E. Su.

hydraulisk Kraftoverføring. Naar det
gælder om at drive adskillige Arbejdsmaskiner,
som findes spredte over et større Areal, f. Eks.
Kraner ell. Værktøjsmaskiner paa et
Skibsværft, kan man enten forsyne hver af disse
Maskiner med sin selvstændige Motor ell. drive
dem alle fra en fælles Kraftstation. Arbejdet
kan overføres fra denne til Arbejdsmaskinerne
paa fl. Maader, hvoraf de vigtigste er den
hydrauliske og den elektriske.

H. K. sker saaledes, at Kraftstationens
Motor driver et Pumpeværk, som indpumper
Vand under højt Tryk, saasom 40—50
Atmosfærer (jo større Tryk, desto mindre
Vandforbrug) i en Rørledning, som forgrener sig til
alle Arbejdsmaskinerne. Hver af disse kan
sættes i Gang ell. standses ved at aabne ell.
lukke en Hane ell. Ventil, hvorigennem
Trykvandet faar Adgang til en Cylinder, hvis
Stempel sætter Arbejdsmaskinen i Bevægelse.

Idet saaledes hver Arbejdsmaskine snart
bruger Vand, snart ikke, er det hele
Vandforbrug vekslende; medens Kraftstationens
Pumpeværk arbejder uafhængig heraf, maa
Forskellen mellem indpumpet og forbrugt Vand
udlignes. Hertil haves en hydraulisk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>