Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 37 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hydrolit - Hydrologi - Hydrolyse - Hydrolytter - Hydromagnesit - Hydromantik - Hydromeduser - Hydromekanik - Hydrometallurgi - Hydrometeorer - Hydrometer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hydrolit, den tekn. Betegnelse for
Kalciumhydrid, Kalciumbrinte, CaH₂, gaar i
Handelen som en graaagtig Masse, og dannes
direkte ved Ophedning af metallisk Kalcium i
Retorter i Brintstrøm; med Vand sønderdeles
det under Udvikling af Brint og finder derfor
nogen Anvendelse bl. a. ved Fyldning af
Luftskibe med Brint.
R. K.

Hydrologi (gr.), Læren om Vandet, om
dets kem. og fys. Egenskaber, Hydrostatik,
Hydrodynamik, navnlig hvis disse kommer i
Betragtning ved Vandets tekn. Brug; Læren om
Kilde-, Flod-, Sø- og Havvandets og om
Mineralvandes Beskaffenhed.

Hydrolyse er en kemisk Proces, ved
hvilken et Molekyl af et Grundstof ell. en kemisk
Forbindeise spaltes ved Indvirkning af Vand
og under Optagelse af dette. Naar en
Opløsning af Klor i Vand henstaar, vil den
forandre sig, idet der ved H. foregaar en Spaltning
af Klormolekylet under Dannelse af Klorbrinte
og Klorundersyrling: Cl₂+H₂O=HCl+HClO;
Fosforpentaklorid spaltes af Vand ved H.
under Dannelse af Fosforsyre og Klorbrinte:
PCl₅+4H₂0=H₃PO₄+5HCl; Ferrisaltene
spaltes, da Ferrihydroxyd er en meget svag Base,
ved H. i fri Syre og mørkebrune basiske Salte
o. s. v. Rørsukker spaltes ved H. i Glykose og
Fruktose: C₁₂H₂₂O₁₁+H₂0=C₆H₁₂O₆+C₆H₁₂O₆,
og lgn. H.-Processer, der kan fremskyndes ved
Tilsætning af svage Syreopløsninger ell. ved
Enzymer, er meget alm. inden for den
organiske Kemis Omraade, saaledes for Glykosider,
ved Æggehvidestoffernes Nedbrydning o. s. v.
R. K.

Hydrolytter. Med dette Navn har man
betegnet de naturlig forekommende Mineraler,
der er opløselige i Vand; af saadanne findes
der ikke mange, som Eks. kan nævnes
Glaubersalt, Soda, Stensalt, Salpeter,
Aluminiumsulfat, Borsyre (Sassolin).
(O. C). R. K.

Hydromagnesit, et hvidt, traadet Mineral,
der bestaar af basisk Magniumkarbonat: 4MgO.
3CO₂.4H₂O, findes i Serpentin ved Hrubschitz i
Mähren, Tejas i Pennsylvania o. a. St.
(N. V. U.). O. B. B.

Hydromantik (gr.), Forudsigelse af
tilkommende ell. paa fjerne Steder foregaaende
Begivenheder ved Hjælp af en spejlende
Vandflade, paa hvilken Mageren ell. en af ham valgt
Person stirrer saa længe, indtil han ser Syner.
Metoden er kun en Afart af den hyppigere
anvendte Krystallomantik (s. d.). Jfr i øvrigt
Clairvoyance og hemmelige
Videnskaber.
Alfr. L.

Hydromeduser, d. s. s. Smaagopler (se
Gopler).

Hydromekanik, se Hydraulik.

Hydrometallurgi, Metallernes Fremstilling
ad den vaade Vej.

Hydrometeorer (gr.) er et Fællesnavn for
de forsk. Fænomener, der foregaar i
Atmosfæren, og hvorved Tilstedeværelsen af Vand er
det afgørende. Ved H. forstaar man altsaa f.
Eks. Dug, Rim, Taage, Skyer samt de forsk.
Arter af Nedbør.
D. la C.

Hydrometer (gr.) (ogsaa kaldet
»Fluviometer«), Hastighedsmaaler, er et Apparat, ved
Hjælp af hvilket man bestemmer Hastigheden
af strømmende Vand. Den Hastighed, med
hvilken Vandet bevæger sig i et Vandløb, en
Kanal, et Sund ell. en Havstrøm, er ikke den
samme i alle Punkter af Vandstrømmens
Tværsnit, men varierer, og det i Reglen saaledes,
at Hastigheden er størst lidt under Overfladen
i Nærheden af Vandstrømmens dybeste Sted
og aftager herfra ud mod Siderne. Naar man
derfor taler om en Vandstrøms Hastighed,
menes i Reglen dens Middelhastighed,
som ved store Strømme ikke kan bestemmes
direkte, men kun indirekte ved at maale
Hastigheden i et stort Antal Punkter af
Vandstrømmens Tværsnit. Undertiden indskrænker
man sig til Bestemmelse af Vandstrømmens
Maksimumshastighed, Hastigheden i
Strømstregen, og regner da Strømmens
Middelhastighed til 4/5 af Maksimumshastigheden.

Samtlige H. maaler Hastigheden i enkelte
Punkter ell. i et vist forholdsvis ringe Areal af
Strømmens Tværsnit; de kan deles i 2
Grupper, nemlig a) Apparater, der bevæger sig
med Strømmen og derved opnaar omtrentlig
dennes Hastighed, og b) Apparater, der er
stillestaaende, medens Strømmen passerer dem
forbi.

Til 1. Gruppe hører Svømmere,
Stokke samt Flynderloggen.

Svømmere er smaa hule Legemer af
Blik ell. andre paa Vandet svømmende
Genstande, de flyder med Vandet, og dettes
Hastighed bestemmes ved at dividere den af
Svømmeren gennemløbne Vej med den dertil
anvendte Tid. Den simple, ell. enkelte,
Svømmer giver kun Strømmens Overfladehastighed;
ønskes ogsaa Hastigheden bestemt for et
dybere liggende Punkt, benyttes den saakaldte
Dobbeltsvømmer (Fig. 1), en lille i
Overfladen flydende Svømmer, s. der ved en
tynd Metaltraad bærer den egl. kugleformede
Svømmer, S, sænket til den Dybde, hvori
Hastigheden ønskes maalt. Stokken (Fig. 2)
er en i nedre Ende betynget Stok, der
svømmer i næsten lodret Stilling, den benyttes paa
samme Maade som Svømmere og giver
Middelhastigheden for en Række over hinanden
liggende Punkter. Flynderloggen (se
Log) tjener kun til at maale Hastigheden i
Overfladen.

Fig. 1.

Til den 2. Gruppe hører: de
hydrometriske Rør, de hydrometriske
Vinger og de statiske Strømmaalere,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>