Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hydrometer - Hydrometra (se Damtæger) - Hydrometra (Anatomi) - Hydrometri - Hydromorfose - Hydromyehis - Hydronefelit - Hydronefrose - Hydrooxygengas - Hydroparastater - Hydropericardium - Hydrophilidæ - Hydrophis - Hydrophthalmus - Hydrophyllaceæ - Hydrophyllum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hydrodynamometer, hvor Vandets
Tryk mod en i Strømmen nedsænket Flade
holdes i Ligevægt ved en Stangs Torsion, o.
fl. a.
(C. Ph. T.). J. M.-P.
Hydrometra, se Damtæger.
Hydrometra, Udspiling af Livmoderen ved
Ophobning af vandagtigt Slim. H. skyldes en
Tillukning af Modermunden (se Gynatresi)
og opstaar navnlig hos Ældre, hvor
Menstruationsblødningen er ophørt (se
Hæmatokolpos).
(Lp. M.). J. P. H.
Hydrometri (gr.), Vandmaaling,
Strømmaaling. Herved forstaas i Reglen den Række
Undersøgelser, der foretages for at komme til
Kundskab om en Strøms (Vandløbs, Kanals ell.
Havstrøms) Natur og Egenskaber, og til disse
hydrometriske Undersøgelser hører fig. 5
Arbejder: a) en Opmaaling af Vandløbet og det
nærmest til dette grænsende Areal, hvorved
dets Form, Krumninger o. desl. bestemmes, b)
et Nivellement langs Vandløbet, hvorved dets
Længdefald bestemmes, c) en Dybdemaaling,
hvorved dets Dybdeforhold (og derved forsk.
Tværprofiler) bestemmes, d) en Række
Vandstandsmaalinger, hvorved de til forsk.
Aarstider indtrædende forsk. Vandstande
bestemmes, samt e) en Række Hastighedsmaalinger.
Naar disse 5 Rækker af hydrometriske
Undersøgelser er foretagne med tilbørlig Omhu, har
man herved tilstrækkeligt Materiale til
Kendskab til den betragtede Strøms Natur og kan
ved rationel Anvendelse af Hydrodynamikkens
Love bestemme den Indflydelse, en ell. anden
ønsket Forandring ved Strømmen vil faa paa
denne. H. danner derfor Grundlaget for alle
Projekteringsarbejder vedrørende Regulering
ell. anden Omdannelse af Vandløb m. m.
(C. Ph. T.). J. M-P.
Hydromorfose (bot.) er den Planteform og
den Plantens Legemsbeskaffenhed, der maa
tilskrives Vand ell. Fugtighed i det hele taget
som bestemmende Faktor ell. Milieu.
V. A. P.
Hydromyehis, d. s. s. Hydrorhachis intérna,
abnorm Ansamling af Spinalvædske i
Rygmarvens Centralkanal.
H. I. B.
Hydronefelit (Ranit), et hvidt,
heksagonalt Mineral, i Reglen opstaaet ved
Omdannelse af Sodalit og Nefelin, bestaar af
vandholdigt Natron-Lerjord-Silikat (2Na2O.3Al2O3.
6SiO2.7H2O) og findes ved Liichtfield i Maine,
ved Langesundfjord i Norge o. a. St.
(N. V. U.). O. B. B.
Hydronefrose (græsk), sækagtig (cystisk)
Svulst, opstaaet ved Udspiling af Nyrebækkenet
med Urin. For at en saadan skal opstaa, maa
der findes en Hindring for Urinens Afløb fra
Nyren ned i Blæren. En saadan Hindring kan
være medfødt og da skyldes et uheldigt
Udspring af Urinlederen (Ureter) fra
Nyrebækkenet ell. en Fold (Klapdannelse) af
Slimhinden i Ureter. Ell. den kan opstaa senere i
livet, f. Eks. ved Tilstopning af Ureter med en
Nyresten, ved betændelsesagtig Forsnævring
(Striktur), ved Nydannelser i ell. omkr. Ureter
ell. dennes Indmunding i Urinblæren, ved
Bøjning af Ureter ved Nyrens Forskydning. Er
Urinens Afløb ikke fuldstændig hindret, men
kun vanskeliggjort, er H. ofte ringe, viser sig
kun som en let Udvidning af Nyrebækkenet,
der formodes atter ganske at kunne svinde,
naar Aarsagen ophører at virke. Men er
Hindringen absolut og længe virkende, kan
Nyrebækkenet udspiles enormt, ogsaa det egl.
Nyrevæv udspiles og fortyndes mere og mere, og
til sidst kan den hele H. danne en mere end
mandshovedstor, cystisk, tyndvægget
Underlivssvulst. Den Vædske, der fylder Sækken,
mister lidt efter lidt Karakteren af Urin, alt som
mere og mere Nyrevæv gaar til Grunde, og
danner til sidst en næsten vandlignende
Vædske, i hvilken Urinens Bestanddele kun kan
paavises i forsvindende Mængde. Ikke sjælden
bliver Sækkens Indhold purulent, og man taler
da ikke om en H., men om en Pyonefrose.
Stundom er Hindringen for Urinens Afløb kun
periodisk virkende (saaledes undertiden ved
Klapdannelse, ved Tryk af Svulster udefra, ved
Lejeforandring af Nyren), H. kan da til Tider
tømmes, og den kaldes da
intermitterende ell. periodisk H. H. giver sig til
Kende dels ved Smerte og Tryk i Lændeegnen,
dels ved Optræden af en større Svulst;
undersøger man Urinblærens Indre, ser man, at
der ikke strømmer Urin ud af den tilsvarende
Urinleders Munding. Behandlingen maa
være operativ, idet man enten fjerner
Hindringen for Urinens Afløb (f. Eks. udskærer en
Sten ell. giver Ureter et heldigere Udspring
fra Nyrebækkenet), ell. man aabner og
udtømmer H., hvorefter man søger at faa Sækken
til at skrumpe, ell. endelig man fjerner H.,
enten ved Indsnit i Lændeegnen ell. gennem
Bugvæggen.
(Lp. M.). P. H.
Hydrooxygengas [-åksy-], d. s. s. Knaldgas.
Hydroparastater, d. s. s. Enkratitter.
Hydropericardium, Vædskeansamling i
Hjertesækken, skyldes Stase, foraarsaget ved
Hjertesvækkelse ell. Nyrelidelse. Forekommer
sædvanlig sammen med Vædskeansamling
andre Steder i Legemet (Hydrothorax, Ødemer).
Hydrophilidæ [-fi-]; se Vandkærer.
Hydrophis [-fis], se Giftsnoge, S. 687.
Hydrophthalmus [-tal-] ell.
Buphthalmus er en Forstørrelse af Øjet som Følge af
medfødte Sygdomsprocesser. Størrelsen af Øjet
kan blive meget betydelig, Hornhinden er
større end sædvanlig. Øjet er haardere end
normalt, og Synet gaar i Reglen hurtig tabt. Man
har forsøgt lignende Operationer som ved
Glaukom, men Resultatet har i Reglen været
daarligt. Det ender gerne med, at Øjet
skrumper ind, hvis det ikke allerede forinden har
været nødvendigt at fjerne det. Sygdommen
kan kun udvikles hos smaa Børn, medens
Øjet er saa eftergivende, at det lader sig
udspile i alle Retninger.
G. N.
Hydrophyllaceæ [-fy-], se
Honningurtfamilien.
Hydrophyllum [-’fy-] L., Slægt af
Hydrophyllaceæ, fleraarige Urter med haandlappede
ell. fjersnitdelte Blade. Blomsterne har en
hjul- ell. klokkeformet, hvid ell. blegblaa
Krone. 6 Arter i Nordamerika. Saften af H.
canadense L. skal være et virksomt Middel mod
Hudaffektioner, mod Forgiftninger ved Rhus
Toxicodendron og mod Slangebid.
A. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
