Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hygom, Peder Jacobsen - Hygro - Hygrochasi - hygrofant - Hygrograf - Hygrologi - Hygrom - Hygrometer - Hygrometri - Hygrophorus - Hygroskop - hygroskopisk - hygroskopiske Bevægelser - hygroskopisk Fugtighed - Hykkara - Hykleri - Hyksos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vakte en ikke ringe religiøs Bevægelse i sine
Menigheder i pietistisk Retning. 1736 blev han
Sognepræst ved Vor Frue i Aarhus og Provst
i Ning Herred, 1737 blev han Sognepræst ved
Budolfi Kirke i Aalborg, hvor hans Ven Broder
Brorson var Biskop. Jan. 1738 blev han
udnævnt til Biskop i Akershus Stift og Febr s.
A. til Biskop i Aarhus. Som Biskop
modarbejdedes han af sin ortodokse og lærde
Stiftsprovst Fr. Nannestad, men H. havde altid
Kirkekollegiet paa sin Side, og han stod i stor
Yndest hos Christian VI. H. var ivrig Pietist,
men ikke synderlig energisk; han oversatte fra
Tysk Nadversalmen: »Jesu, din søde Forening
at smage«.
L. M.
Hygro ... (gr.), Fugtigheds....; fugtig....
Hygrochasi [-ka-] (bot.) er den Egenskab
hos visse Planter, at de, naar Atmosfærens
Fugtighedsforhold regelmæssig veksler, udfører
visse (hygroskopiske) Bevægelser (Aabning og
Lukning af Frugter, af Frugtstande,
Krumninger af hele Skudpartier), hvorved Frøenes ell.
Frugternes Udsaaning kan foregaa
formaalstjenligst (f. Eks. Anastatica hierochuntica,
Odontospermum o. a. saakaldte Jerichoroser).
V. A. P.
hygrofant benævnes Kødet i Frugtlegemerne
af mange Paddehatte, naar det er meget
vandrigt, og naar Hatten, hvad der er Reglen, har
forsk. Farve i fugtigt og i tørt Vejr; denne
Egenskab findes især hos Cortinarius-Arter o.
a. med tyndt og blødt Kød.
F. K. R.
Hygrograf (gr.), en selvregistrerende
Fugtighedsmaaler ɔ: et Apparat, der uafbrudt ell.
til bestemte Tider af Døgnet optegner grafisk
ell. opnoterer Luftens Fugtighedsforhold.
D. la C.
Hygrologi (gr.), Læren om Fugtighed, især
Atmosfærens.
Hygrom, en Cyste opstaaet ved Udspiling
enten af de naturlige ell. nydannede Slimsække
under Huden (f. Eks. Udposninger fra
Seneskeder ell. Ledkapsler, saakaldte »Seneknuder«
ell. »Ganglier«). Et af de hyppigste Steder for
H. er foran Knæskallen, hvor man har ment,
at hyppig Liggen paa Knæ skulde befordre
Udvikling af H. Englænderne har benævnt
Lidelsen som chambermaid knee, fordi de mente,
at Stuepigens Gulvvask (som i sin Tid mest
foregik paa Knæ) skulde være en hyppig
Aarsag. Et H. kan blive Sæde for en mere akut
Betændelse (Myxitis). H. er ofte en ganske
uskadelig Affektion, men kan blive generende.
I saa Fald bør hele H. fjernes.
E. A. T.
Hygrometer (græsk), se
Fugtighedsmaaler.
Hygrometri (gr.), Maaling af Atmosfærens
Fugtighed (se Fugtighedsmaaling).
Hygrophorus [-fo-], Slægt af Paddehatte
(Agaricaceæ), udmærker sig ved tykke,
voksagtige, i Reglen ulige lange, ret fjernt stillede
og ofte nedløbende Lameller.. En stor Del af
Arterne vokser paa Enge, Græsgange og
aabne Skovsletter, og mange udmærker sig ved
livlig farvede — gule, røde, hvide —
Frugtlegemer. H. (Limacium) eburneus (Bull.)
(Elfenbenssvamp) hører til de alm. Svampe
i danske Skove; dens Frugtlegeme er helt hvidt
og dækket af et Slimlag. Nogle Arter er
spiselige, saaledes H. (Camarophyllus) pratensis
(Pers.) (Engvokssvamp), der vokser paa
Enge og Græsgange; de i Reglen gule
Frugtlegemer er som unge pære- ell. topformede,
senere mere udbredte med en Ophøjning i
Midten.
F. K. R.
Hygroskop (gr.), d. s. s.
Fugtighedsmaaler.
hygroskopisk kaldes et Stof, naar det har
Tilbøjelighed til at fortætte Atmosfærens
Vanddampe paa sin Overflade. Tilbøjeligheden kan
skyldes rent fys. Forhold og er da afhængig
af Overfladens Størrelse, men har ogsaa ofte
sin Grund i kem. Forhold, idet Stoffet har
Tiltrækning til Vand, hvormed det indgaar kem.
Forbindelse; dette er saaledes Tilfældet med
Fosforsyreanhydrid, der er stærkt h., idet det
med Luftens Fugtighed danner Fosforsyre,
med Kalciumklorid, der med Vand danner en
Molekylforbindelse, o. m. fl. Det saaledes
optagne Vand benævnes h. Fugtighed.
R. K.
hygroskopiske Bevægelser er Bevægelser
i døde Plantedele og fremkommer hos disse ved
Udbulning ell. Indtørring. Eks. paa saadanne
er givet under Bevægelser (Planternes),
S. 155.
B. J.
hygroskopisk Fugtighed, se
hygroskopisk.
Hykkara var i Oldtiden en By paa Siciliens
Nordkyst i Nærheden af det nuv. Carini.
Indb. var af sikanisk Herkomst. I den
peloponnesiske Krig blev den ødelagt af
Athenerne (415 f. Kr.).
H. H. R.
Hykleri er ved Ord ell. Gerning at give sig
Udseende af at være ledet af ædlere Følelser
end dem, der faktisk motiverer ens
Handlemaade. Man kan hykle Venskab, Kærlighed,
Dyd, Religiøsitet o. s. v. for under dette
Dække sikrere at kunne forfølge sine virkelige,
egoistiske Formaal. Hvis man for at bevare
Skinnet bliver nødt til f. Eks. at udføre en
Venskabstjeneste, at deltage i Kultushandlinger
o. l., vil dette dog være H., da det rette
Sindelag mangler. H. forudsætter altid, at Individet
giver sig Udseende af at være bedre, end han
virkelig er; skulde nogen falde paa at spille
Skurk i en god Sags Tjeneste, vil man næppe
kalde det H., men Forstillelse, List. Saaledes
vil f. Eks. den dømmende Salomon, der ønsker
at komme til Sandhedens Erkendelse, vel
kunne siges at bruge en List, men næppe at
»hykle Grusomhed«.
Alfr. L.
Hyksos, et Folk, som henved Aar 2000 f.
Kr. faldt ind i Ægypten, rimeligvis fra Asien,
og satte sig fast i Ægypten, som det, i alt Fald
for en Del beherskede i længere Tid, indtil det
til sidst lykkedes Landets egne Børn at gøre
Ende paa disse Fremmedes Magt. Vort
Kendskab til H. skylder vi en Meddelelse, der læses
i Josefos’ Skrift imod Apion (I, 14), og som han
siger at have øst af den ægypt. Historiker
Manetho; men om den end opr. stammer fra
denne, er den næppe øst umiddelbart af ham,
men er aabenbart hentet af et meget forkortet
Uddrag af Manetho’s Værk; muligvis er
endog fl. forsk. Udtog benyttede af Josefos. Der
fortælles, at disse Fremmede, efter at have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
