- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
52

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hymne - Hymnik - Hymnologi - Hyndevadså - Hyndla - Hyndlulióð - Hyndman, Henry Mayers - Hüningen - Hünten, Emil Johannes - Hünten, Franz - Hyocholsyre - Hyoglykocholsyre - Hyolithes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

musikalsk meget nær, men adskiller sig fra
den ved at være »gennemkomponerede«,
medens H. kun har 1 Melodi til alle Vers; hertil
hører: Dies iræ, Lauda Sion, Stabat Mater,
Victimæ Paschali etc. De i Figuralsang
omsatte H. fra den kontrapunktiske Periode
udmærker sig ligeledes ved deres populære
Indhold og enkle Rytmer. — I moderne Musik
forstaar man ved H. stort anlagte
Vokalværker, beregnede paa festlig Virkning. (Litt.:
A. Hammerich, »Musik-Mindesmærker fra
Middelalderen i Danmark«, 1912).
A. H.

Hymnik (gr.), Hymnedigtning;
Hymnograf, Hymnedigter.

Hymnologi (gr.), Videnskaben om
Kirkesangene og deres Digtere.

Hyndevadså, se Eskilstunaå.

Hyndla, se Hyndlulióð.

Hyndlulióð [’hyndluljo.ð] er et Digt, der
plejer at regnes til Edda-Digtene, uagtet det
kun findes i Flatø-Bogen og ikke i noget
Edda-Haandskrift. Dets Tekst er meget forvansket,
og der er ind i det stukket et Brudstykke af
et vidt forsk. Digt, »Völuspá d. yngre«. Freya
kommer til den kyndige Jættekvinde Hyndla
(deraf Navnet: Hyndla’s Sang) for at bede
hende komme til Valhal og der i »den unge
Óttar, Innstein’s Søns« Paahør fremsige hele
hans Slægtregister. Óttar har med en
Angantyr indgaaet Væddemaal om, hvem der har de
fleste og fornemste Aner. Det er dette
Væddemaal, Freya vil hjælpe sin Yndling til at vinde.
Jættekvinden er først meget uvillig, men da
Freya truer hende med Baal og Brand, giver
hun efter. Saa følger Óttar’s hele Slægtregister;
Hyndla slutter med at udtale Forbandelser
over Óttar, men Freya erklærer dem for
magtesløse. Digtet er forfattet i det vestlige
Norge ved Midten af 10. Aarh.; det er i
sagnhistorisk Henseende af stor Bet., men viser
paa den anden Side, hvilket Forfald Asatroen
var kommen i (en levende Mand til Stede i
Valhal!); derimod er der ikke Tale om, at
Freya af erotiske Tilbøjeligheder tager sig af
»den unge Óttar«. (Litt.: F. Jónsson,
»Oldn.-oldisl. Litteraturhist.«, I).
F. J.

Hyndman [’ha^indmən], Henry Mayers,
eng. Socialdemokrat, f. 7. Marts 1842 i London
i en velhavende Købmandsfamilie. Efter at
have studeret ved Cambridges Univ. begyndte
han sin Løbebane som radikal Journalist. Var
1866 Korrespondent til Pall Mall Gazette fra
den italienske Krigsskueplads; rejste derefter i
Amerika og Australien. H. gik under
Paavirkning af Marx over til Socialismen og tog 1881
fremtrædende Del i Grundlæggelsen af den
engelske socialdemokratiske Partiorganisation:
Social democratic federation. 1880 tog han ivrig
Del i den irske Landligas Agitation, var senere
en af de ivrigste Deltagere i Agitationen mod
Boerkrigen (1899—1902). Paa Socialisternes
Pariserkongres 1900 var han med at organisere
»Internationale« paa ny; Medlem af det
internationale socialistiske Bureau 1900—10. Efter
1905 advarede H. imod den tyske Fare, var
1914—19 Medlem af National Workers
Committee
(War Emergency); medvirkede 1916 ved
Dannelsen af National Socialist Party, Medlem
af Food Consumers Council 1918—19. Af H.’s
mange Arbejder kan nævnes: Indian Policy and
English Justice
(1874), Historical Basis of
Socialism in England
(1883), Commercial Crises
of the Nineteenth Century
(1892), Economics
of Socialism
(1896), The Future of Democracy
(1915), The Awakening of Asia (1919),
Clemenceau, The Man and His Time (1919).
Sv. N.

Hüningen[’hy.neŋən], By i Alsace-Lorraine
ved venstre Bred af Rhinen, 4 km neden for
Basel, ved Hüninger-Kanal, der forbinder
Rhinen med Rhin-Rhône-Kanalen, og ved
Jernbanelinien St Ludwig-Lörrach. (1910) 3588 Indb.
H. har Industri i Silke, Ure og Cigarer. H.
tilhørte opr. Biskoppen af Basel, blev 1634
erobret fra de Kejserlige af Hertugen af Lauenburg
og siden købt til Frankrig af Ludvig XIV.
1679—81 blev den befæstet af Vauban og er
senere fl. Gange bleven belejret. 26. Aug. 1815
maatte H. efter et heltemodigt Forsvar
overgive sig til Østrigerne; Fæstningen blev
derefter sløjfet.
G. Ht.

Hünten [’høntən], Emil Johannes, tysk
Slagmaler, f. 19. Jan. 1827 i Paris, d. 1. Febr 1901
i Düsseldorf. H. fik sin første kunstneriske
Uddannelse i Paris (under Flandrin), derpaa i
Antwerpen og fra 1854 i Düsseldorf under
Camphausen. Han malede først Krigsbilleder
fra Frederik den Store’s Tid, deltog 1864 i det
dansk-tyske Felttog og malede herfra »General
v. Nostitz ved Oversø«, »Østerrigsk
Parlamentær« og »Dybbøl-Skanserne Nr 4 og Nr 6
stormes« (Gal. i Kiel), var derefter med i den
østerrigske Krig og leverede fra denne
Krigsskueplads »Major v. Unger’s Rekognosceringsridt
ved Sadowa« og (1883) Vægmaleriet »Slaget
ved Königgrätz« til Ruhmeshalle i Berlin.
Størst Popularitet vandt H. dog i Tyskland
ved sine mange Slagbilleder fra Krigen 1870—
71: »Rytterfægtning under Slaget ved Wörth«
(1877, Berlins Nationalgaleri), »Fægtningen ved
St Privat«, »Slaget ved Loigny« (Raadhuset i
Bremen) etc. Han blev 1878 Medlem af
Akademiet i Berlin.
A. Hk.

Hünten [’høntən], Franz, tysk Klaverspiller
Og Komponist (1793—1878), levede en
Aarrække i Paris, ved hvis Konservatorium han
havde studeret, og hvor han senere blev en
yndet Klaverspiller og søgt Lærer; fra 1837 til
sin Død i Koblenz. Hans Kompositioner, der
overvejende skreves for hans eget Instrument,
vandt ogsaa en Tid lang stor Udbredelse. De
hører til den lettere Salongenre og er nu
næsten ganske gaaede i Glemme.
W. B.

Hyocholsyre [-’ko’l-] er det til Cholsyren i
Okse- og Menneskegalde svarende
Spaltningsprodukt af Svinegaldens Syrer, hvilket i
Hyoglykocholsyren er bundet til Glykokoll, i
Hyotaurocholsyren til Taurin.
(O. C). R. K.

Hyoglykocholsyre [-’ko’l-], C27H43NO3, den i
Svinegalde forekommende Glykocholsyre, er
meget tungtopløselig i Vand. Alkalisaltene, hvis
Opløsninger er intensivt bitre, fældes af Kalcium-,
Barium-, og Natriumklorid, og kan, ligesom
Sæbe, udsaltes ved Hjælp af Natriumsulfat.
R. K.

Hyolithes [-tes] ell. Hyolithus, en uddød
Dyreslægt, der formodentlig var nærmest

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free