Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 56 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hyperhidrose - Hypericaceæ - Hypericum - Hyperides - Hyperiner - Hyperinose - Hyperion - Hyperit - Hyperjodsyre - hyperkatalektisk - Hyperkinesis - Hyperklorid - Hyperklorsyre - hyperkritisk - Hyperlogik - hypermangansurt Kali - Hypermeter - Hypermetropi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hyperhidrose (græsk) kaldes en abnormt
stærk Svedafsondring. Den kan enten være
universel og enten afhængig af nervøse
Indvirkninger ell. af vissne Sygdomme
(Tuberkulose), ell. den kan være lokal, i Alm. som
Fodsved ell. Haandsved. Den er vanskelig at
helbrede, og ofte maa man lade sig nøje med,
hvad der kan opnaas ved palliative
Forholdsregler som hyppig Skiften Beklædning,
gennemført Renlighed, Pudring o. s. v.
E. P-n.

Hypericaceæ, se Perikumfamilien.

Hypericum L., Perikum, Slægt af
Perikumfamilien, næsten udelukkende Urter ell.
Halvbuske med 5 gule, undertiden af sorte Kirtler
prikkede Kronblade, sjældent med røde
Kronblade; Støvdragerne sidder i 3 ell. 5 Knipper;
Frugten er hos de allerfleste en Kapsel, hvis
Frø ikke er vingede. C. 200 Arter; i Danmark
findes 7 Arter, i Norge 5.

Nogle har trind Stængel, saaledes H.
hirsutum L. (Lodden P.), hvis Stængel og Blade
er haarede, og H. pulchrum L. (Smuk P.),
der er glat; de vokser begge i Skove og Krat,
den sidste ogsaa paa Heder. Andre Arter har
kantet Stængel. Af disse er de almindeligste
P. perforatum L. (Prikbladet P.), hvis
Stængel er sammentrykt-tveægget og forsynet
med 2 Længdelister; den vokser paa
Bakkeskrænter, i Krat o. l. St. Endvidere H.
maculatum Crtz. (Firkantet P.), hvis Stængel
er 4-kantet, men uvinget; Kronbladene er
punkterede af talrige mørke Kirtler; den vokser
paa høje Enge og Marker. Af begge de sidst
nævnte Arter samles Blomsterknopperne og
sættes paa Brændevin, som derved antager en
smuk, rød Farve, idet der udtrækkes et
harpiksagtigt Stof, som findes i en Kirtel i
Spidsen af Støvdragerne.
A. M.

Af H. dyrkes fl. Halvbuske ell. Stauder i
Haverne. H. Androsæmum L., Sydeuropa, er
en 1 m høj Staude med talrige, men ikke store
Blomster. H. calycinum L., Orienten, er en lav
Halvbusk med stedsegrønne Blade; den finder
særlig Anvendelse i Bede, hvor den er af god
Virkning ved sine store, enkeltvis siddende
smukke Blomster. H. Moserianum E. André er
en lav Halvbusk som foregaaende og
udmærker sig ved sine meget store Blomster med
røde Støvknapper. H. formeres ved Deling ell.
ved Stiklinger af grønt Træ; de ynder en let
god Jord og en solaaben Vokseplads.
L. H.

Hypericum Moserianum.

Hyperides, d. s. s. Hypereides.

Hyperiner, se Amfipoder.

Hyperinose (græsk), Forøgelse af Blodets
Fibrinmængde.

Hyperion [gr. -’ri.o.n] (Υπερίων) var hos
Grækerne et gl. Navn ell. Tilnavn for Solen,
»som er i det høje«, og findes anvendt paa
denne Maade i gl. formelagtige Udtryk i de
homeriske Digte. Senere udviklede sig den
Forestilling, at Solguden Helios var en Søn af
H.; den findes allerede i Hesiodos’ Teogoni,
hvor H. hører til Titanerne og er gift med
Theia, der foruden Helios har født ham
Børnene Eos og Selene.
C. B.

Hyperit, se Gabbro.

Hyperjodsyre, d. s. s. Jodoversyre.

hyperkatalektisk (gr.), Verselinie med een
overskydende Stavelse.

Hyperkinesis [gr. -’ki.-], d. s. s. Krampe.

Hyperklorid, Betegnelse for et Klorid, der
indeholder et større Antal Kloratomer end
vedk. Stofs normale Klorider.
(O. C.). R. K.

Hyperklorsyre, d. s. s. Kloroversyre.

hyperkritisk (gr.), alt for kritisk.
Hyperkritik, overdreven Kritik.

Hyperlogik, falsk Logik, Haarkløveri.

hypermangansurt Kali (Manganoversurt
Kali), se Kiliumpermanganat.

Hypermeter (gr., hypermetrisk Vers),
i Metrikken en Verselinie, der indeholder en
Stavelse ud over det i vedk. Versemaal
normale Antal; denne, der altid ender med en
Vokal, smelter da sammen med den flg. Linies
første Stavelse, der ligeledes maa begynde med
en Vokal.
K. H.

Hypermetropi ell. Hyperopi (gr.) er en
Brydningsfejl i Øjet. Paa Dansk kaldet den
undertiden med et meget lidet træffende
Udtryk Fjernsyn. H. beror enten paa, at Øjet
er for kort forfra bagtil, ell. paa, at det
lysbrydende Apparat i Øjet bryder Lysstraalerne
for lidt, saaledes at disse ikke samles til et
skarpt Billede paa Nethinden, men først vilde
samles, hvis de kunde fortsætte deres Vej bag
Nethinden. Fejlen er medfødt, men kan tabe
sig, hvis Øjets Længde forstørres ɔ: hvis der
udvikler sig Nærsynethed. Standser denne
Udvikling i rette Øjeblik, bliver Øjet normalt,
emmetropisk; skrider den videre frem, bliver Øjet
nærsynet, myopisk. Et Menneske med H. vilde
ikke kunne se tydelig, ikke engang i stor
Afstand, hvis han ikke var i Stand til at forøge
Øjets Brydning ved at akkommodere, men saa
længe han kan dette, vil han kunne se
fuldkommen tydelig. Heraf følger imidlertid, at jo
større H.’s Grad er, des hurtigere indtræder
der Træthed af Akkommodationen, og der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>