Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hypertrofi - Hypertrofofyter - Hyperæmi - Hyperæstesi - Hyperæstesia acustica - Hyphantornis - Hyphasis - Hypholoma
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Organets Bygning. Naar f. Eks. en Nyre gaar
til Grunde, plejer den anden Nyre at vokse i
Volumen, men beholder i øvrigt sit naturlige
Udseende; den kaldes da hypertrofisk.
Naar Hjertets Arbejde forøges, f. Eks. ved
Klappefejl, Nyrebetændelse, Lungelidelser,
overdreven Legemsøvelse, saa forøges Hjertets
Størrelse, der indtræder en H. af Hjertet.
Aarsagerne til Organernes H. kan være højst
forskellige, i mange Tilfælde ganske Uforklarede,
som ved den saakaldte Kæmpevækst; i en Del
Tilfælde henføres H. til forøget Virksomhed af
Organet og dermed flg. forøget Blodtilførsel
— som i de to nævnte Eksempler. Man har
søgt at efterspore, hvorvidt H. af Organerne
skyldes Forøgelse i Størrelse af de opbyggende
Celleelementer, Fibrer m. m. ell. en Forøgelse
i Antal af disse Dele, og da om der er en
ligelig Forøgelse i Masse af alle de enkelte Væv,
hvoraf Organet bestaar, ell. om et enkelt Væv
særlig vokser. Herved har man fundet det
formaalstjenligt at skelne mellem H. (i snævrere
Forstand), der skulde betegne
Størrelsesforøgelsen af de opbyggende Elementer, og
Hyperplasien, der da skulde betegne
Antalsforøgelsen. Det er klart, at ved den i daglig
Tale som H. betegnede Vækstforøgelse af et
Organ optræder snart den ene, snart den
anden af de to Vækstmaader, ofte begge
samtidig. Naar saaledes en Nyre bliver Sæde for
H. (bliver hypertrofisk,
hypertrofierer), som i ovenn. Eks., vil man
mikroskopisk finde, at det væsentlig er Kirtelvævets,
men tillige med dette Bindevævets Celler, der
er forøgede i Antal; det er altsaa i
Virkeligheden nærmest en Hyperplasi af Vævet, der er
foregaaet. Naar derimod Livmoderen under
Svangerskabet vokser til mange Gange sin
sædvanlige Størrelse, er der optraadt saavel en
Antalsforøgelse som en Størrelseforøgelse af
Muskelcellerne, altsaa saavel H. som
Hyperplasi af Muskelvævet — tillige med lgn.
Forandringer af Slimhinden, af Kar, Bindevæv. —
Medens et Organs egl. fungerende Væv og det
støttende Bindevæv, som i de nævnte
Eksempler, kan følges ad, finder man ved andre
Lejligheder, at Hyperplasi af det ene af Vævene
kan optræde uafhængig af det andet, der
enten kan holde sig nogenledes uforandret ell.
oftest gaar til Grunde. Dette Forhold finder
ofte Sted under Betændelser. Naar saaledes en
langsom Betændelsesproces angriber en Lever,
Nyre, Kønskirtel, er det, der foregaar, en
Hyperplasi af det indlejrede Bindevæv. Enten
straks ell. i hvert Fald efter kortere eller
længere Tids Forløb plejer denne
Bindevævsforøgelse at medføre Svind (Atrofi) af
Organets Hovedvæv, og paa denne Maade kan det
hænde, at denne numeriske H. i Virkeligheden
medfører en Formindskelse af Organet i dettes
Helhed. — H. plejer kun at gaa til en vis
Grænse; derefter sker der eet af to: hvis den
skadebringende Aarsag vedbliver at virke,
indtræder oftest en Reaktion med Tilgrundegaaen
af de forøgede Elementer (Fedtdegeneration
optræder ofte her), hvorved Organet til sidst
mister sin Evne til at udføre sin for Livets
Bevarelse nødvendige Funktion (Hjerte-H. o.
l.); er H. derimod kun en simpel Kæmpevækst,
som f. Eks. en Nyres Forstørrelse ved Mangel
af den anden Nyre, saa kan Organet bevare
sin Bygning og Funktion som et normalt
Organ.
Ved Arbejds-H. forstaar man den H., som
viser sig i Organer, der udsættes for stor
Arbejdsanstrengelse. Det er navnlig
Muskelorganer, som er Sædet for denne Form af H.
Den kendes i den overordentlige Udvikling, som
enkelte Muskler faar ved saadan Virksomhed,
som stiller Krav til disse bestemte Musklers
Arbejde. Fremdeles den alm. Kæmpevækst af
Muskulaturen hos professionelle Brydere og
Boksere. Hjertets H. ved Klappefejl og ved
Anstrengelser er en Arbejds-H., idet der
under disse Vilkaar stilles forøget Krav til
Hjertets Muskulatur for at holde Kredsløbet i Gang.
— Blæren, Mavesækken, Tarmen kan blive
Sæde for lgn. Forandring, naar der er
Forsnævring af de Kanaler, hvorigennem de
paagældende Organers Indhold skal udtømmes. —
Arbejds-H. forklares ved den forøgede
Blodtilførsel, som er en Følge af forøget Virksomhed,
og med den forøgede Blodtilstrømning følger
en forøget Ernæring.
E. A. T.
Ved H. forstaar man i Plantepatologien en
abnorm stærk Tilvækst af et ell. andet Organ,
for saa vidt den skyldes en usædvanlig
Forøgelse af de allerede anlagte Cellers Rumfang.
Svulstdannelser af denne Aarsag er ikke alm.,
hyppigst har de Karakter af Hyperplasi.
F. K. R.
Hypertrofofyter er Snyltesvampe, der hos
deres Værtplanter fremkalder hypertrofiske
Misdannelser.
F. K. R.
Hyperæmi (græsk), Blodoverfyldning i en
enkelt Del af Legemet, kan være arteriel
H., ogsaa kaldet aktiv H. ell. Fluksion,
naar H. skyldes en Tilstrømning af arterielt
Blod, ell. venøs H., ogsaa kaldet passiv
H. ell. Stase, naar H. skyldes en Hindring
for Kredsløbet i Venerne, hvorved Blodet
stemmes op i disse.
(A. F.). H. I. B.
Hyperæstesi, Overfølsomhed, viser sig ved,
at selv let Berøring opfattes som en
ubehagelig Fornemmelse og smertefulde Indtryk
(Naalestik) mærkes abnormt stærkt (Hyperalgesi).
H. kan skyldes mange forsk. Lidelser, navnlig
Irritationstilstande i Hjerne, Rygmarv og
Nerver, saasom Meningitis og Nervebetændelser,
ogsaa ofte Hysteri.
K. H. K.
Hyperæstesia acustica er en nervøs
Overfølsomhed af Øret, som undertiden findes ved
visse Ørelidelser; ved visse Lyde, som Regel af
bestemt Tonehøjde, udløses der en ofte meget
intensiv Smertefølelse, undertiden Svimmelhed
ell. Besvimelse. Høreevnen er sædvanlig
samtidig nedsat ell. kan endog være helt ophævet.
J. M.
Hyphantornis [-fan-], se Vævere.
Hyphasis [-fa-], se Hydaspes.
Hypholoma [-fo-] (Svovlhat) er en Slægt
af Paddehatte med kødet Frugtlegeme, tynde,
tætstillede, ikke henflydende Lameller, mørkt
purpurbrune Sporer og et forsvindende Slør,
der i nogen Tid ses hængende paa Hattens
Rand. H. fasciculare (Knippe-Svovlhat) er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
