Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 68 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hypsistarier - Hypsometer - Hypsometer - Hypsotermometer - Hypudæus - Hypæstesi - Hypætraltempel - Hyraceum - Hyracodon

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og pers. Bestanddele. De dyrkede Gud som
den højeste (paa gr. hypsistos) og stod højt i
moralsk Henseende. (Litt.: Ullmann, De
Hypsistariis [Heidelberg 1824]; Böhmer, De
Hypsistariis [Berlin 1824]).
L. M.

Hypsometer (gr.), ogsaa kaldet
Hypsotermometer, Termohypsometer,
Barotermometer,
Termobarometer, er et Instrument, der tjener til at maale
Vandets Kogepunkt, for derigennem at
bestemme Lufttrykket. H. bestaar af et lille
Kogekar (som Regel kun c. 40 cm³), hvorfra
Dampen, naar Vandet koger, kan stige op omkr.
et Termometer, der er anbragt i et
dobbeltvægget Rør, mellem hvis Vægge Dampen
ligeledes passerer, inden den træder ud i den fri
Luft. De Termometre, der benyttes til
H.-Maalinger, er som Regel forfærdigede med denne
specielle Anvendelse for Øje, idet deres hele
Skala er optaget af Graderne i Nærheden af
100° C., hvilke Grad værdier derved strækker
sig over forholdsvis lange Stykker. Dette er
hensigtsmæssigt, fordi det for at faa en god
Bestemmelse af Lufttrykket er nødvendigt at
kunne aflæse Temp. med temmelig stor
Nøjagtighed. Saaledes maa man, for at kunne
bestemme Lufttrykket med en Nøjagtighed paa
0,1 mm, under normale Forhold kunne maale
Temp. med en Nøjagtighed paa 1/300° C; i
større Højder i Atm., altsaa ved væsentlig
mindre Lufttryk, behøver Temperaturmaalingen
dog knap at være saa nøjagtig. Til Belysning
af Sammenhængen mellem Kogepunktet og
Lufttrykket skal flg. Tabel anføres:

Kogepunkt	Lufttryk	omtr. Højde o. H.
° C.	mm	m
100	760,00	0
98	707,2	570
96	657,7	1150
94	611,0	1740
92	567,1	2340
90	526,0	2940

Undertiden anvendes til H.-Maalinger
Termometre, der i St f. at være inddelte i Grader
er inddelte og paaskrevne saaledes, at man paa
dem direkte kan aflæse Lufttrykket.
Bestemmelserne af Lufttrykket ved Hjælp af H. er
naturligvis lige saa vel som Maalinger med
Aneroidbarometre uafhængige af Tyngden. Et
H. maa for at kunne give gode Maalinger
anvendes med stor Omhu. Man maa navnlig
sørge for, at der ikke er destilleret Kvægsølv op
i den øverste Del af Termometret, og at den
Flamme, der benyttes til Kogning af Vandet,
altid er lige stor, idet der i modsat Fald
undertiden let kan blive Tale om en mindre ell.
større Overhedning af Dampene.

Anvendelsen af H. falder hovedsagelig paa
to ret forsk. Omraader. Saaledes benyttes H.
ofte til at kontrollere andre Barometre med, og
herved spiller det en stor Rolle, at det i
Modsætning til et alm. Kvægsølvbarometer er let at
indpakke og at rejse med. Den anden
Anvendelse af H. beror paa. at dets Angivelser af
Lufttrykket er uafhængige af Tyngden; maales
nemlig Lufttrykket samtidigt baade med et H.
og med et Kvægsølvbarometer, vil Forskellen
mellem de to Resultater være et Maal for
Tyngden; dette lader sig f. Eks. gøre paa et Skib,
hvorved man faar Tyngden bestemt ude paa
Havene.

Ved H. forstaas undertiden blot et til
Højdemaaling inddelt Barometer, hvorpaa man kan
aflæse Højden over Havet direkte.
D. la C.

Hypsometer (Skovbruget), se
Højdemaaling.

Hypsotermometer, se Hypsometer.

Hypudæus, se Markmus.

Hypæstesi, nedsat Følesans. Denne kan
vedrøre de forsk. Følekvaliteter: Berøring, Tryk,
Smerte (Hypalgesi), Temperatursans,
Muskelfølelse o. s. v. H. kan skyldes Lidelser i
Hjerne, Rygmarv og Nerver og optræder ofte i
Forbindelse med Lammelser.
K. H. K.

Hypætraltempel skulde efter Vitruvius
3, 2, 8 være en særegen Form af det gr
Tempel, ved hvilken den midterste Del af
Bygningens Hovedrum (Cellen, Sekos) var uden Tag,
omgivet af en Søjleomgang i to Etager. I
ældre Arbejder om gr. Arkitektur forudsættes
jævnlig, at en saadan Indretning af Templet
var noget ret alm., og man antog, at det
skyldtes Hensynet til at skaffe Tempelcellen
tilstrækkeligt Lys. Efterhaanden som Udgravninger og
Undersøgelser har lært os den gr.
Bygningskonstruktion bedre at kende, er der vundet
Sikkerhed for, at det gr. Tempels Cella kun fik
sit Lys gennem den store Indgangsdør; dette
gælder Parthenon o. a. Hovedtempler, som
man tidligere har antaget for H. Aabninger i
en Tempelbygnings Tag, der vilde udsætte det
indre for Regn og Sol, er kun forekomne i
enkelte Undtagelsestilfælde, som rent
midlertidige Foranstaltninger (saaledes som Renselse
efter en Besmittelse i Athena-Templet i Lindos),
ell. hvor det krævedes af særlige religiøse
Hensyn (saaledes i Templer for Tordenguden).
Ligeledes kendes enkelte Eksempler paa
Tempelbygninger, som i St f. den sædvanlige Cella
havde et stort, helt udækket Midtrum, hvortil
der sluttede sig et lille Kapel med Gudebilledet
(saaledes det store Tempel i Didyma ved
Miletos). Men et H. som det, Vitruvius omtaler,
har den gr. Bygningskunst ikke kendt; hans
Notits skyldes Misforstaaelse og
Sammenblanding af forsk. Ting: hans Beskrivelse af et H.’s
Ydre som en Dipteros med 10 Søjler i Fronten
kan passe paa det anførte Tempel ved Miletos;
det eneste positive Eksempel paa et H., som
han anfører (Olympieion i Athen), var paa hans
Tid ufærdigt og laa vistnok hen uden Tag over
Midtrummet. (Litt.: Dörpfeld, »Der
Hypaethraltempel« i »Athenische Mitteilungen«
[1891]; Durm, »Baukunst der Griechen«, 3.
Udg. [1910], S. 432—35; Judeich,
»Topographie von Athen« [1905], S. 342).
C. B.

Hyraceum, Dasjespiss (=
Grævlingurin) er sortebrune, mere ell. mindre
indtørrede Klumper, der bestaar af Ekskrementer og
Urin af den i Afrika levende Fjeldgrævling
(Hyrax capensis). Stoffet indeholder Planterester
og er hyppigt forurenet med Sand. Det har
været anvendt som Surrogat for Bævergejl,
men benyttes ikke mere.
B. G.

Hyracodon, uddød nordamerikansk
Næsehornsform, hvis ret vel kendte Skeletdele er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>