Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hæk (Søværn) - Hæk (se Fiskeredskaber) - Hækling - Hæl (se Fod) - Hæl (Søværn) - Hældning (matematik) - Hældning (Inklination) - Hældningsvinkel - Hæleri - Hælfod - Hæll - Hälleflinta - Hällström, Gustav Gabriel - Hælt - Hæmagglutination
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rum i en Robaad, adskilt fra Agtertoften ved
»Hækkebrættet«, og hvori den, der styrer
Baaden, har Plads. — »Hækanker«, et Anker, der
falder fra H. for at stoppe Farten paa et
Sejlskib ell. for at faa Skibet til at ligge i en
bestemt Retning. — »Hækbjælker«,
»Hækstøtter«; Tømmer i Agterstævnen. — »Hækjolle«,
et mindre Fartøj, der hænger i
»Hækjollebommene« tværskibs agten for Agterstævnen. —
»Hæklanterne«, en Lanterne anbragt paa H.
og som viser agter ud til Vejledning for
indhentende Skibe.
C. B-h.
Hæk, se Fiskeredskaber.
Hækling, et kvindeligt Haandarbejde, der
bestaar i, at der med en Hæklenaal af en
fortløbende Traad dannes Rækker af Masker. De
mest brugte Masker er »Luftmasker«, »Faste
Masker« og »Pinde«, der, idet de
sammenkædes paa forskellig Maade, danner
Mønsteret Til Luftmasker trækkes
Traaden gennem en allerede dannet Løkke,
saaledes at der hækles en ny Løkke eller Maske
o. s. fr. Faste Masker hækles ved, at
Traaden, inden den trækkes gennem den
forrige Maske i sin egen Række, ogsaa trækkes
ind gennem en Maske i den foregaaende Række.
Pinde hækles ligesom faste Masker, kun
slaas Traaden en Gang om Hæklenaalen og
danner derefter først en Løkke gennem en
Maske i forrige Række og Traaden, der er
slaaet om Pinden, hvorefter den hækles
gennem den derved dannede Løkke og Masken i
sin egen Række. Til nogle Mønstre hækles
frem og tilbage, medens der til andre stadig
skal hækles i samme Retning, og Traaden
altsaa afbrydes ved Enden af hver Række. I
nogle Mønstre indhækles vævede Lidser. Der
er i Tidens Løb, særlig til H. med Uldgarn,
opstaaet en Del Variationer af den alm. H. De
mest brugte er tunesisk H., Bølge-, Gruppe- og
Relief-H.
En Hæklenaal er en Naal, der i Spidsen
er dannet som en lille Krog. Til H. med Traad,
tyndt Bomuldsgarn ell. Silke bruges som
Regel en Staal-H., medens der til groft Garn og
Uldgarn benyttes en Naal af Træ ell. Ben.
R. H.
Hæl, se Fod.
Hæl (Søv.), den agterste Ende af Kølen.
»Ligge paa H.« betyder, at et Skib ligger
dybere agter end for. »Dybde over H.«, et Skibs
Dybgaaende agter. — »H. Brog«, et svært
Stykke Tov, der ved Stabelafløbninger lægges med
Bugten om Skibets Agterstævn, og i hvis
Ender »Gierne«, i hvilke der hales, naar Skibet
skal løbe, er fastgjorte; den holdes paa Plads
af »H.-Tovene«. — »H.-Skinne«, et Metalbeslag,
der befæster Agterstævnen til Kølen. —
»H.-Støtter«, Bjælker, der afstiver et Skibs
Agterstævn udefter, naar det staar paa Stabel ell.
Bedding.
C. B-h.
Hældning (mat.). En Linies ell. en Plans
Vinkel med en Plan kaldes undertiden deres
H. mod denne.
Chr. C.
Hældning (Inklination) er den
Vinkel, et Himmellegemes Baneplan danner med
Jordbanen. Horisontens H. ell.
Depression (Kimingdaling), se Horisont.
J. Fr. S.
Hældningsvinkel, se
Lejringsforhold.
Hæleri foreligger, naar en Person efter et
Tyveris Udførelse uden at have Del i selve
Tyveriet tilforhandler sig ell. paa anden Maade
modtager stjaalne Koster, fordølger dem ell.
deltager i det ved Afhændelsen indvundne
Udbytte, alt dog kun for saa vidt han véd ell. har
grundet Formodning om, at Kosterne er
stjaalne. H. straffes med Fængsel ell.
Forbedringshus, stærkt stigende i Gentagelsestilfælde,
samt naar Gerningsmændene gør H. til Vane
ell. Næringsvej. Tilsvarende Forhold ved andre
Berigelsesforbrydelser (Bedrageri, Røveri etc.)
straffes som Meddelagtighed (efterfølgende) i
disse. — I nyere Straffelovsudkast straffes H.
altid som en selvstændig Forbrydelse uden
Hensyn til den forud begaaede
Berigelsesforbrydelses Art.
A. Gl.
Hælfod, se Klumpfod.
Hæll, nordisk Dødsgudinde; se Hel.
Hälleflinta [’hæleflinta], se Helleflint.
Hällström [’hælström], Gustav Gabriel,
finsk Fysiker, f. 25. Novbr 1775 i Ilmola, d. 2.
Juni 1844 i Helsingfors. H. studerede først
Teologi, blev 1796 Docent og 1801 Prof. i Fysik
ved Universitetet i Helsingfors. H. har 1819
givet Forklaringen af de akustiske »Stød« og
har udført gode Arbejder over Vandets og
Kvægsølvets Udvidelse ved Varme. Hans
Arbejder over Vandets Udvidelse mellem 0° og
30° (1823) er de første over denne Genstand,
der kan kaldes nøjagtige. Foruden i
»Vetenskaps Ak. Handl.« har H. skrevet i
»Poggendorff’s Annalen«.
K. S. K.
Hælt (Helt), se Laksefisk.
Hæma ... (gr.), Blod (i Sammensætning).
Hæmagglutination. Herved forstaas en
Sammenklumpning, Agglutination af røde
Blodlegemer, der findes suspenderede i en Vædske,
enten denne nu er Blodplasma ell. f. Eks. en
isotonisk Klornatriumopløsning (for
Pattedyrblod: 0,9 % Klornatrium). Aarsagen til
Agglutinationen kan være meget forskelligartet. 1)
I mange Planter, særlig i deres Frø, finder
saaledes Stoffer, der giver en udpræget H. Som
Eksempel kan nævnes Ricin, der indeholdes
i Ricinuspalmens Frugter, Abrin fra
»Jequirilybønnen« (Frø af abrus precatorius),
Phasin i Frøene af visse Papilionaceer (Bønne,
Ært, Linse, Vikke). Ogsaa i visse Svampe
(saaledes f. Eks. i Fluesvampen amanita
muscaria) findes et glykosidlignende Stof, der giver
kraftig H. 2) Ogsaa dyriske Gifte kan
indeholde Hæmagglutinin, saaledes f. Eks.
Slangegift og Edderkoppegift. De fleste af disse
Agglutininer er specifikke Antigener, d. v. s.
de frembringer, indbragt i passende Mængde
i varmblodede Dyrs Organisme, Modstoffer, der
i Reagensglas ophæver H. specifikt. 3) I Serum
og Blodlegemer af forsk. Dyr findes naturligt
Hæmagglutiner for andre Dyrearters
Blodlegemer. Saaledes sammenklumper f. Eks.
Okseserum Blodlegemer af Kanin og Marsvin. Dette
er en af Grundene til, at de nævnte
Serumarter virker giftigt ved Indsprøjtning, idet der
ved Agglutinationen af det serumsprøjtede Dyrs
Blodlegemer dannes tilstoppende Propper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
