Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hæmosporidier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tid opstaar i Blodlegemerne ejendommelige
Legemer, der ikke mere deler sig, hos mange
H. har de en meget karakteristisk Form, der
har givet Anledning til Navnet »Halvmaaner«,
hos andre er de vanskeligere at adskille fra de
øvrige; de viser sig ofte tydeligt adskilt i 2
Former; det er disse, der skal udvikle sig
videre i Blodsugeren, oftest en Stikmyg, idet
andre Stadier af Snylteren fordøjes. I Myggens
Mave og Tarm sker nu Modningen, idet
»Halvmaanerne« runder sig af, og den ene af de to
Former efter at have udstødt visse Kernedele
bliver til den hunlige Celle (Makrogamet),
medens den anden danner 4—8 langstrakte Celler
(Mikrogameter). Mikrogametdannelsen kan hos
nogle begynde i Hvirveldyrets Blod. Derpaa
foregaar Befrugtningen. Det befrugtede Individ
(Zygote) er langstrakt, bevægeligt og borer sig
ind i Mavens Væg, hvor det danner en
kuglerund Kapsel, der kan hvælve langt ind i
Krophulen, saa Tarmen synes besat med smaa
Blærer; Kapslen er omgivet af en Hinde, hørende
til Værten. Den deler sig i et Antal Dele, der
atter deler sig i de talløse, langstrakte Kim
(Sporozoider); ved Kapslens Sprængning
kommer disse ud i Krophulen og samler sig
efterhaanden i Myggens Spytkirtel for ved Stikket
at komme ind i Blodet paa Hvirveldyret og
begynde den samme Udvikling forfra.
Af overordentlig Bet. for Mennesket er især
de 3 Malaria-Parasitter. Det er endnu omstridt,
om det er Arter ell. maaske kun Racer af
samme Art; men i hvert Fald fremkalder de
tydeligt forsk. Febertyper, og navnlig
Tropica-Parasitten afviger i Ydre og Udvikling
betydeligt fra de andre, saa den hyppigt stilles i
en særlig Slægt (Lavarania malariæ). Det er
den mindste, og den udfylder ikke helt
Blodlegemet. Udviklingsvarigheden, fra et ungt
Individ anfalder et Blodlegeme, til det atter
deler sig, er ikke sikkert fastslaaet, da
Scizogonien foregaar i de indre Organer, især Milt
og Benmarv, den angives til 24 ell. 48 Timer.
Halvmaaneformen hos de Individer, der skal
danne Gameterne, er meget tydelig; ogsaa disse
dannes mest i Benmarven og sjælden i det
perifere Blod. Mikrogametdannelsen begynder
i Menneskets Blod, men først i Myggen løsner
de ret faa Mikrogameter sig fra Restlegemet
og befrugter Makrogameterne, der nu har
sprængt Blodlegemet og rundet sig af. I
Myggens Tarm kan sidde fl. Hundrede Kapsler,
der hver kan indeholde indtil 10000
Sporozoider; Udviklingen i Myggens Tarm varer c.
8 Dage, men afhænger en Del af Temperaturen,
Minimum er 17° C. Denne Form fremkalder
den farlige tropiske Malaria (Febris perniciosa,
Febris quotidiana). Denne Feberform er
udbredt overalt i tropiske og subtropiske Egne,
i tempererede Egne indslæbte Tilfælde bliver
ikke til Epidemier. Tertiana- og
Quartana-Parasitterne (Plasmodium vivax, Pl. malariæ)
ligner i høj Grad hinanden. Pl. vivax har sit
Navn af de livlige amøboide Bevægelser i
Blodlegemet; de er større, Tertiana-Parasitten
størst og kan udspile Blodlegemet;
»Halvmaaner« findes ikke, de tilsvarende Stadier er
afrundede og vanskeligere at adskille fra de
ukønnede Individer; som ved Tropica dannes
de efter nogen Tid massevis. Den ukønnede
Forplantning foregaar ogsaa i det perifere Blod.
Udviklingen i Myggen kan foregaa ved lavere
Temp., især ved Quartana, hvor Maksimum er
30°, denne Feber findes derfor længere mod
Polerne og mangler i Ækvator-Egnene. Den
vigtigste Forskel mellem de to Former er
Varigheden af Tiden mellem to ukønnede
Forplantninger; den er ved Tertiana 48 og ved
Quartana 72 Timer, og Feberanfaldene finder
da Sted med de samme Mellemrum, deraf
Navnene. De Stikmyg, der overfører de tre
Parasitter, hører alle til Slægten Anopheles;
udbredt i Europa er A. claviger; vore alm.
Stikmyg af Slægten Culex kan ikke overføre
Sygdommen, men fordøjer alle Parasittens
Stadier, i det hele synes den kun at kunne
overføres paa den nævnte Maade. Udredningen af
de herhenhørende Forhold er foregaaet i den
sidste Menneskealder og hører til de
betydeligste Opdagelser, der er gjort. Medens Ross
først opdagede Værtskiftet, skyldes det bl. a.
især Italieneren Grassi, at Udviklingen nu er
næsten helt klarlagt. Anopheles kendes lettest
fra Culex ved, at den paa en lodret Væg altid
stiller sin Krop i en skraa Stilling med
Hovedet inderst, medens Culex slaar parallel med
Væggen; desuden har Anopheles lange Palper,
Culex korte. Ogsaa Larverne er lette at
adskille, idet Culex-Larven staar lodret i Vandet
med Bagendens Aanderør i Vandskorpen,
medens Anopheles-Larven staar vandret.
Sygdommene har været erkendt fra gl Tid, hos os
optræder de især paa det lave Lolland under
Navn af Koldfeber. At man tidligt har erkendt
dens Forhold til sumpede Egne, viser et Navn
som Sumpfeber, medens Navnene Vekselfeber,
2. og 3. Dags Feber o. a. hentyder til det
karakteristiske Skifte mellem Feberanfald og
feberfri Mellemrum; mindst tydelig er
Regelmæssigheden ved Tropica, hvor Anfaldenes
Voldsomhed oftest tilslører den (deraf Navnet
Febris quotidiana), tydeligere ved de to andre,
hvor der ved enkelt Infektion fremkommer
henh. Anfald hver anden (Febris tertiana) og
hver tredie Dag (Febris quartana). Tertiana
kan ved dobbelt Infektion give Anfald hver
Dag. Quartana i dette Tilfælde 2 Feberdage og
een feberfri Dag og ved tredobbelt Infektion
Anfald hver Dag, men i alle disse Tilfælde vil
Anfaldene i Reglen falde paa forsk. Tid og
være forsk. voldsomme. Der forløber altid en
Inkubationstid paa 8—12 Dage, da Parasitterne
først maa formere sig, før deres Angreb kan
blive kendelige, det maa jo huskes, at
Mennesket i hver mm3 Blod har 5 Mill. Blodlegemer;
men derpaa finder en voldsom Nedgang i disse
Tal Sted; et enkelt Anfald af Tropica kan koste
1/2 til 1 Mill. Blodlegemer pr mm3 Blod.
Anfaldene svarer ret nøje, navnlig ved en
enkelt Infektion, til Parasitternes Deling og
Angrebene paa de ny Blodlegemer; de kan dog
strække sig over adskillige Timer, indtil 1/2
Døgn, da Parasitterne selv fra samme
Infektion aldrig deler sig lige paa samme Tid. De
feberfri Mellemrum svarer da til Parasittens
Liv inde i Blodlegemet, hvad en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
