Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hästesko, Johan Henrik - Hætta, Aslak Jakobssön - Hætte - Hættebrødre - Hættemaage - Hætteterne - Häusser, Elias Daniel - Häusser, Ludwig - Hævd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1788 var H. Oberst for et finsk
Infanteriregiment. Han optraadte nu bl. Gustaf III’s
Modstandere i Hæren og var en af de heftigste af
disse. Han var en af dem, der vilde formaa
Hæren til at gøre Mytteri, deltog i
Anjala-Forbundet og var bl. de Officerer, der traadte
i forrædersk Forbindelse med den russiske
Fjende. Mod Kongen personlig synes han at
have optraadt særlig udæskende. H. blev den
eneste af Anjala-Mændene, som straffedes med
Døden. Efter Freden i Värälä blev han
halshugget.
A. S.
Hætta, Aslak Jakobssön og Lars
Jakobssön H., to lappiske Brødre fra
Kautokeino i Finmarken, som var bl.
Hovedmændene for de oprørske Bevægelser, der fandt
Sted 7. og 8. Novbr 1852 med det af dem selv
erkendte Formaal »at krige mod de
ubodfærdige og vantroende«, hvorved de forstod den
norske Øvrigheds Repræsentanter, som skulde
eksekvere fl. Højesteretsdomme fra Maj 1852
over nogle af deres Stammefrænder. Ved Siden
af Hævntørst og Had mod Lensmand,
Handelsmand, Præst o. fl. spillede et Moment af
religiøs Fanatisme ind med i Bevægelsen; A. H.
kaldte sig selv udtrykkelig »Konge og Gud med
Magt til at gøre, hvad han vilde«. Under
Anførsel af de nævnte Brødre og en tredje Lap
Mons Aslaksen Somby brød et Tog paa
30 Voksne, Mænd og Kvinder, foruden c. 20
Børn 7. Novbr 1852 op fra »Renbyen« og drog
til Handelsstedet i Kautokeino, undervejs
tvingende alle Stammefrænder, de traf, til at slaa
Følge med. Saaledes forstærket kom Toget
væbnet med Knive, Gærdestave o. a. 8. Novbr
til Kautokeino, hvor de straks voldelig
overfaldt Handelsmand Ruth og Lensmand Buch,
som begge to paa den grusomste Maade blev
myrdede, hvorefter deres Huse blev plyndrede
og opbrændte, og derpaa Stedets Præst (F. W.
Hvoslef), hans Husstand, Tjenere m. v. pisket
og pint, Præstegaarden brændt, Kirken
plyndret. Det lykkedes den flg. Dag at faa tilkaldt
Hjælp og at faa Oprøret kuet. I alt blev 33
Personer tiltalte for Mord, Mordbrand, Røveri
o. s. v. Af disse blev 5, deriblandt Brødrene
H., af Højesteret dømte til Døden, og den
ældste, A. H. blev 1854 henrettet sammen med
Mons Somby, medens L. H. (f. 5. Jan. 1834,
d. 1897) p. Gr. a. sin Ungdom blev fritagen for
Dødsstraffen mod at sættes i Strafarbejde paa
Livstid. Han blev ført til Akershus Fæstnings
Straffeanstalt, hvor Prof. J. A. Friis blev
opmærksom paa hans gode Evner, lod ham faa
Undervisning i Norsk og søgte at uddanne ham
til sin Hjælper ved lappiske
Oversættelsesarbejder. Han blev først sat til at gøre et Udkast,
paa Grundlag af Missionæren Stockfleth’s
Arbejde, til en ny Oversættelse til Lappisk af
Ny Test.; nøjagtig gennemgaaet af Friis,
udkom saa dette 1874. Under Arbejdet med Ny
Test. blev L. H. helt benaadet for Resten af
sin Straffetid, vendte hjem til Kautokeino,
hvor han fik Ansættelse som Kirketolk, og blev
derhos af det norske Bibelselskab engageret til
at oversætte Gl. Test paa Lappisk. 1870 var
han færdig med 1. Mosebog, Job og Profeterne,
1876 havde han sendt ned Resten af Gl. Test,
1881—85 blev han færdig med de apokryfiske
Bøger. L. H.’s Udkast blev revideret og
korrigeret af Prof. Friis og navnlig
Seminariebestyrer J. K. Qvigstad. 1895 forelaa paa Grundlag
af L. H.’s Udkast, bekostet trykt væsentlig af
den 1888 stiftede »Norsk Finnemission«, den
hele Bibel for første Gang paa Lappisk. (Litt.:
»Norsk Retstidende« [1854], S. 145—58; »Norsk
Finnemissions Aarsberetn.« [1895], S. 22 ff.).
(J. B. H.). Abs. T.
Hætte, se Hovedbedækning.
Hættebrødre kaldtes (efter deres
Hovedbedækning, Hætte) i Sverige de Tyskere, der
efter Slaget ved Falköping 1389 arbejdede paa
at genindsætte den fangne Kong Albrecht paa
Sveriges Trone. Smlg. Blasieholmen.
A. S.
Hættemaage, se Maager.
Hætteterne, en i daglig Tale brugt
Betegnelse for alle Terner med sort Hætte.
O. H.
Häusser [’håj’sər] (Heusser), Elias
Daniel, dansk Bygmester, f. i Tyskland c. 1685,
d. i Nyborg 16. Marts 1745. H. stud. civil og
militær Arkitektur, gik i Krigstjeneste og
deltog i forsk. Felttog, indtil han 1711 kom til
Kbhvn, hvor han blev Informator for
Kronprinsen, den senere Christian VI, og steg til
forsk. høje Militærposter. H.’s Navn knytter
sig til Genopførelsen af Christiansborg Slot,
som for det ydres Vedkommende lededes af
ham 1733—40, nærmest efter Planer og
Tegninger, som var forskrevne fra Italien; Slottets
indre Dekoration blev ham ikke betroet, men
overdroges de to ypperlige Bygmestre Eigtved
og Thura.
(E. S.). C. B-r.
Häusser [’hå^ysər], Ludwig, tysk
Historiker, f. 26. Oktbr 1818, d. 19. Marts 1867, har
skrevet en udmærket »Deutsche Geschichte vom
Tode Friedrichs des Grossen bis zur Gründung
des Deutschen Bundes« (4 Bd, 1854—57, 4.
Opl. 1869) o. a. historiske Arbejder. Ogsaa i
den tyske Politik har han spillet en Rolle som
Tilhænger af den »kleindeutsche« Retning.
Kr. E.
Hævd, en Rettigheds Erhvervelse derved,
at man i en vis længere Tid uden Indsigelse
fra rette vedkommendes Side faktisk har
udøvet den, — forsk. fra Forældelse ell. en
Rettigheds Bortfald derved, at den berettigede
i en vis længere Tid ikke har gjort den
gældende. H. er et ældgammelt Retsinstitut, der
kendes overalt, skønt dets Begrundelse efter
rigtige Retsgrundsætninger har været ret
omtvistet, og dets Bet. nu maa siges at være i
Tilbagegang. Dets Berettigelse maa søges dels
i et Hensyn til, at den, der i længere Tid
uanfægtet, skønt egl. uretmæssig, har udøvet en
Ret, derved vil have Anledning til at indrette
hele sin økonomiske Status derefter, saa at en
Frakendelse af Retten efter lang Tids Forløb
vilde være en forholdsvis langt ubehageligere
Overraskelse for ham end for Ejeren, der i
saa lang Tid har kunnet undvære Besiddelsen
— en Betragtning, der dog kun kan have Vægt,
hvor Besidderen er i begrundet god Tro. Mere
afgørende er imidlertid det Hensyn til
Realkreditten, som Romerretten udtrykte ved
Formlerne: ne rerum dominia in incerto essent (for
at der ikke skal herske Usikkerhed om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
