Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hø - Höchheimer Gummitrykpapir - Höchst am Main - Höchstädt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hø, Fodermiddel, der bestaar af tørret og i
Reglen mere ell. mindre gæret Grønfoder. H.
tilberedes af 1) Engplanterne og benævnes da
Enghø; 2) af Græsmarksplanterne og kaldes
da Agerhø ell. Kløverhø, for saa vidt Kløver
udgør en væsentlig Bestanddel deraf;
sjældnere af 3) Staldfoderplanter. H.’s Foderværdi
er afhængig af de Plantearter, hvoraf det er
dannet, af Jordbunden, hvorpaa disse er
voksede, Tiden for Afhugningen, Vejrforholdene
under Bjergningen og Tilberedningsmaaden.
Velbjerget H. fra sund Jord og væsentlig
bestaaende af Græsarter indeholder alle for de
planteædende Husdyr fornødne Næringsstoffer
i passende Forhold og i nogenlunde let
fordøjelig Form og kan for saa vidt tjene som
disse Husdyrs Hovednæringsmiddel. De
vigtigste Høplanter hører til Græssernes og
Bælgplanternes Familie. Som alm. Regel gælder, at
jo større Procentmængde af Kløver o. a.
Bælgplanter H. indeholder, desto rigere er det paa
Æggehvidestoffer, medens et stigende Indhold
af Græsser giver et relativt højere Indhold af
Kulhydrater. Med samme Plantebestand giver
gødningskraftige, hvilket i Reglen vil sige
forholdsvis kvælstofrige, Jorder noget grovere og
kvælstofrigere H. end de mindre produktive
Jorder. En sur Jordbund giver i Reglen en
lille Høafgrøde, og denne er tilmed af
forholdsvis ringe Næringsværdi. Jo tidligere
H. afhugges, desto rigere bliver det paa
let fordøjelige Næringsstoffer, men desto mere
af Kvælstoffet er bundet i
Amidforbindelser. Regn i Bjergningstiden udvasker desto
mere af de kvælstofholdige Stoffer og
Kulhydraterne, jo tidligere Planterne er afhuggede,
jo bladrigere og frodigere de har været, og jo
længere Tid der er gaaet fra Afhugningen, til
Regnen indfinder sig. — Tilberedningsmaaden
spiller en væsentlig Rolle ved Høproduktionen.
I den Henseende skelner man mellem
temmelig forsk. Fremgangsmaader og tilsvarende
forskellige Slags H., idet der navnlig anvendes en
ulige stærk »Vejring« (Lufttørring) og Gæring.
Disse to Processer virker i modsat Retning.
Ved en hurtig og stærk Vejring begrænses den
paafølgende Gæring meget stærkt, og H.
bevarer i samme Grad de levende Planters
uforandrede kem. Sammensætning, idet dog
Næringsstofferne lider visse Omdannelser, der
delvis gaar i Retning af lettere Opløselighed.
Indskrænkes derimod Tørringen stærkt, og H.
bringes under gunstige Gæringsvilkaar,
foregaar der en Række Gæringsprocesser, der
forløber desto livligere, jo mere kvælstofrigt
Materialet er, og som praktisk taget resulterer i,
at Næringsstofferne bliver lettere opløselige og
fordøjelige, men som dog kan antage en meget
forsk. Karakter efter Fugtighedsgraden og
Lufttilgangen. En stærk Gæring i den rigtige
Retning giver saaledes letfordøjeligt H., men
er tillige forbundet med stærkt Svind, og der
kan under Gæringen udvikles en saa høj
Varme, at Materialet kan antændes, hvorved
Ildebrande ikke sjælden foranlediges. Den i
Danmark alm. anvendte Høberedningsmaade
bestaar i, at Planterne afhugges, naar Græsserne
er fuldt gennemfskredne, og naar Kløveren staar
i fuld Blomst; det ligger da spredt i et jævnt
Lag 2—4 Dage, bliver ofte vendt efter 1—2
Dages Forløb og sættes derefter enten i ganske
smaa Stakke, der efter nogle Dages Forløb
sættes sammen til større Stakke (paa 100—150
kg), ell. det sættes straks efter Vejringen i de
sidstnævnte større Stakke. I Stakkene vil der
i Reglen foregaa nogen Gæring. Efter nogle
Dages Henstand i Stak køres det hjem, og
Gæringen fortsættes i Laden, hvis det ikke er for
stærkt vejret. Ved denne Fremgangsmaade
bevarer H. en grønlig Farve, Vidnesbyrd om, at
Gæringen har været meget begrænset, og
benævnes »grønt H.«; dette har i velbjerget
Tilstand den kendte Høduft, der dels hidrører fra
flygtige Gæringsprodukter, dels fra
cumarinholdige Planter, navnlig Gulaks. Saavel i
Norge og Sverige som i mange Egne i
Mellemeuropa ophænges H. straks efter Afhugningen paa
simple Stilladser for at tørres og er herved
bedre beskyttet mod Regn. I Danmark har man
hidtil fundet denne Fremgangsmaade for
besværlig. Saakaldet »brunt H.« underkastes en
meget stærk Gæring, idet det i halvtør Tilstand
sættes sammen i store, fast sammentraadte
Stakke. Det antager herved en brunlig Farve.
Denne Fremgangsmaade benyttes kun sjælden
i Danmark og Norge. Nær beslægtet med
Høberedning er Presning ell. Nedkuling af
ganske friske Grønafgrøder (se Presfoder).
H.’s kem. Sammensætning veksler meget stærkt
efter de omtalte Faktorer. Indholdet af
kvælstofholdige Stoffer veksler fra 8—18 %,
fedtagtige Stoffer fra 2—3, kvælstoffri
Ekstraktstoffer fra 35—45, Træstof fra 20—30 %.
Vandindholdet er i Reglen 14—16 %. — Det til
Høslæt benyttede Areal udgjorde 1920 i
Danmark c. 250000 ha Agermark og c. 220000 ha
Eng foruden mindre Arealer af Kærjorder, der
ogsaa delvis benyttedes til Høslæt. Produktionen
udgør aarlig 700000 à 1 Mill. t Agerhø og
500000 à 700000 t Enghø.
K. H-n.
Höchheimer Gummitrykpapir [’hø.Kha^imər-]
er fotografisk Papir, der faas
færdigpræpareret til Fremstilling af Gummitryk. Det
bestaar af et gelatineret Papir, forsynet med et
fint Farvelag. Det gøres lysfølsomt i et Bad,
bestaaende af Vand, Kaliumbikromat og
Potaske, tørres, kopieres og fremkaldes med Vand
(30—44° C.) ved Hjælp af Savsmuld og
Vandbruse. H. G. er egl. snarere et Pigmentpapir
(Kulfotografi-Papir) end et Gummitrykpapir.
C. E. A.
Höchst [hø.Kst] (am Main), By i preuss.
Prov. Hessen-Nassau, 9 km V. f. Frankfurt ved
Nidda’s Udmunding i Main og ved
Jernbanelinierne Frankfurt—Wiesbaden, H.—Soden og
Frankfurt—H.—Limburg, har (1910) 17240 Indb.
Den rom.-kat. Kirke, Skt Justinus, er opr. fra
9. Aarh. H. har en stor kemisk Industri, især
Fabrikation af Farvestoffer; desuden
Maskinværksteder, Metalstøberier og Møbelfabrikker.
H. tilhørte tidligere Kurfyrsten af Mainz. 1622
overvandt Tilly her Christian af Braunschweig,
og i Oktbr 1795 slog Østerrigerne under
Clerfayt Franskmændene, førte af Jourdan.
G. Ht.
Höchstädt [’hø.K∫tæt], d. s. s.
Hochstädt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
