Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 116 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høge - Høgebjerg - Høgekurv - Høgekøbing - Høgens Brød - Høgesanger - Høgeskæg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fugle af dens egen Art, angriber den
stærkeste de andre, dræber og fortærer dem; den
bliver vanskelig tam, men afrettes dog i Indien
og Vestasien til Jagt paa andre Fugle, særlig
Hønsefugle, til hvilket Brug den anses for en
af de ypperste Rovfugle, og betales med høje
Priser. Due-H. bebor helst store tætte Løv- ell.
Naaleskove, hvor den i høje Træer anbringer
sin store, udenpaa med grønne Kviste forsynede
Rede, hvor den i Apr.-Maj lægger 2—4
grønlighvide gulplettede Æg, som den modig forsvarer
mod Angreb.

Spurve-H. (Finke-H., Accipiter nisus
L.) tilhører den artrige, over hele Jordkloden
udbredte Høgeslægt Accipiter, som, kendes paa
den meget lange Mellemtaa, de forholdsvis
tynde, baade fortil- og bagtil skinneklædte Løb. De
c. 40 hinanden nærstaaende Arter er for en
stor Del meget smaa, de mindste af
Drosselstørrelse. Paafaldende er den overordentlige
Forskel i Størrelse hos Han og Hun,
forholdsvis større end hos nogen anden dansk Fugl;
de mindste Hanner er ikke meget større end
en Solsort, medens Hunnen kan være adskilligt
større end en Due. Farven er oventil
blaagraa, paa Undersiden hvid med lyst
rustfarvede Tværbaand hos Hannen, blaagraa hos
Hunnen. Kinder og Halssider lyst rustfarvede
hos Hannen, graabrune hos Hunnen. Struben
hvid med fine Længdestreger, i Nakken oftest
hvide Pletter. Halen askegraa, med 5
sortagtige Tværbaand og hvid Spids. Regnbuehinde,
Vokshud og Fødder er gule, Næbbet sort. De
unge Fugle er ovenpaa graabrune, nedenunder
hvide med brune, paa Strube og Hals
langsgaaende, paa Bug og Lægfjer tværgaaende
Streger. Spurve-H. er udbredt over hele
Europa, største Delen af Asien og Nordafrika, er
i Danmark næst Musvaagen den alm. Rovfugl,
yngler i alle Landets Dele og findes navnlig om
Efteraaret i Mængde paa Gennemtræk,
medens en Del overvintrer. I Norge yngler den
alm. I Egenskaber ligner Spurve-H. meget
Due-H., er som den en behændig, hurtig og
kraftig Rovfugl, der uden Hensyn til egen
Sikkerhed forfølger sit Bytte, der bestaar af
mindre Fugle indtil Duens Størrelse. Stemmen
lyder ki-ki-ki. Spurve-H. kan tæmmes og
afrettes til Fangst af mindre Fugle, hvortil den
bruges meget i Vestasien. Den lever temmelig
skjult, bygger dog ofte nær Menneskeboliger i
Løv- ell. Naaleskov, hvor den i Maj—Juni
lægger 3—5 blaagraa Æg med brunlige Pletter, som
Hunnen alene udruger. Reden, der er temmelig
stor, anbringes ikke særlig højt over Jorden og
benyttes fl. Aar i Træk.
O. H.

Fig. 2. Spurvehøg, gl Han (Accipiter nisus)

Høgebjerg, højeste Punkt paa Øen Als, 81
m, ligger c. 5 km NØ. f. Augustenborg ved
Landsbyen Asserballe i det Højdedrag, der
gaar midt gennem Øen. Fra H. er der vid
Udsigt over den største Del af Als og over Lille
Bælt til Fyn og Ærø.
H. W.

Høgekurv, Apparat til Rovfuglefangst, er
en Kurv af Staaltraadsfletning, til hvis
øverste Rand en Saks, naar den er spændt,
nøjagtig passer. I Kurven sættes en
levende ell. udstoppet Due (se Fig.),
Kurv og Saks er grønmalede og
anbringes paa en Pæl i tæt Ungskov ell. i
levende Hegn, men det maa paases, at
Grenene ikke hindrer Saksen i at slaa
sammen. Ubetinget forkasteligt er det
at anbringe Kurven paa fri Mark. Saksen
maa ligge løst paa Kurven, men være
fastbunden til en Busk, saaledes at Duen bliver fri for
at se Høgen sidde over sig i Saksen, idet denne
vil falde ned paa Jorden.
S. F.

Høgekurv.

Høgekøbing, Navnet paa en forsvunden
Købstad paa Sjælland inde i Landet; dens
Indbyggere skal efter Sagnet være flyttede til
Roskilde, da Kong Hroar anlagde denne. Gudm.
Schütte mener at kunne paavise Stedet ved
det nuv. Højbjerg nær Gyldenløves Høj, men
Beliggenheden i det gl. Skovland taler imod
det, og Navnet er for alm. til at afgive
Holdepunkt. (Litt.: Gudmund Schütte,
»Offerpladser i Overlevering og Stedminder« [1918]
29).
(A. O.). G. K-n.

Høgens Brød, et lille Brød, der i ældre
Tider bagtes af den sidste Dejg; dette Brød
skulde iflg. Folketroen værne Husets Fjerkræ
mod Høgen. (Litt.: H. F. Feilberg, »Jysk
Ordbog«, I, 738).
G. K-n.

Høgesanger, se Sangere.

Høgeskæg (Crepis L.), Slægt af
Kurvblomstrede (Cikorie-Gruppen), mest en- ell.
fleraarige Urter med bladbærende Stængler og
mere ell. mindre dybt fligede Blade. Kurvene
har gule Kroner, Svøbet bestaar af 2 Kredse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>