Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Højhedsrettigheder - Højhedsvanvid - Højkirke - Højland - Højlyngen - Højlænder - Højmesse - Højmester - Højmose - Højold - Højovn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rettigheder, som er Udslag af Statshøjheden ell.
Suveræniteten (s. d.).
N. C.
Højhedsvanvid ell. Storhedsvanvid,
populær Betegnelse for forsk.
Sindssygdomsformer, navnlig Dementia paralytica og Mani,
ved hvilke der optræder Storhedsforestillinger:
Forestillinger hos Patienten om, at han er en
rig, mægtig ell. ophøjet Person, Konge, Gud,
Mangemillionær, Indehaver af særlig
fremragende Egenskaber. Til disse Forestillinger
knytter der sig ofte en glad og løftet
Stemning, undertiden dog ogsaa Utilfredshed over,
at Magten ikke kommer til Udfoldelse ell.
Rigdommene ikke kan benyttes.
K. H. K.
Højkirke, se anglikansk Kirke. Fra
England er Navnet H. kommet ind i dansk
Sprogbrug, og man benævner ikke sjælden den
Mynster-Martensen’ske Retning inden for den
danske Folkekirke som den
højkirkelige. Den Grundtvig’ske Retning er dog af
nogle karakteriseret som den højkirkelige, hvad
maaske er mere i Overensstemmelse med den
eng. Brug af Ordet.
L. M.
Højland kaldes i Modsætning til Lavland
et Terrain, der hæver sig til en betydelig Højde
over Havet; nogen bestemt Grænse mellem H.
og Lavland findes ikke, men paa nyere Kort
betegnes i Reglen alt, hvad der ligger over
200 M.-Kurven, som H. Det kan fremtræde med
forsk. Former; man skelner saaledes mellem
Bjerglande, enkeltstaaende Bjerge og
Højsletter.
C. A.
Højlyngen, se Bornholm, S. 718.
Højlænder, Beboer af det skotske Højland.
Højmesse, se Messe.
Højmester (Hochmeister) kaldtes i
Middelalderen Overhovedet for den tyske
Ridderorden (se Tyske Orden). Efter at
Højmesteren Markgrev Albrecht af Brandenburg
1525 var gaaet over til Protestantismen og
havde gjort Ordenens vigtigste Besiddelse,
Preussen, til et arveligt Hertugdømme i sin
Slægt, udnævnte Kejseren 1530 den
hidtilværende saakaldte Deutschmeister, der forvaltede
Ordensbesiddelserne i det tyske Rige, til
Ordenens Overhoved, hvorefter han førte Titelen
Hoch- und Deutschmeister. Ved Freden i
Pressburg fik Kejseren Ret til at overdrage
Værdigheden til et Medlem af sin Familie, og den har
derefter til den nyeste Tid været beklædt af en
østerr. Ærkehertug (1840—94 undtagelsesvis
med Titelen Groszmeister).
P. J. J.
Højmose, se Mose.
Højold, det Tidsrum af Oldtiden, da Ligene
nedlagdes ubrændte i Gravhøje. De isl.
Sagamænd (der ikke kendte de ældste Tidsrum
med ubrændte Lig, Stenalderen og den ældre
Bronzealder) antog, at der først havde været
en »Brændalder« (brunaöld, brenniöld) og
dernæst den ved Kristendommens Indførelse
herskende »Højalder« (haugöld); Overgangen til
denne kom, da Danmarks Konge Dan lod sig
højsætte med Hest og Vaaben.
(A. O.). G. K-n. j
Højovn ell. oftest i Skandinavien benævnet
Masovn (egl. Marsovn af Mars ♂,
alkymistisk Benævnelse for Jern) er en Skaktovn, i
hvilken Raajernet udsmeltes af Jernmalmene,
Mindre H. anvendes ogsaa ved andre Metallers
Fremstilling. I sin opr. Form (Fig. 1) lignede
H. en tyk Skorsten, bestaaende indvendig af et
Foder af ildfaste Sten, Kernen, udvendig af en
Kappe af alm. Murværk, forsynet med fornødne
Ankere; mellem Kerne og Kappe var et
eftergivende Lag af slette Varmeledere. Formen
var som en afstumpet firsidet Pyramide. Senere
er den runde Form (Fig. 2) bleven alm.,
Ankerne erstattede af ydre Jernbaand, Kappen
bleven tyndere ell. erstattet med en
Beklædning af Jernplader (den skotske H.), Aabningen,
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
